skib / ship

Oldnordisk: Oprinelig betydning: Udhulet træstamme.
Skibe kan sejle over, på eller under vandets overflade.
Skibstyper defineres ud fra deres fremdrivningsmiddel eller anvendelse samt størrelse og forskelle i konstruktion.
Skibstyper er civile eller militære: Handelsflåde eller krigsflåde, bestående af krigsskibe.
Skibe er kendt siden oldtiden.
I Norden kendes forskellige skibstyper fra vikingetiden og middelalderen.
Skibe ejes først og fremmest af rederier. I Danmark er disse organiseret i Danmarks rederiforening.
Ældre skibe skrottes.
Når skibe anløber eller sejler fra en havn, skal de medføre lods.
Bekendtgørelse om særlige kvalifikationskrav m.m. til personel i passagerskibe, 2014.
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Passagerskib: Et handelsskib, der befordrer flere end 12 passagerer.
2) Søsterskib: Et skib, der med hensyn til konstruktion og udstyr, herunder adgangsveje, korridorer, trapper, lokaliteter, udstyr og betjening samt placeringen heraf om bord, er identisk med et andet, lignende skib i en sådan grad, at besætningen uden yderligere instruktion vil kunne indgå i besætningen på det andet, identiske skib.
3) Driftsbesætning: Den besætning, bortset fra sikkerheds- og servicebesætningen, der er foreskrevet i besætningsfastsættelsen for skibet for at opretholde skibets normale drift.
4) Sikkerhedsbesætning: Den del af skibets besætning, bortset fra drifts- og servicebesætning, der i henhold til mønstringsrullerne skal assistere passagerer i nødsituationer.
5) Servicebesætning: Den besætning, der gør tjeneste om bord ud over drifts- og sikkerhedsbesætningen.
6) Godkendt: Godkendt af Søfartsstyrelsen.
7) Kvalifikationsbevis: En af Søfartsstyrelsen godkendt dokumentation for gennemført kursus/træning.
8) STCW-koden: Den ved STCW 1995-partkonferencens resolution nr. 2 vedtagne kode om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, i den gældende affattelse.
9) Seniorofficerer: Skibsfører, overstyrmand, maskinchef og 1. skibsmaskinmester samt duale officerer påmønstret i tilsvarende stilling.
Bekendtgørelse af konvention af 23. juni 1969 om ensartede skibsmåleregler, 1982.
Artikel 4
Undtagelsesbestemmelser
1) Denne konvention finder ikke anvendelse på:
a) krigsskibe.
Danske skibe
Søfartens Bibliotek har digitaliseret Danmarks Skibslister eller Officiel Fortegnelse over danske Skibe med Kendingssignaler 1869-2002.
Søfartsstyrelsens database Register over danske skibe samt Dansk Internationalt Skibsregister
Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister
Herved bekendtgøres lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997: § 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf. sølovens § 1, stk. 2, og § 2 med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage på 20 eller derover.
Se også: Færøske skibe ; Grønlandske skibe ; DSB : fyrskibe ; færge ; jernbanefærge ; konvoj ; krigskontrabande ; krydstogtsskibe ; log ; marine ; Overskibssynet ; rortold ; skiben ; skibsartikler ; Skibsfartsnævnet ; skibsfred ; told ; transport.

Litteratur

Review of Maritime Transport
The Review of Maritime Transport is an UNCTAD flagship publication, published annually since 1968.
- http://unctad.org/en/Pages/Publications/Review-of-Maritime-Transport-(Series).aspx
- http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/rmt2016_en.pdf
Grøn profil for kommunale skibe. / : Miljøstyrelsen, 2014.
; Miljøprojekt nr. 1580, 2014)
Vi har gennemgået alle kommunale færgeruter i Danmark og identificeret de færger, som er relevante i forhold til de identificerede grønne teknologier. Vi har frasorteret færger, som ikke medtager personbiler eller har meget lav personkapacitet. På den baggrund har vi identificeret 39 kommunale færgeruter, som potentielt kunne gøres grønnere.
Vi har kortlagt, hvornår driften af ruterne og nybyggeri af færger kommer i udbud næste gang ved at kontakte de relevante kommuner og Transportministeriet. Billedet var meget entydigt, at kommunerne ikke påtænker at bygge nye færger inden for 5 år, med undtagelse af Næssund færgen. På den baggrund er fokus i rapporten på at gøre eksisterende færger grønnere og ikke på indkøb af nye grønne færger.
Vi har samlet en række nøgletal for de 39 kommunale færgeruter samlet set. I bilag 1 findes de samme informationer opdelt på de enkelte færgeruter.
Tabeller over Forbruget i Kongeriget Danmark af consumtionspligtige Varer og de deraf erlagte Afgifter; over den samlede Ind- og Udførsel af Varer til og fra Kongeriget Danmark, over de til Consum klarerede Qvantiteter og den deraf erlagte Told med Sportler – med Tilføiende af Varernes officielle Værdi; over Vareførselen mellem Kongeriget og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen; over Kongeriget Danmarks Handelsflaade; over Skibsfarten til og fra Toldstederne i Kongeriget, med Oversigter betræffende Nationaliteten af de fremmede Skibe, som have deeltaget i Skibsfarten, og over danske Skibes Søgning af fremmede Havne; og endelig som Anhang, Udsigter over Confiscations- og Mulctprovenüer ved Kongerigets Told- og Consumtionssteder, over de i Kongeriget udbetalte Toldgodtgjørelser, og over den directe oversøiske Import- og Exporthandel. Alt for Aaret 1848.
Finantsministeriet, 1834-1851.
- https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=21847

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page