ambulance

Fransk, latin: Etymologisk kendes begrebet fra 1798. Oprindelig: Bevægeligt felthospital, syge- eller patienttransportvogn.
Sygetransporter kendes siden oldtiden og fremefter og i alle kulturer
Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v., 2018.
§ 2. Ved en ambulance forstås et køretøj, der er indrettet og bemandet efter reglerne i denne bekendtgørelse til at befordre akut syge, tilskadekomne og fødende, og hvor der kan ydes visse former for behandling, jf. § 13.
§ 13. Ambulancer skal være udrustet således, at der kan ydes syge, tilskadekomne og fødende en skånsom optagning, overvågning og behandling og skånsom transport til sygehus eller andet behandlingssted.
Stk. 2. Ambulancer skal være udrustet med værktøj, der muliggør basal frigørelse af patienter, samt brandslukningsudstyr til bekæmpelse af mindre brande.
Stk. 3. Ambulancer skal via relevant kommunikationsudstyr kunne kommunikere med 112-alarmcentralen, AMK-vagtcentralen og relevante sygehusafdelinger m.v.
Stk. 4. Ambulancer skal i øvrigt indrettes og udstyres, så der kan ydes den i § 4, jf. bilaget, anførte præhospitale behandling
Betænkning vedr. ambulancetjenesten uden for Stor-København : Afgivet af et af indenrigsministeren nedsat udvalg.
Indenrigsministeriet, 1976. ; Betænkning 766)
Ved ambulancetransport forstås en uopholdelig transport af patienter med ambulance eller særligt sygekøretøj, fra ulykkes- eller andet opholdssted til behandlingssted, med et akut opstået behov for videregående lægebehandling, herunder også uopholdelig overførsel fra ét behandlingssted til et andet.
Ambulancetransport kan i særlige tilfælde foregå med ambulancefly eller ambulancebåd. Denne del af ambulancetjenesten er dels baseret på private selskaber, som udfører l/3 af ambulanceflyvningerne (1972), dels på samarbejde med Søværnets Operative Kommando og specielt flyvevåbenets helikoptertjeneste, som i 1972 udførte 2/3 af transporterne.
Betænkning 860
3.5. Den statslige ambulancetjeneste.
3.5.1. Struktur og kommandoforhold.
Den statslige ambulancetjeneste, der alene tænkes anvendt i krig, opbygges i henhold til civilforsvarslovens § 2, stk. 2, i overensstemmelse med "Retningslinier for ambulancetjenesten" af 1958, og organiseres direkte under civilforsvarsstyrelsen, der udarbejder planer for ambulancetjenestens organisation og virkemåde og drager omsorg for tilvejebringelsen af personel og materiel. Under krigsforhold har civilforsvarets landskommando den øverste kommandomyndighed over ambulancetjenestens personel og materiel, der efter mobilisering stationeres ved sygehusenheder.
Ambulancetransport af militære syge og sårede i områder, hvor der kæmpes, påhviler ikke den statslige ambulancetjeneste, men varetages af de militære myndigheder.
Se også: ambulancefirmaet Falck A/S ; hospitalsskib ; Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ; responcetid ; rustvogn.

Litteratur

Ambulancerne 1898-1998. / : Hans-Henrik Thomsen. Københavns Brandvæsen, 1998.
Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. / : Rigsrevisionen, 2014.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page