krigsskat

Alle skatter som pålægges en befolkning for at betale en eller flere kriges omkostninger i form af direkte skatter som indkomstskat eller som inddirekte skatter som forhøjelse af forbrugsafgifter; særskat til betaling af udgifter i forbindelse med den første slesvigske krig 1848-50 udstedt ved provisorisk forordning 5. juni 1848 om "Udstedelsen af rentebærende Creditbeviser og Paabydelse af en Krigsskat i Danmark". Regningen for krigen var på 37 millioner kr. og der indførtes direkte indkomstskat og en lang række afgifter, specielt på forbrug. I 1850 og 1851 kom der en ny krigsskatteforordning som medførte store indtægter for staten og store udgifter, fordi kortfristede lån skulle omlægges til langfristede. Sikkerheden for lånene var pant på land og gammel skat.
Krigen i 1864 betales med en foreløbig lov af 19. februar 1864 angående "en Krigsskat paa Brændevinsdriften og Vareindførslen", en direkte indkomstskat og stiftelse af en svævende statsgæld, ligeledes ved en provisorisk lov af 4. juni 1864. Desuden anvendtes ikke bevilligede midler til dækning af krigsomkostningerne ved en kongelig beslutning af 19. marts 1864 til "Bestridelse af de ved den stedfundne Krigstilstand i Finansperioden 1862-64", "ikke var tilstrækkelige". En "allerhøjeste Beslutning" af 21. juli 1865 gjaldt det beløb af 133.341 Rigsdaler Danmark skulle betale til Østrig og Preussen i krigsskadeerstatning. Rigsrådets Folketing måtte, den 3. oktober 1865 træffe beslutning om, at der ikke skulle gøres ansvar gældende overfor Rigsretten mod de ministre, der havde underskrevet den allerhøjeste Beslutning". Endelig kommer der også med baggrund i 1864-krigen, den 1. august, en ny foreløbig lov "om Udstedelse af Creditbeviser" for et beløb af fem millioner Rigsdaler.
Omtalt i Betænkning 274.
Se også: Kontribution ; krigskonjunkturskat ; krigsstyr ; tyrkeskat.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page