myte

Græsk: Sagn; digt, fabel, fortælling om guder og deres helte - ofte i billedsprog; drømmetænkning. Myter kendes over hele verden og i alle religioner.
I middelalderens Europa er myter en sammensmeltning af oldtidens fabler og sagn med den tidlige kristne lære.
Begrebet kendes etymologisk fra 1830. Myter er historier om guddommelige væsener, som regel arrangeret i et sammen-hængende system tæt knyttet til religion, de er æret som sande og hellige, godkendte af herskere og præster. Når dette link er brudt, og aktørerne i historien ikke længere betragtes som guder, men som menneske helte, jætter eller feer, er det ikke længere en myte, men et folkeeventyr. Hvis den centrale aktør er guddommelig, men historien er triviel er resultatet er religiøs legende, ikke myte.
Disse myter berettes af en mytolog, en mytemager. Aktuelt bruges dele af myter som propagandamæssige potensforlængere bla.a. ved navngivning af våbensystemer, eksempelvis Trident.

Se også: Allegori ; eskatologi ; fakelore ; helligdage ; indbildning ; indbildningskraft ; kosmogoni ; krønike ; litteratur : magi ; metafysik ; mytedannelse ; mytoma ; mytologi ; mytologisk ; mytologisere ; ritual ; nationalisme ; saga ; soteriologi ; skrøne ; socialantroplogi ; teogoni ; syndfloden.

Litteratur

Lindemans, M.F.: Encyclopedia Mythica, 2005-. - http://www.pantheon.org/
Wundt, Wilhelm Max: Völkerpsychologie : ein Untersuchung der Entwicklungsgesetze von Sprache, Mythus und Sitte I-III, (1900)
- http://www.archive.org/details/th2vlkerpsycho01wund
Øberg, Jan: Myter om vor sikkerhed : En kritik af dansk forvar i et udviklingsperspektiv.
- København : Mellemfolkeligt Samvirke, 1981. - specielt s. 14-18.