![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Formålet med Folkeforbundet som det blev diskuteret før og under hele første verdenskrig, var at etablere en ny international organisation; en universel overnational sammenslutning af selvstyrende stater, som skulle fremme bevarelse af verdensfreden og søge stridigheder, løst ad fredelig vej samt organisere internationalt samarbejde mellem stater og folk på alle områder. Ifølge Folkeforbundspagtens artikel 11 er "enhver krig eller krigstrussel et anliggende, der angår hele forbundet, og dette skal tage ethvert skridt, der kan sikre en fredelig løsning" og som noget helt nyt ville man offentlighed vedrørende staternes rustninger, rustningsprogrammer og våbenindustrier. Dette førte i 1920 til dannelsen af Den midlertidigt blandede kommission som skulle undersøge en række politiske, sociale og økonomiske forudsætninger for afrustning og i 1925 etableres Den forberedende kommission for afrustningskonferencen. Desuden udgav Folkeforbundet også som noget nyt en række mere eller mindre pålidelige årbøger om medlemslandenes militærudgifter, våbenproduktion og våbenimport samt -eksport. I sidstnævnte tilfælde er der stort set ikke ballance i opgørelserne, hvilket tyder på en del illegal våbenhandel.
Folkeforbundet styres gennem Folkeforbundspagten som er en del af de traktater, der blev skrevet i forbindelse med afslutningen af første verdenskrig, og pagten er publiceret som Versailles-traktatens indledning og bestod af Delegertforsamlingen, Folkeforbundsrådet, Sekretariatet, Den internationale Domstol i Haag, Den internationale Arbejdsorganisation (ILO), Institut international de corpération intellectuelle, Institut international de cinématographe educatif, Det internationale institut for Privatret, Centret for studier af spedalskhed samt, et Internationalt Institut for Videnskabelig Samarbejde.
Medlemmerne skrev med artikel 8 under på, at, at de var imod privat våbenhandel: "Forbundsmedlemmerne er enige om, at der kan rettes alvorlige indvendinger imod fremstillingen af ammunition og krigsmidler af private foretagender og overdrager til Rådet at stille forslag om, hvorledes de uheldige virkninger, som er forbundet med sådan fremstilling, kan undgås." Modstanden mod den private våbenindustri førte til en lang række våbenkontrolforanstaltninger, afrustnings- og nedrustningsforhandlinger der kulminerer med Generalakten om voldgift og Briand Kellogg-traktaten.
Medlemslandene skulle, ifølge Folkeforbundspagtens artikler 12-15, foreligge ethver konflikt for en voldgiftsret, domstolen i Haag eller for Rådet. Rådet kunne, hvis det blev enig, træffe beslutning om stridens løsning. Da Folkeforbundet ingen lovgivende og militær magt havde, fik det kun ringe politisk handlekraft, fordi alle beslutninger i Folkeforbundsrådet krævede ensstemnighed og politikerne kunne eller ville ikke enes om storpolitikken. En række grænsekonflikter, så som striden mellem Sverige og Finland om Ålandsøerne 1921, Vilnastriden, Memelstriden, Øvreslesien-striden, og Korfuafæren løses dog af Folkeforbundet.
Ansættelsen af kvinder i Folkeforbundets udvalg og kommissioner var en vigtig løftestang for kvindesagen i mellemkrigsårene.
Folkeforbundet arbejdede desuden med en række sociale problemer som hjemtransport af krigsfanger, flygtninge, sygdomsbekæmpelse og mod slaveri og hvid slavehandel.
Folkeforbundsdagen var første mandag i september.
Efter ti forholdsvis gode år rammes Folkeforbundet af en række udmeldelser i 1930erne: Brasilien og de fascistiske stater Japan, Nazityskland og Italien trak sig ud og Sovjetunionen ekskluderes i 1939 pga vinterkrigen mod Finland.
Folkeforbundet går i opløsning i slutningen af 1930'erne og opløses formelt i 1946. ILO og Den internationale Domstol fortsætter deres virke under og efter anden verdenskrig. Folkeforbundet erstattes af FN.
![]() |
Det Kongelige Bibliotek er dansk depotbibliotek for litteratur
om Folkeforbundet.
Nobelinstituttets Bibliotek Oslo, er norsk depotbibliotek for
litteratur om Folkeforbundet.
League of Nations: Catalogue of publications 1920-1935.
- New York : World Peace Foundation, 1935.
http://www.archive.org/details/catalogueofpubli00leag
League of Nations Statistical and Disarmament Documents.
Research Guide to League of Nations Documents
and Publications.
Government and Geographic Information and Data Services Department,
Northwestern University Library.
http://www.library.northwestern.edu/govinfo/collections/league/titlebrowse-a-f.html
Arnskov, L. Th.: Folkeforbundet : Dets Organisation og
Virksomhed i hovedtræk.
- København : C. A. Reitzel, 1925. - 236 s.
Arnskov, L. Th.: Fredens
Maal og Midler. 
- Århus : Kvindernes internationale liga for fred og frihed,
1933. - 48 s.
Folkeforbundet første Ti-Aar : Udgivet i Anledning af
Ti-Aarsdagen for Danmarks Indtræden i Folkeforbundet.
- København : Levin & Munksgaard, 1930. - 238 s.
Kristiansen, Erling: Folkeforbundet : Organisation og
Virksomhed.
- København : Institut for Historie og Samfundsvidenskab,
1939. - 74 s.
Laursen Svend:
Rustningsindustrien: Staternes kontrol med Vaabenhandel og
Vaabenproduktion. 
- København : Institut for Historie og
Samfundsøkonomi, 1938. - 93 s.
Lehmann-Rußbüldt, Otto:
Rustningsindustriens blodige Internationale. 
- Københan : Fremad, 1933.
Problems of peace, eighth series / lectures delivered at the Geneva Institute of International Relations, August 1933 (1934).
http://www.archive.org/details/problemsofpeacee00gene
Rimmen Nielsen, Hanne: I
Folkeforbundets tjeneste - Henni Forchhammers rejsebreve
fra Genève 1920-38. I: Handlingens Kvinder /
red Karen Hjort ; Anette Warring. - Roskilde Universitetsforlag,
2001 s. 165-217.
Terp, Holger: Ellen
Hørup og Folkeforbundet.