skiben ; skipæ ; skipæn / skipreiða

Latin: navigium: ordning eller ordne. To eller flere distrikter i et herred, hvis bønder i hvert i distrikt underopdelt i havne udrustede og bemandede et ledingsskib eller gennem ledingsbyrden betalte kongen et beløb for at blive fri for det.
Landet var delt op i omkring 900 skipæn, altså kunne der udrustes 900 krigsskibe. Til hvert skib hørte omkring 40 bevæbnede mænd.
Den eneste måde selvejerbønder kunne frigøre sig fra skiben på, var ved at 'forære' deres jord til kirken (bisperne). Nogle steder skete jordafståelsen kollektivt, hvorved alle bønderne i en by blev fæstebønder.

Litteratur

Christensen, C. A.: Roskildekirkens jordejods før år 1200 : Fra skibengods til bispegods. I: Historisk tidsskrift, 1980:1 s. 29-39.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk