Det danske Fredsakademi

Terp, Holger: Love, forordninger, regulativer mm om værnetvang, værenpligt og soldatertjeneste i Danmark

Listen er ukomplet.

1600, 1700, 1800, 1848, 1900, 1914, 1917, 1949, 1991.

Litteratur.


Oplysninger om manglende love, forordninger, regulativer mm. kan sendes til Holger Terp

1085
'Knud den hellige' udbyder leding mod England.

1113
Der udbyder leding.

1123
Der udbyder leding.

03/21/1085
Knud den Helliges gavebrev til St. Laurentious i Lund, hvorefter kongen forlanger, når han selv kommer til Skåne, 'redskud, fredskøbet og ledingsbøden'. Hvis nogen forsømmer ledingen, skal han bøde for kongen.

1241
Jyske Lov indeholder bestemmelser om leding.

03/13/1304
Kgl. forordning om leding. Erik 6. lov om søleding.

1600

1614
En milits på 4000 mand bestående af selvejerbønder og kronens fæstere oprettes.

04/16/1621
Forordning om udskrivningsvæsen. Militsordningen udvides til tilvejebringelse af lister over tjenestekarle i landbefolkningen som kan udskrives. Byerne pålægges i krigstid at oprette skyttehold og flåden kan udskrive mandskab fra distrikter tæt ved havet.

06/29/1638
Forordning om udskrivningsvæsen.

05/17/1646
Kongebrev til præster om at føre kirkebøger.

04/10/1652
Forordning om udskrivningsvæsen.

1661
Enevælden indføres. Hæren gøres stående.

04/07/1664
Forordning om udskrivningsvæsen.

1675-1679
Under den skånske krig er der mange militærnægtersager i Danmark, herunder deserteringer.
Kilde: Politikens Danmarkshistorie, bd. 8 s. 202-204.

01/23/1676
Forordning 'anlangende de Ryttere oc Soldater, som fra Armeen til Sæland uden forlof sig begifvet haffve'.

01/23/1677
Forordning om udskrivningsvæsen.

05/21/1677?
Kongebrev anlangende 'Officerer oc gemeene Ryttere oc Soldater, som sig fra Armeen entholde.' Hafniæ die 21. Maji anno 167?.

12/18/1679
Søkrigskansleriets 'Reglement for søetaten' om udskrivning til flåden.

1679-1680
Den tvungne udskrivning af fodfolk til hæren afskaffes. Indtil denne hærordning træder i kraft er det godsejerne der skal sørge for udskrivningen, hvilket administreres gennem lægdsruller. Et læg var oprindelig en inddeling af skov efter det antal svin, skoven kunne føde.

01/04/1681
Forordning giver indrullerede søfolk ret til i fredstid, at sejle, hvor de ville.

01/20/1681
Admiralitetet ophæver 'Reglement for søetaten' om udskrivning til flåden.

03/09/1683
Lov om krigsret - militær retsplejelov
Love for Armeen: Artikels-Brev og Krigsrets-Instruction.
http://www.h58.dk/Mil/Mill_Straffel_Retspl.pdf

02/23/1684
Forordning om Under-Officerer, Rytter oc Soldatter som uden Pass eller Afsked fra deris Compagnier, eller Gvarnisonerne, entviger.

1700

1700-1732
Store Nordiske krig mellem Sverige, Danmark/Norge, Polen-Sachsen om svensk hegemoni i Østersøen. Både hæren og landbruget mangler i perioden mandskab.

1700
Kommission om landmilits nedsættes.

02/22/1701
Forordning om “Landmilitsens indrettelse i Danmark”, herunder forordning om udskrivningsvæsen. Alle unge bønderkarle skal møde på session, for at få deres krigsduelighed bedømt. Formelt skal bønderne stå til rådighed for militæret i seks år, men reelt er de det i op til tyve år. Reserverulle indføres, hvori kommende værnepligtige opføres fra 14 års alderen. 1702 ophæves vornedskabet, hvorefter bønderne på Sjælland og Lolland-Falster frit kan flytte, hvorhen de vil, med mindre de er udskrevne til landsoldater.

02/25/1701
Forordninger om pas, løn og skudsmål medfører en reel stavnsbinding af de værnepligtige.

12/16/1701
Forordning om inddragelse af søværnepligtige i sessionerne.

12/271701
Forordning om sessioner to gange årligt.

12/31/1701
Forordning om ryttergodsernes inddragelse i sessionerne.

10/13/1703
Forordning om 'hvad Straf de Underofficerer og Gemene, som sig fra Kongens Militie uden Pas og Afsked af Riget sniger, og de som dennem der udi tilhænde gaar, sig kand forvente, og derimod hvad Belønning de kand være forsikrede om, som sig saadanne Personer bemægtiger og til Glæde skaffe.'

12/16/1704
Forordning om 'privigelier for søfolket'. Forordningen medfører, at mange søfol stak af til udlandet for at undgå krigstjenesten.

03/14/1705
Forordninger om indrullering af matroser til flåden i Slesvig.

09/06/1709
Straf for udvandring
Forordning om 'Straf for dem, som Hans Kongel. Majestets Landsaller, saavel uenrollerede som enrollerede af Norge til fremmede Stræder udpracticere.'

07/13/1711
Forordning om 'deserterede National-Soldater fra de gevorbene Regimenter paa Udmarchen til Holsten.'

12/14/1722
Patent om 'generalpardon' for undvegne søfolk.

03/06/1723
Ny forordning om indrulelring af søfolk.

02/08/1724
Forordning om udskrivningsvæsen.

1730
Landmilitsen ophæves.

1732
Sverige og Polen slutter fred i den store nordiske krig.

02/04/1733
Forordning om udskrivningsvæsen.

02/13/1733
Forordning om genoprettelse af landmilits. På grund af økonomisk krise i landbruget går regeringen med til at imødekomme godsejernes ønske om at genoprette landmilitsen. Bønderkarlene skal forblive på det gods de var født til det 36. år. Alle unge skal indføres i reserverullen, men der skal kun udskrives een mand for hver 60 tønder hartkorn.

04/13/1734
Forordning om 'deserterede National-Soldater fra de gevorbene Regimenter paa Udmarchen til Holsten.'

1734?
Men folkene kom næsten alt for godt ud af det med befolkningen. Præsterne ofrede store summer på at overtale dem til at desertere fra den protestantiske hær, og kønne piger fordrejede mange hoveder. Således havde en kornet forelsket sig i en ung dame og søgte sin afsked, der endog blev bevilget med løjtnantskarakter. Men han kunne ikke vente, og en skønne dag rømte han ind i et kloster for hurtigst muligt at gå over til katoliscismen. Desværre tog han alle sine ejendele med og efterlod en skare sørgende kreditorer mellem kammerater og mandskab.
To desertører fra Scholtens regiment var blevet fanget, men da de blev syge i arresten, blev de ført til deres kvarter, hvor de bevogtedes af en skildvagt inde i stuen. En dag kom pludselig en stor flok kvinder, der forlangte dem frigivet, men blev afvist. Kort efter kom kvarterværtens datter med mad til dem, og da hun var sluppet ind i stuen, trængte fire mænd.ind, slog skildvagten ned og bortførte den ene arrestant, medens den anden nægtede at følge. Flygtningen blev bragt ind i et kapucinerkloster, men fædrene nægtede at modtage ham, og han forsvandt i byen.
Desertionerne gik stadig mest ud over fodfolksregimenterne, og man ville nu søge at få desertørerne tilbage med det gode. Kongen udstedte derfor generalpardon, der blev kundgjort under pauke- og trompetfanfarer og trommeslag, ligesom der blev indrykket avertissementer i aviserne i Frankfurt og Køln. Men det hjalp ikke. Ved Scholtens regiment kom således kun fire mand tilbage. Man gik så til den modsatte yderlighed; kongen resolverede, at man kunne klynge een eller flere op erter standretsdom uden at afvente kongelig resolution. Senere spurgte Løvenørn, om man havde (105) benyttet sig af tilladelsen. Hertil svarede Scholten, at man ikke var meget for at benytte den, da erfaringen viste, at det ikke hjalp. Men lige før afmarchen lod han dog en mand klynge op, da han havde forledt to andre til at desertere.
Det var også galt ved de kejserlige regimenter, men medens vore altid afleverede desertører, der blev genkendt af deres stamregiments officerer, fandt det omvendte aldrig sted - trods alle løfter herom. Nu forelå der en fordring fra det ahrembergske regiment om udlevering af nogle desertører ved Dombroicks regiment. Scholten lod dem arrestere, men forlangte gengæld og oplyste i den forbindelse, at af en transport på 200 rekrutter til, det wurmbrandske regiment var genkendt 40 danske desertører, og garnisonen i Luxembourg havde i løbet af vinteren antaget ikke mindre end 50.
Kilde: Norrie, Gordon: Auxiliairkorpset ved Rhinstrømmen 1733-1736. I: Krigshistorisk Tidsskrift, 1967:2.
http://www.mindmate.dk/genealogy/AuxiliairkorpsetVedRhinstroemmen1967-2.htm

12/12/1735
Forordning om 'de Deserteurer, som i vore Riiger og Lande nogle Midler efterlade.'

10/18/1737
Forordning 'anlangende Desertion og Munderings Forhandling'.

10/31/1740
'Kongelig igjentaget Mandat om Lediggjængeres og deserterede Soldater Examinering, Anholdelse og Indbringelse.'

10/12/1742
Forordning om udskrivningsvæsen.

09/14/1744
Forordning om udskrivningsvæsen, hvorefter antallet af hvervede soldater nedsættes og af antallet af værnepligtige øges.

01/31/1744
'Placat, angaaende hvorledes med det unge Mandskab i Norge, som fra Landlæggene til fremmede Steder desertere, skal forholdes.'

1746
Bestemmelse om, at landsoldater som har aftjent deres værnepligt, er forpligtiget til at nedsætte sig på det gods, der er udskrevet fra.

12/05/1748
'General-Pardon for de, fra Land-Leggene i Norge, siden 1754 s? Udgang, saa og fra Land-Leggene udi Danemark og de Tydske Proventsier, for og siden det i 1742 udslædte General-Pardons-Patent, undvigte Mandskab.'

01/14/1749
Regimentskriver Hansen ang. unvigt mandskab fra rytterdistriktet.
Kilde: Koldinghus birks justitsprotokol 1748-61.
http://www.geltzer.dk/tingbog/1748.php

01/28/1749
Sentence i den sag, regimentskriver Nikolai Hansen har ladet føre ctr. en del af Koldinghus rytterdistrikts undvegne mandskab, mod hvem han søger rømningsdom, idet de ikke har indfundet sig efter efterlysning. Det drejer sig om følgende: Peder Gravesen (tjente sidst Anthony Buch i Nagbøl), Mads Jensen (tjente sidst Jens Nielsen i Lejrskov Højrup), Laurids Nielsen (tjente sidst Jens Møller i Nr. Vilstrup), Mads Jørgensen (tjente sidst Jørgen Rans i Højen), Søren Hansen (tjente sidst Peder Kring i Andkær), Hans Laugesen (tjente sidst Peder Roed (Rand?) i Andkær), Mads Andersen (søn af Anders Andersen Munk i Andkær), Rasmus Pedersen (tjente sidst Christen Hansen i Pjedsted), Niels Sørensen (søn af Søren Jensen i Egeskov), Peder Bertelsen (tjente sidst broderen Jens Bertelsen i Egeskov), Jens Hansen (stedsøn af Gregers Hansen i Trelde) og Niels Nielsen (tjente sidst Søren Svendsen i Bjert). Disse skal pågribes, hvor de end findes, og føres tilbage til kongens og ryttergodsets tjeneste. - For en bortløben landsoldat ved navn Christen Gravesen, som sidst tjente hos Poul Buch i Nagbøl, havde regimentskriverens advokat forlangt hans navn opslået på galgen. Det fritages han for på grund af manglende beviser. Han kan tages til nåde i kraft af kongens generalpardonspatent af 5/12-48, når han indfinder sig til ryttergodsets tjeneste inden 3 år. Ellers skal han anses for en troløs og meneder og udstå lovens straf for desertører, hvis han fanges.
Kilde: Koldinghus birks justitsprotokol 1748-61.
http://www.geltzer.dk/tingbog/1748.php

03/10/1762
'General Pardon for dennem, som ere deserterede fra Trouperne i Danmark og de tyske Provinser.'
Kilde: Tøjhusmuseet.

06/01/1762
'Fornyelse af den under 10. Martii indeværende aar udgangne General-Pardon.'

12/21//1762
'Atter igjentagen Fornyelse af den under 10. Martii a.c. udgangne General-Pardon'.

12/30/1762
'Rappels og General-Pardons-Patent for alle af Hans Kongelige Majestæts Riger Dannemark og Norge undvigte, og uden eller med Tilladelse udeblevne Søe-Folk'.

04/13/1764
Forordning om udskrivning.

12/26/1764
'Fornyelse af den under 4. Januarii indeværende aar udgangne General-Pardon for alle dem, som fra Land-Lægderne i Norge ere undvigte, saa og Prologation af den under 10. Martii 1762 emanerede og siden under 1. Junii og 29. Dec. sidstbemeldte aar fornyede General-Pardon for de, som ere deserterede fra Tropperne i Danmark og de Tydske Provincer.'

08/21/1767
Forordning om udskrivningsvæsen vedrørende udskrivelse af 500 rekrutter årligt i Kongeriget Danmark, udskrivning af 90 i hertugdømmerne samt 30 fra Oldenburg og Delmenhorst.

09/14/1767
Forordning om udskrivelse af landrekrutter fra Hertudømmerne til 'hvervede regimenter'.

09/21/1767
Forordning om forøgelse af bøndernes pligt til soldatertjeneste, hvorefter herremændene kunne kræve, at hvis en karl efter udstået militærtjeneste stadig ikke var over den alder, der behøves for at være soldat, måtte han påny stille som rekrut.

05/11/1776
Forordning om forøgelse af hæren med to regimenter.

01/13/1777
'Rappels og General-Pardons Patent for alle de af Kongeriget Norge undvigte og mod eller uden Tilladelse udeblevne Søe-Folk.'

1779
40 soldater deserterer eller udebliver fra orlov. Fire - fem dør ved Slesvigske Fodregiment. Og det er meget værre ved de andre kompanier.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og fred. Haderslev, 1953 s. 18.

12/27/1780
'Placat, angaaende Forandringer i de i begge Søe-Krigs-Artikels-Breven for Deserteurer fastsatte Straffe'.

1781
10 soldater dør og fem deserterer fra krigs- og slaveskibet Indfødsretten ved øen Cap.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og fred. Haderslev, 1953 s. 31.

02/05/1781
'Placat, hvorved Rappels- og General-Pardons-Patentel af 13 Januarii 1777 for alle de af Kongeriet Norge undvigte, og mod alle eller uden Tilladelse udeblevne Søe-Folk, baade forlænges til 1781 Aars Udgang, og extenderes ey allene til Danmark og Holsteen, men endog til del af begge Rigerne og Holsten undvigte og udeblevne Mandskat, hvad enten samme er af Søeeller Land-Limitterne, Divisions- eller Holmens faste Slots Mandskab, hvilke alle fritages for Straf, og maae antages til Søetjeneste her, naar de inden dette Aars Udgang indfinde sig.'

03/28/1781
En ved krigsretten for kirketyveri dødsdømt svensk hvervet soldat benådes til tugthusfængsel på livstid.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og fred. Haderslev, 1953 s. 32.

04/161782
Generalpardon, 'hvorved det tillodes bortrømte Soldater eller dem, der for at undgaa Udskrivning vare rømte ud af Riget, uden Straf at vende tilbage'.
Kilde: Steen, Poul: Personalhistorisk tidsskrift: 1880-1990 : Systematisk bibliografi med forfatter- og titelregister, 1992.

1783
13 soldater deserterer Indfødsretten ved øen Cap. På vej hjem synker krigsskibet.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og fred. Haderslev, 1953 s. 36.

05/26/1783
Krigsret erklærer, at en deprimeret soldat er død ved drukning.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og fred. Haderslev, 1953 s. 36.

05/26/1783
Krigsret dødsdømmer 37 soldater in contumacium for mened og desertering.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og fred. Haderslev, 1953 s. 37.

06/11/1783

1788
Social forsorg, Danmark
Forordning om at omstrejfende betlere skal pågribes og tvangshverves. Man får fat i en tigger der gør vrøvl og vil have løn.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og fred. Haderslev, 1953 s. 47-48.

06/??/1788
141 lands-udskudsmænd udebliver fra regiments-samlingen.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og fred. Haderslev, 1953 s. 47.

06/20/1788
Forordning om stavnsbåndets ophævelse
http://www.h58.dk/Mil/Stavnsbaand_1788.pdf
Værnepligten ændres, idet det fremover er staten som foretager og administrerer udskrivningen, som skal ske efter folketal. Lægderne der næsten altid falder sammen med sogne, fordeltes på seks distrikter, hver bestyret af en land- og krigskommisær, der igen står under en generalkrigskommissær. Under dem er der lægdsmænd, der ligesom lægdsforstanderne og kommissærerne skal føre ruller over mandskabet. Senere overgår amtsforvalternes funktioner til herreds- og birkefogeder. Det er, ifølge forordningen, kun bondestandens mandskøn der skal være soldat. Mandskabet optages i lægdsruller i det første leveår indtil det fyldte 36. år. Lægdsrullerne opdateres hvert 3. år. Børn af adelspersoner, gejstlige og verdslige embedsmænd, degne, skoleholdere og substitutter fritages for værnetvang. Der indføres kassation af værnepligtige, grundet sygdom. Udtjente landsoldater og de utjenestedygtige bliver straks fri, mens det udskrevne mandskab senest fra år 1800 skal være løst fra stavnsbåndet. I årene 1785 til 1795 forøges antallet af supplikker til Danske Kancelli.

1791
Herredsfogderne bliver lægdsforstandere på strø- og krongods.

02/23/1797
Cansleriskrivelse om kassationer.

1800

02/20/1801
'Rappels og Pardons-Patent for dem af Land- og Søe-Etaten, i Danmark og Norge, som befinde sig udenlands, og komme tilbage inde dette Aars Udgang.'

06/01/1801
Anordning om listeførelse af alle våbenføre mænd til det 45. år.

01/19/1801
Forordning om yngre Landeværnsreservers forbliven i Reserverullerne.

06/03/1801
Forordning om 'Almindelig Opbydelse til Fædrelandets Forsvar i Feides Tid'.

01/081802
Der indføres søruller i Købstæderne for lodser, fiskere og sømænd.
Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark.
http://www.h58.dk/Mil/Soeinrollering_1802.pdf

06/11/1802
Forordning 'Om Landeværnets Inddeling til forskjellige Klasser i Forbindelse med Landmilicetjenestens Forkortelse til 6 Aar'.

06/18/1802
Kommission om Holsten og Slesvigs 'bidrag til den fælles hær' nedsættes.

06/03/1803
Forordning, angaaende Søe Indrolleringsvæsenet i Norge, dateret 3die Junii 1803 og Plakat, angaaende De Forholds Regler som skulle iagtages at følges ved Extra Sessionerne i Norge med Hensyn til Matrosernes Forøgelse i Disticternes Udvidelse og nærmere Bestemmelse, samt alle Søe Rollers Berigtigelse af 3die Junii 1803.
Litteratur: Forordning angaaende søe-indrolleringsvæsenet i Norge. Frederiksberg slot, den 3die junii 1803.
- København : 1803. - 39 s.

1804
Plakat, hvorefter den sjettedel af hæren, der årligt hjemsendes i det første år efter tjenesten, i tilfælde af opbrud og march skulle være pligtige til at indfinde sig ved de regimenter, hvori de havde stået.

05/09/1806
Forordning om indkvartering i tilfælde af overordentlige troppesamlinger, herunder kvartermestres ydelser.

08/31/1807
'Rappels- og Pardons-Patent for dem af Land- og Søe-Etaten i Danmark og Norge, som befinde sig udenlands, og komme tilbage inden 4 Uger fra Bekjendtgjörelsen heraf, paa det Sted, hvor de opholde sig.'

1808
Kystmilichen bemandes med udskrevet mandskab fra kystsogne.

1814
Kystmilichen ophæves.

03/081814
Rappels- og Pardons-Patent for dem, som ere undvigte fra det i Holsteen organiserede bevægelige Armee-Corps fra 1. April 1812 til 14. Januar 1814

1815
'Placat, angaaende at tjenstdygtige Reserver, som ere undvigte og derefter paabegrebne, strax skulle afgives til vedkommende Regimenter.'

08/02/1816
'General-Pardon für die aus dem Herzogthum Lauenburg nach den bisherigen Königl. Staaten und für die aus diesen nach dem Herzogthum Lauenburg entwicheren oder desertirten Landmilitaripflichtigen'. / 'General-Pardon for de Landmilitaripligtige, som ere undvigte eller deserterede fra Hertugdommet Lauenborg til de Kongelige Stater eller fra disse til Hertugdommet Lauenborg'.

11/15/1816
Købstadskommunerne indfører indkvarteringskommissioner.

04/22/1817
'Kanzelei-Patent, betreffend einige Vorschriften zui Verhütung des Austretens der Landmilitair-Reserven, für die Herzogthüme Schleswig und Holstein'. / 'Cancellie-Patent, indeholdende nogle Forskrifter sigtende til at hindre Landmilitair-Reservernes Undvigelse, for Hertugdömmerne Slesvig og Holsten'.

1818
Placat Angaaende En Nærmere Bestemmelse I Straffen For Den Soldat Der Modtvillig Udebliver Fra Regiments=samlingerne. Det Kongelige Danske Cancellie.
- Kiøbenhavn : Schultziske Officin, 1818 - 2 s.

1821
Første kendte ret til militærnægtelse
Om efteråret besøger den engelske kvæker Thomas Shillitoe Danmark og er i audiens hos Frederik den sjette. Kongen meddeler, at han meget gerne ser, at kvækerne vil bosætte sig i Danmark. Kongen giver tilsagn om, at kvækerne vil blive fritaget for alt, hvad der her i landet måtte være i strid med deres troslære og samvittighed. Herunder pligten til at forrette militærtjeneste.

05/08/1829
Forordning om udvidelse af værnepligten til også at omfatte bl.a. håndværkere, møllere og skoleholdere på landet.

1843
Særlige lægdsregler for værnepligtige i købstæderne.

1848

03/24/1848
Kongelig resolution om indkvartering i tilfælde af overordentlige troppesamlinger.

06/06/1848
Provisorisk plakat med regulering af nogle bestemmelser i Forordning om indkvartering i tilfælde af overordentlige troppesamlinger fra 05/09/1806 i anledning af oprøret i Slesvig-Holsten.
Krigsnægter eller militærnægter?
Den unge gårdejersøn Lars Larsen indkaldes som værnepligtig i krigen. Han søgte at blive fri på kontoen gammelmandssøn, men den gik ikke - for een af hans brødre havde allerede nydt den forret, der var forbeholdt sønner af gårdmænd over 60, og dispensationen gjaldt kun een. Så søgte han attest for dårlige øjne. Den gik heller ikke. Naturligt nok - for da han døde 90 år gammel, læste han uden briller. Den næste udvej var et forsøg på bestikkelse af udskrivnings-myndighederne. Hans broder var lægsmand og kendte alle kringelgangene - mente han. Men heller ikke det kronedes med held. Så var der kun eet tilbage: at erhverve en gård og skaffe sig fritagelse på den konto, at hans nærværelse var nødvendig for bedriften… Men for at drive en gård var en kone nødvendig… Min bedstefar stod over for valget mellem krig og ægte-skab. Længe talte han på knapperne. Hvilket onde var det mindste?
Kilde: Larsen-Ledet, Lars: Mit Livs Karrusel bd. 1, s. 33 (moderniseret retsskrivning).

09/23/1848
'Anordning angaaende ekstraordinær Udskrivning af den hidtil for Værnepligt fritagne Befolkning i Danmark'.

11/08/1848
Justitsminister Bardenfleth fremlægger i Rigsdagen: “Udkast til en Forordning om almindelig Værnepligt for Kongeriget Danmark”. Ifølge § 12 sættes værnepligtalderen til 22 år.

02/12/1849
Lov om værnepligt i Danmark
http://www.h58.dk/Mil/Vaernepligtslov_1849.pdf
Loven gælder ikke for indfødte fra Bornholm, Island, Færøerne og for indfødte fra de danske kolonier uden for Europa. Optagelsen i Lægdsrullen ændres til efter konfirmationen eller ved det fyldte 15. år.
Stillingsvæsnet og nummerbytning muliggør, at værnepligtige kan frikøbe sig fra værnetvangen som kun præster og skolelærere er fritaget for. Værnepligtoven, som blev vedtaget inden grundloven, blev senere indført i grundloven. Loven blev vedtaget med 104 stemmer mod 5. Bøndernes talsmand J. A. Hansen kritiserer i Rigsdagen stedfortræder-systemet.

06/05/1849
Grundlov: Grundlovens paragraf 95: “Enhver våbenfør mand er forpligtiget med sin person til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver”.

08/28/1849
Bekendtgørelse om udskrivning i Slesvig.

10/29/1849
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Landkrigstjenesten for 1850.

11/24/1849
Lov angaaende en Tillægsbestemmelse til § 26 i Loven om almindelig Værnepligt af 12te Februar 1849.

12/01/1849
Slesvigske militærnægtere under den dansk-tyske krig
Ved mobilisering af hæren, indkaldesle af slesvigere, beder politiadjutant Leerbeck om assistance i Haderselv Amtshus for at få assistance til at forkynde indkaldelserne. Amtshuset 'erklærede imidlertid, at det ikke kunne indlade sig paa at indkalde paa den sædvanlige maade, men ikkun ved sognefogederne saavidt som muligt communicere indkaldelserne, overladende det til hver især, hvorvidt han ville give møde eller ej. Som følge heraf benyttede Leerbeck ikke amtshuset, men besørgede selv indkaldelserne forkyndte over hele Slesvig.
Den omstændighed, at ikke samtlige hjemsendte paa eengang skulde indkaldes, havde imidlertid til følge, at arbejdet blev meget besværligt, da der maatte skee tilsigelse til saagodtsom hver enkelt mand, og da paa forskellige steder embedsmænd og agitatorer stræbte at holde de indkaldte tilbage, foregivende at indkaldelserne var uden betydning, naar den ikke var sket gjennem de lovlige autoriteter; enkelte af de med ordrene udsendte personer bleve endog arresterede, og det var derfor ikke saa forunderligt, at de indkaldte i begyndelsen kun gave møde i meget ringe tal'.
Også Alsinger udeblev fra tjenesten. 'Ved Bekjentgørelse i de dansksindede blade, lykkedes det efterhaanden at faae de fleste til at møde.Medens der dog var endel indkaldte, som foreløbig ikke mødte, ankom paa den anden side ikke faa personer til Als som forlode Slesvig af frygt for atter at blive indkaldte eller udskrevne og tvungne ved den selsvig-holstenske hær', bestemte ministeriet, 'at de skulde sendes til Fyen og 'vilde de ikke tage tjeneste, havde de for de civile øvrigheder at godtgjøre, at de vare istand til selv at sørge for deres underhold', og 'de kunde da tage ophold, hvor de vilde'.
Kilde: Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-1850 : Udarbejdet paa Grundlag af officielle Documenter og med Krigsministeriets Tilladelse / udgivet af Generalstaben, 3die Del : Krigen i 1850. J. H. Schultz's Bogtrykkeri, 1880 s. 154-157.

12/23/1849
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1850.

1850
Godsejernes funktion som lægdsforstandere overtages af retsbetjente.

07/04/1850
Lov om indkvartering i tilfælde af overordentlige troppesamlinger.

03/23/1851
Lov om udskrivning, hvorefter landet inddeles i otte udskrivningskredse, der hver ledes af en udskrivningschef. Generalkrigskommissariatet nedlægges idet udskrivningsvæsnet overtages af Justitsministeriet.

08/25/1851
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Landkrigstjenesten for 1852.

02/20/1852
Lov, angaaende, hvorledes de i Aaret 1826 eller senere fødte personer af den forhen uværnepligtige Befolkning, som før Værnepligtslovens Kundgjørelse have ladet sig stille til Armeen, have at afholde deres Værnepligt.

09/01/1852
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Landkrigstjenesten for 1853.

02/06/1853
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1853.

07/17/1853
Lov angaaende Udskrivningen til Landkrigstjenesten for 1853 og Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1853.

04/01/1856
Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1857.

01/05/1856
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1857.

12/29/1856
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1858.

1858
Første kendte publikation om militærnægtelse på dansk:
Hjort, A.:
Om Stilling og Nummerbytning, forsaavidt angaar Udskrivningen for Landkrigstjenesten, til Veiledning for Udskrevne der ønske sig frigjorte for Værnepligtens Opfyldelse / A. Hjort.
- København : Hos Bog- og Papiirhandler d. W. Stinck, 1858. - 25 s.
Note: Lokalisering: KBF: A bis 44000 8 oktav.
Forfatteren er fuldmægtig ved det 8. Udskrivningsdistrikt. Forordet er dateret Vejle, august 1858.

12/09/1859
Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1861.

03/02/1861
Ny værnepligtslov.

09/12/1861
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1862.

12/06/1863
Forløbig Lov om indkaldelse af befarent Mandskab for Aaret 1864.

12/12/1864
Foreløbige Bestemmelser om Udredelse af Heste til Brug for Hæren.

07/28/1866
Danmarks Riges gjennemsete Grundlov. Værnepligtsafsnittet flyttes til § 90. Samme tekst som i 1849 grundloven.

07/06/1867
Ny hærordning og ny hærlov vedtages som et kompromis mellem Højre og Venstre, efter hvilken, Danmark bør have en mindre veludrustet felthær, der vil være velegnet sammen med en stormagtshær. Det vil sige noget i retning af et et fransk ekspeditionskorps. Hæren organiseres som en regulær hær, der omfatter alle unge mænd over 18 år. Samtidig indeholder forordningen en bestemmelse om, at den skal revideres om fem år. Almindelig værnepligt indføres for alle “de af Landet unge Mænd, der var i Besiddelse af et sundt og tilstrækkeligt udviklet Legeme, uddannede til egentlig Krigstjeneste”.

03/06/1869
Værnepligtslov, stillingsmandsordningen ophæves. Præster og skolelærere inddrages i værnepligten. Udskrivningskredsene formindskes til seks. Optagelsen i Lægdsrullen ændres til det fyldte 17. år.

07/22/1870
Justitsministeriets Cirkulær-Bestemmelser vedkommende Lægdsvæsenet med fortegnelse over nye og gamle lægdsnumre.

07/25/1880
Revision af hærloven vedrørende genindkaldelser.

1884
Mange sessionsudeblivelser og kassasioner
I årene 1874-1823 kasseres eller slettes mellem 23 og 37 % af de sessionsbehandlede værnepligtige, skriver Aleksis Petersen-Studnitz i en analyse af sessionen for året 1883, i artiklen Værnepligt og Værneskat i Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 1 (1883) s. 185 ff. Men ikke nok med det. 1808 udebliver fra sessionen. Petersen-Studnitz anfører Ministerialtidende for 1883. B. Nr. 8. som kilde til sessionsoplysningerne.
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96935

04/13/1894
Tillæg til hærloven af 1867, hvorefter, “undgaar et ikke ringe Antal af disse” unge mænd at opfylde værnepligten, fordi de “ikke indkaldes til Uddannelse”.

09/15/1884
Krigsministeriet svarer den jødiske menighed, at der intet var til hinder for, at der i overensstemmelse med de udtalte ønsker kunne tilståes tjenestegørende jødiske værnepligtige Fritagelse for så vidt dette kunne ske uden skade for tjenesten.

04/29/1896
Soldaterbogen indføres ved kgl. resolution.

1900

06/08/1912
Lov nr. 123 om værnepligt.
Kilde: Bekendtgørelse om Gennemførelse af Bestemmelsen i Lov om Værnepligt ... om Mødepligtsalderens Nedsættelse til det 20de Aar m. m. Tjenesteudygtighedspasset udstedes til uskikkede til al krigstjeneste som derfor udslettes af Rullen.

1914

03/26/1914
Ifølge bekendtgørelse nr. 59, 1914, flyttes udskrivning af værnepligtige fra Justitsministeriet til Indenrigsministeriet. Udskrivningsvæsnets Revisionskontor i Justitsministeriet nedlægges.

08/02/1914
Hvem er indkaldt? : Indkaldelsen af Sikringsstyrken i Gaar rammer kun jysk og fynsk Mandskab. Derimod “rammes mange Københavnere af indkaldelsen til Flaaden og Søforterne i Forgaars”.
Kilde: Social-Demokraten, 2.8.1914

08/02/1914
De indkaldtes Familier : Københavns Borgerrepræsentation holder ekstraordinært Møde / : Social-Demokraten, 2.8.1914
Den socialdemokratiske Gruppe “bliver indkaldt til Møde for at overveje hvilke Foranstaltninger Københavns Kommune eventuelt bør foretage for at opretholde de mange Hjem, som under den delvise Mobilisering mister deres Forsørger".
Denne korte artikel kan indeholde begyndelsen til militærhjælpen. En kommunal socialhjælp til indkaldtes familier. Dengang bestod de kommunale socialafdelinger af to kontorer: et for folk på civil bistandshjælp og et til familier som modtog militærhjælp. Formodentlig var det faglærte arbejderes hustruer som kunne modtage ekstra hjælp til faste udgifter og til forsørgelse.

1915
Ny grundlov.

1917

02/23/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde fremsættes af den radikale Indenrigsminister Ove Rode til førstebehandling i Folketinget. Der er 11 paragraffer i lovforslaget, hvis §1er: “Værnepligtige, for hvem Militærtjeneste af enhver Art er uforenelig med deres Samvittighed, kan af Indenrigsministeren efter Samraad med Krigsministeren fritages for militær Tjeneste mod at anvendes til Statsarbejde af civil Karakter. Alle Bestemmelser vedrørende Ordningen af bemeldte Statsarbejde træffes af Indenrigsministeren”.

I “Bemærkninger til Lovforslaget” hævdes det at de første religiøst begrundede militærnægtersager efter grundlovens indførsel finder sted i 1885 og at den første ikke religiøst begrundede militærnægtersag finder sted i 1913. [Olaf Forchhammer]. I alt opremses i perioden 1885-1916 46 militærnægtersager. Opgørelsen over det lave antal militærnægtersager danner baggrund for forhandlingerne i folketinget om lovforslaget.Opgørelsen bruges senere ukritisk af historikeren Svend-Erik Larsen i afhandlingen: “Militærnægterproblemet i Danmark 1914-1967”. Odense, 1977.

03/06/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde til første behandlng i Folketinget. Forslaget henvises til udvalg.

03/21/1917
Dansk militærnægter
Kristeligt Fredsforbund ved Emil Dehn, skriver til Rigsdagens medlemmer og beretter: “Paa Vridsløselille Straffeanstalt hensad for nogle faa Dage siden en ung Gaardmandssøn, Mads P. Petersen fra Stenum Hede i Vensyssel, som afsonede en ham idømt 8 Maaneders Forbedringshusstraf for Militærnægtelse. (Han blev benaadet i anledning af Kronprinsens Fødselsdag, men kan jo efter de nugældedne Regler blive indkaldt igen, atter og atter)”.
Kilde: Fredsvarden, 1917:2 s. 49-51.

04/21/1917
Udvalget vedrørende Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde afgiver betænkning.

04/26/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde til anden behandling i Folketinget.

04/28/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde til tredje behandling i Folketinget. Forhandlingen var kort, idet tiden, ifølge Freds-Varden 1917:3 s. 79, “næsten ganske optoges af et Replikskifte mellem Klaus Berntsen og Socialdemokraten Andreasen om saavel det hjemlige som det udenlandske Socialdemokratis Stilling til Militærvæsnet under Krigen”. Det vedtages med 72 stemmer at oversende forslaget til Landstinget.

05/10/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde til første behandling i Landstinget. Lovforslagets overgang til anden behandling vedtages uden afstemning, og det henvises til et udvalg på 11 medlemmer.

11/20/1917
Landsforeningen for Konsekvente Antimilitarister udsender et manifest om civil værnepligt, hvori det bl.a. hedder: “ I lighed med det af Foreningen paa et tidligere Tidspunkt allerede tagne Synspunkt vil vi paany fastslaa, at vor kamp ikke er en induvidiel Kamp for selv at blive fritaget for Militarismens Byrder, men at den direkte Aarsag til vor Kamp er den ubodelige Skade, Militarismen volder vor Klasse - Arbejderklassen.
Vi ønsker derfor endnu en Gang skarpt at præcisere, at vor Kamp ikke er dikteret af Humanitetsprincipper, men af den af rene Klassehensyn er rettet mod Militarismen som den største hindring for Arbejderklassens Frigørelseskamp”.

12/01/1917
Landstinget afgiver betænkning om Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde.
Loven om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde.
'Udvalget billiger, at der gives Værnepligtige, som finder det stridende mod deres Samvittighed at udføre militær Tjeneste af en vis Art, Adgang til, naar de fremsætter Begæring derom, at blive indkaldt ved Sundheds- eller Arbejdstropperne, og at Værnepligtige, for hvem militær Tjeneste af enhver Art efter foreliggende Oplysninger maa anses for uforenelig med deres Samvittighed, i Stedet for til militær Tjeneste anvendes til Statsarbejde af civil Karakter, naar Bestemmelserne herom saavel med Hensyn til Arbejdets Beskaffenhed som dets Varighed træffes saaledes, at de ikke frister til Misbrug.
Og efter Udvalgets Skøn er dette Hensyn sket Fyldest ved det foreliggende Lovforslag. Den Tid af 20 Maaneder, det civile Arbejde skal vare, er længere end Tjenestetiden for nogen af de militære Afdelinger, Genindkaldelserne medregnet, og mere end dobbelt saa lang som Tjenestetiden for Fodfolket, hvortil der aarlig indkaldes mere end dobbelt saa mange som ved Hærens andre Afdelinger tilsammen. Og hvad angaar Arten af det civile Arbejde, da har Forsvarsministeren udtalt, at det er Hensigten at anvende de paagældenide Værnepligtige til legemligt Arbejde, i første Række Skovarbejde. Det kan næppe have meget tiltrækkende ved sig at gaa ind til et saadant Arbejde i 20 Maaneder under de for Hærens Værnepligtige gældende Regler i Henseende til Beskaffenheden af Kvarter. Forplejning og Lønning.
Udvalget gaar ud fra, at §§ 7 og 8 giver de paagældende Myndigheder fornødne Midler til at forhindre at nogen til civilt Arbejde overført Værnepligtig skal kunne blive i Stand til at frigøre sig for Lovens Virkninger indenfor det i den fastsatte Tidsrum.
Ændringsforslag Nr. 1 til § l tilsigter at betone, hvad der allerede er forudsat i § 2, at ikke enhver løs Paastand om Samvittighedshindring skal tages for god, men at Fritagelse kun bør indrømmes, naar en omhyggelig Prøvelse fra Statsmyndighedernes Side viser, at Begæringen virkelig er underbygget med en rimelig Begrundelse.
De af Udvalget iøvrigt stillede Ændringsforslag har hovedsagelig kun til Formaal at lægge Lovens Administration i Forsvarsministerens Haand i Stedet for som foreslaaet at overlade den til Indenrigsministeren. I Udvalget har der været aldeles overvejende Stemning for at foretage denne Forandring. De til civilt Arbejde overførte Værnepligtige bliver jo staaende i Lægdsrullen og vedbliver i flere Henseender at være underkastede de for Hærens Værnepligtige gældende Regler. Allerede af den Grund maa det synes naturligt, at det bliver Forsvarsministeren, der faar Ansvaret for Lovens Anvendelse. Men dertil kommer, at der fra en vis Side bebudes Modstand imod Loven ved »alle anvendelige Midler«. Skulde en saadan Modstand blive forsøgt og gøre sig gældende paa Arbejdspladserne, turde Forsvarsministeren vel have bedre Betingelser end Indenrigsministeren for at gennemføre de Foranstaltninger, som i saa Henseende maatte blive fornødne.
Uden] for de Ændringsforslag, der har det ovenfor nævnte Formaal, er der — bortset fra enkelte Redaktionsændringer — kun foreslaaet et Par Tilføjelser.
Den første giver i et nyt Stykke til § 2 Indenrigsministeren eller Forsvarsministeren Ret til at henvise til Behandling ved Sessionen Sager, som ikke er rejste af de paagældende selv. Og den anden giver ved en Tilføjelse til § 9 Adgang til at forlænge Tjenestetiden for det civile Arbejde i Tilfælde, hvor den første Tjeneste ved Hær eller Flaade forlænges ud over den i Henhold til de gældende Love sædvanlige.
Et Mindretal (Godskesen, Rambusch og Tvede) vilde have foretrukket en Ordning i det væsentlige som den af Folketingsudvalgets Mindretal foreslaaede, altsaa saaledes, at de paagældende Værnepligtige ikke blot forblev under Forsvarsministerens Myndighed, men ogsaa blev sat til Tjeneste inden for Hærens eller Søværnets Rammer. Mindretallet har i Udvalget stillet Ændringsforslag i denne Retning. Men da disse Ændringsforslag ikke har fundet fornøden Tilslutning fra anden Side og Mindretallet er enigt med Udvalgets Flertal i at ønske Sagen ordnet, har man ikke villet fastholde Ændringsforslagene, men har under de foreliggende Omstændigheder ment at kunne tiltræde den af Udvalgets øvrige Medlemmer foreslaaede Ordning.'
Kilde: Fredsavden, 1917 s. 173-174.

12/05/1917
Anden og tredje behandling af Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde i Landstinget. Loven vedtages af 38 stemmer mod 3 (konservative).

12/07/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde vedtages ved alle tre behandlinger i Folketinget. 52 stemmer for og 11 undlader at stemme. Tjenestetiden fastsættes til 20 måneder og ordningen administreres af søværnet under Krigsministeriet, hvorfor de første militærnægter blev kaldt skovmarinere.
'§ 1.
Værnepligtige, for hvem militær Tjeneste af enhver Art efter foreliggende Oplysninger maa anses for at være uforenelig med deres Samvittighed, kan af Forsvarsministeren fritages for militær Tjeneste mod at anvendes til Statsarbejde af civil Karakter.
Alle Bestemmelser vedrørende Ordningen af bemeldte Statsarbejde træffes af Forsvarsministeren efter forud'gaaende Forhandling med Indenrigsministeren.
§ 2.
Begæring om Fritagelse indsendes ledsaget af fornødne Oplysninger og Dokumentation gennem vedkommende Udskrivningschef til den Session, for hvilken Vedkommende fremstiller sig i Medfør af Afsnit V i Lov om Værnepligt af 8. Juni 1912, senest 14 Dage forinden dens Afholdelse. Hvis Sessionen ikke finder Anledning til at udsætte Sagen, hvilket dog kun kan ske, indtil Vedkommende har opnaaet 22 Aars Lægdsrullealder, gør den -- efter stedfunden Behandling, Udskrivning og Lodtrækning af den paagældende - - Indstilling til Forsvarsministeren, ledsaget af Grunde og mulige Mindretalsvota om, hvorvidt der bør ske Overførelse til civilt Arbejde.
For de allerede udskrevne Værnepligtiges Vedkommende afgives Begæring skriftlig til vedkommende Udskrivningschef, som derefter tilsiger den paagældende til Møde for den nærmest forestaaende Session, der afholdes tidligst 14 Dage efter Erklæringens Afgivelse. Sagen behandles i Overensstemmelse med de i 1ste Stykke givne Regler. Begæring kan ikke fremsættes, medens Vedkommende er til Tjeneste ved Hæren eller Søværnet. Indenrigsministeren eller Forsvarsministeren kan foranledige Sager vedrørende Overførelse til civilt Arbejde henvist til Behandling af Sessionen. Naar samtlige Aarets ordentlige Sessioner er afholdte, træffer Forsvarsministeren Afgørelse af, hvilke Værnepligtige der skal overføres til civilt Arbejde.
§ 4.
De til civilt Arbejde overførte bliver staaende i Lægdsrullen. De er med Hensyn til Beskaffenhed af Kvarter og Forplejning, Lønning og lignende underkastet de for Hærens Værnepligtige gældende Regler.
De kan ikke rejse ud af Landet uden vedkommende Ministeriums Tilladelse. Overtrædelse af denne Bestemmelse straffes med Bøder fra 20 til 200 Kr., i Krigstid med Fængsel.
§ 5.
Det civile Arbejde skal have en Varighed af 20 Maaneder, naar det træder i Stedet for første Indkaldelse til Militæruddannelse, af 3 Maaneder, naar det træder i Stedet for senere Indkaldelser til Militæruddannelse. Genindkaldelse til civilt Arbejde finder kun Sted i det i § 9 ommeldte Tilfælde.
Arbejdets Udbytte tilfalder Staten.
§6.
Værnepligtige, som er overførte til civilt Statsarbejde, er ikke undergivne militær Jurisdiktion og Straffelovgivning.
§ 7.
Den Arhejdspligtige, som i sit Arbejdsforhold gør sig skyldig i Ulydighed, Forsømmelse eller andet slet Forhold, kan af den øverste Arbejdsleder paa Stedet idømmes Disciplinærstraf af Husarrest, Ekstraarbejde eller Berøvelse af Fritid efter de nærmere Regler, som fastsættes af Forsvarsministeren. Den dømte kan indanke Arbejdslederens Afgørelse for Forsvarsministeren, til hvem der skal ske Indberetning om idømte Disciplinærstraffe. Nægter nogen til civilt Arbejde overført Værnepligtig at udføre saadant Arbejde, eller gør han sig paa anden Maade skyldig i grov eller gentagen Ulydighed eller i alvorlige Forseelser i Arbejdsforholdet, indledes der Undersøgelse imod ham inden Politiretten. Udskrift af Forhøret indsendes til Forsvarsministeren, der, for saa vidt Tiltale aii-gaar. tilstiller Justitsministeren Sagen til Afgørelse. Straffen for de ovennævnte Lovovertrædelser er simpelt Fængsel eller Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Bestaar Overtrædelsen i Nægtelse af at udføre Arbejde, vil Straffen være at fastsætte under Hensyn til Længden af det Tidsrum, i hvilket den paagældende har udført civilt Arbejde, dog at Straffetiden i Tilfælde af, at Vedkommende anden Gang dømmes for Nægtelse af at udføre civilt Arbejde, ikke kan være kortere end den tilbageværende Del af den pligtige Arbejdstid, og kan i saadant Tilfælde Fængsel paa sædvanlig Fangekost idømmes i indtil 20 Maaneder. Efter at en Person i Henhold til nærværende Lovbestemmelse 2de Gange har udstaaet Fængselsstraf for Nægtelse af at udføre civilt Arbejde, vil han være at hjemsende og kan ikke indkaldes senere undtagen i det i § 9 ommeldte Tilfælde. Sager angaaende de i 1ste Stykke omhandlede Forseelser behandles som offentlige Politisager.
§ 9
Ved ekstraordinær Indkaldelse af Mandskab til Hær eller Flaade kan Værnepligtige, som i Medfør af denne Lov er overførte til civilt Statsarbejde, af Forsvarsministeren indkaldes til at udføre saadant Arbejde i et Tidsrum, som svarer til den længste Tid, hvori der ydes militær Tjeneste af den tilsvarende Aargang. I Tilfælde, hvor den første Tjeneste forlænges ud over den ifølge Lovene om Hærens og Søværnets Ordning sædvanlige, kan Forsvarsministeren træffe Beslutning om tilsvarende Forlængelse af det civile Arbejde ud over de i § 5 fastsatte 20 Maaneder.
§ 10.
Værnepligtige, for hvem kun militær Tjeneste af en vis Art er uforenelig med deres Samvittighed, kan, for saa vidt de fremsætter Begæring derom, anvendes ved Sundheds- eller Arbejdstropperne.
De fremkomne Begæringer behandles i Overensstemmelse med de i § 2 givne Regler.
§ 11.
De til Gennemførelse af denne Lov fornødne Udgifter fastsættes ved Finansloven.'
Kilde: Fredsvarden, 1917 s. 181-183.

09/01/1918
Militærnægterlejren i Gribskov tages i anvendelse.
Blandt de første nægtere i lejren var senere valgmenighedspræst Uffe Hansen og senere overlærer og byrådsmedlem for Danmarks Retsforbund, Holt Jensen, Esbjerg.

09/16/1918
Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde træder i kraft. I løbet af sommeren 1918 opføres tre små barakker ved Esbønderup i Gribskov og syd for Viborg til indkvartering af militærnægtere, som skal udføre skovarbejde under statens opsyn.

09/22/1918
Cirka 200 værnepligtige har meldt sig til civil værnepligt. Af dem vil 25 blive indkaldt, skriver Nationaltidende.

05/05/1920
Lov nr. 79 om Afvigelser fra Hærlovens Bestemmelser om Indkaldelser og Uddannelse i 1920.

06/28/1920
Antallet af udskrivningskredse ændres ved lov fra seks til syv.

08/07/1922
Venstre og Konservative indgår kompromis om en ny forsvarsordning, hærlov. Efter Venstres ønske reduceres flåden med 25 procent, og hæren normeres til 3 divisioner. Efter Konservativt ønske oprettes en Landstorm, hvis værnepligtige fik 2 måneders. tjeneste. Prisen for forsvarsforliget opgøres til 44 mio. kr.

03/18/1932
Indenrigsminister Bertel Dalsgaard fremsætter i Folketinget lovforslag om, at administrationen af militærnægtere flyttes over i Indenrigsministeriet, og at tjenestetiden nedsættes til 3 måneder ud over det tidsrum, vedkommendes militærtjeneste ellers skulle have varet. Desuden skal straffebestemmelserne mildnedes betydeligt.

05/20/1933
Lov nr. 187 om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde.
Tjenestetiden for militærnægtere nedsættes til 15 måneder og militærnægteradministrationen flyttes fra Krigsministeriet til Indenrigsministeriet.

1937
Nyt dansk forsvarsforlig og hærlov, hvori der foretages en forsigtig revision af 1932-ordningen. Mandskabsstyrken nedskæres og der sker en øget mekanisering af hæren. Værnepligten sættes til 5 ½ måned.

05/15/1939
Militærhjælp
Socialministeriets cirkulære til Københavns Magistrat, samtlig amtsmænd og kommunal-bestyrelser angaaende hjælp til Indkaldte og deres Familier.

06/25/1940
.

05/28/1940
På et ministermøde vedtages en forhøjelse af den militære tjenestetid til 12 måneder med argumentet: Der er for mange høvdinge og for få indianere i militæret.

06/25/1940
Lov nr. 226 om Civilbeskyttelsestjeneste.

1945
Talsmandsordningen indføres i den danske hær, hvorefter de menige i et kompani får ret til at vælge to talsmænd, som kan fremføre anddragender, klager og lignende for nærmeste foresatte.

07/16/1945
Militærhjælp
Lov om offentlig forsorg § 281
Stk 1. Naar en Værnepligtig forretter Militærtjeneste, er det sociale Udvalg i vedkommende Tidsrum forpligtet til at afhjælpe paagældendes egen eller hans Families Trang…

1949

04/04/1949
Atlantpagten (NATO) underskrives i Washington af udenrigsministrene fra Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxemburg, Holland, Norge, Portugal, Storbritanien og USA.

05/01/1949
Militærnægterlejren i Oksbøl etableres.

06/18/1949
Indenrigsministeriets: Ordensreglement for værnepligtige, der er indkaldt til civilt arbejde.

05/04/1950
Radikalt lovforslag om forbedring af militærnægterens vilkår forkastes af Folketingets flertal.

06/18/1951
Lov om forsvarets organisation, herunder genindførelse af hvervede soldater og mathordningen.

10/03/1951
Lovforslag nr. 11 om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde. Tjenestetiden for militærnægterne foreslåes forlænget når de de militære værnepligtiges tjenestetid forlænges eller når der indkaldes ekstra mandskab.

04/08/1952
Landstinget vedtager lov om ændringer i Hjemmeværnets ordning og om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde.

10/01/1952
Den militære værnetvang udvides fra 12 til 18 måneder.

12/16/1952
Offentligt ungdomsmøde i Grundtvigs Hus mod forøgelsen af værnepligten til 18 måneder, med folketingsmand C. Kjeldsgaard Iversen fra Retsforforbundet som indleder. Arrangør af mødet er: Radikal Ungdom, Aldrig mere Krig, Retsforbundets Ungdom og Udvalget mod de 18 måneder.

06/11/1954
Lov nr. 210 om værnepligt.

12/22/1954
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 172 om bedømmelse af de værnepligtiges tjenestedygtighed til vejledning for såvel udskrivningsmyndighederne som for forsvarets bedømmelseskommissioner.

05/03/1957
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 143 om psykologiske undersøgelser af de værnepligtige på sessionerne.

07/01/1959
Forsvarsministeriet køber militærnægterlejren i Oksbøl.

01/11/1960
Dobbelt statsborgerskab
Udenrigsministeriets 'bekendtgørelse af aftale med Chile om militærnægtelse'.

03/24/1960
Lov om forsvarets organisation m. v. vedtages. Det er den første rammelov for militæret. 12 måneders tjenestetid.

02/07/1963
Dobbelt statsborgerskab
Udenrigsministeriets 'bekendtgørelse af aftale med Argentina om militærtjeneste'.

06/18/1963
Indenrigsministeriet 'udvalg til overvejelse af spørgsmålet om en eventuelt ændret beskæftigelse af de til civilt arbejde overførte værnepligtige'. Udvalget afgiver betænkning i 1967.

01/24/1963
Kgl. anordning om det værnepigtige mandskabs tjenestedygtighed og det udskrevne mandskabs fordeling.

01/12/1966
Det radikale venstre stiller lovforslag om otte måneders militærnægtertjeneste. Forslaget bliver ikke vedtaget.

06/01/1966
Den danske krigsminister foreslår, at tjenestetiden bliver sat ned til 14 måneder, og at genindkaldelser af tidligere værnepligtige afskaffes.

06/17/1966
Det lille forsvarsforlig indgåes mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og de Radikale. Militærudgifterne forøges som en følge af den teknologiske udvikling og værnepligten nedsættes til 14 måneder. Beslutningen om at nedsætte tjenestetiden får omgående virkning, således, at de, som har tjenestegjort i 14 måneder hjemsendes inden 1. juli.

02/23/1967
Den danske hær erklærer sig parat til forsøg med otte måneders soldateruddannelse.

01/03/1967
Indenrigsministeriets udvalg vedrørende revision af værnepligtslovgivningen nedsættes. Udvalget afgiver betænkning i 1969.

03/14/1967
Indenrigsministeriets instruks om bedømmelse af de værnepligtiges hørelse.

09/15/1967
Indenrigsministeriets Vejledning for værnepligtige, der af samvittighedsgrunde ønsker sig fritaget for militærtjeneste.

01/??/1968
Ove Buntzen Larsen fra Militærnægternes Oplysningskontor stifter Gruppe 31, som har til formål at fortælle folk, hvordan de kan slippe med den korteste tid som værnepligtig ved at lade sig overføre til paragraf 31-CF-værnepligt.

11/??/1968
AmK afholder et to dages seminar om u-landsværnepligt med sagkyndige og politikere.

03/29/1968
Kgl. anordning om det værnepigtige mandskabs tjenestedygtighed og det udskrevne mandskabs fordeling.

05/31/1968
Lov nr. 222 af 31. maj 1968 om ændring af lov om værnepligt.

11/18/1968
Dansk Ungdoms Fællesråd opfordrer Folketinget til at undersøge mulighederne for, at to års arbejde i et udviklingsland kan erstatte værnepligt i Danmark for unge u-landsfrivillige, der findes fagligt og menneskeligt kvalificeret til u-landsarbejde, Pacifisten, 1969:2.

11/27/1968
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 243 af 27. november 1968 om registrering af værnepligtige.

12/19/1968
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 19. december 1968 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om værnepligt.

12/19/1968
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 19. december 1968 om udsættelse m. v. til værnepligtige med sessionsmøde og med indkaldelse.

12/19/1968
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 261 af 19. december 1968 om tilsyn med skibsføreres og skibsmandskabs overholdelse af værnepligtslovgivningen.

12/20/1968
Justitsministeriets cirkulære nr. 268 af 20. december 1968 om ændring af cirkulære om strafferegistre og kriminalstatistik m.v.

12/20/1968
Kgl. anordning nr. 27 af 30. december 1968 om ændring af grænserne mellem 4. og 5. udskrivningskreds, 4. og 7. udskrivningskreds samt mellem 5 og 7. udskrivningskreds [så de følger kommunegrænserne].

01/20/1969
Indenrigsministeriets vejledning for de værnepligtige, der ønsker fritagelse for militærtjenesten.

02/03/1969
Sultestrejke begynder i Kompedal.

02/12/1969
Sultestrejken fra Kompedal breder sig til alle tre militærnægterlejre. Strejken giver anledning til en redegørelse fra Poul Sørensen i Folketinget vedrørende militærnægternes forhold..

02/13/1969
Militærnægterdemonstration i København.

02/27/1969
Militærnægterne godtager deltagelse i et uddannelsesudvalg under Indenrigsministeriet.

07/30/1969
Forretningsorden for værnepligtsnævnet nr. 268 af 28. november 1962, som ændret ved cirkulære nr. 158 af 30. juli 1969.

09/15/1969
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 243 af 27. november 1968 om registrering af værnepligtige, som ændret ved indenrigsministeriets cirkulære af 15. september 1969.

09/15/1969
Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 27. november 1968, indeholdende overgangsregler for det nye administrationssystem, som ændret ved indenrigsministeriets cirkulæreskrivelser af 23. december 1968 og af 15. september 1969.

09/23/1969
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 422 af 19. december 1968 om indkaldelse m. v. af værnepligtige, som ændret ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 23. september 1969.

01/20/1970
Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 15 om værnepligt.

06/04/1970
Lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandshjælp i udviklingslande.

0?/0?/1971
Militærnægterskolen i Antvorskov oprettes.

03/04/1971
Indenrigsministeriets: Betænkning nr. 746 om sessionsbehandling, bedømmelse og udskrivning af værnepligtige.

0?/0?/1973
Militærnægterskolen i Sjellebro oprettes.

0?/0?/1973
Militærnægternes tjenestetid nedsættes fra 16 til 12 måneder.

02/14/1973
Nyt dansk forsvarsforlig medfører mindre behov for værnepligtige. Desuden hedder det i den nye lov om forsvaret, at “forberedelse til modtagelse af fremmede styrker kan ske i fredstid, men selve modtagelsen af forstærkningerne forudsætter, at krigen er brudt ud”.

03/11/1974
Bekendtgørelse nr. 107 fra 11. marts 1974 om anvendelse af disciplinarmidler i det militære forsvar.

03/20/1975
Kgl. anordning om eget valg af indkaldelsestidspunkt og våbentype.

04/??/1975
Frinummerordningen indføres omkring 28/4. For at afvikle en pukkel på 26.000 soldater, CF'ere og militærnægtere, fritages 6.000 militærnægtere for værnepligt.

0?/0?/1973
Militærnægternes tjenestetid nedsættes fra 12 til 11 måneder.

01/01/1976
Sessionsalderen nedsættes fra 19,5 til 19 år. Det betyder, at yderligere mellem 5000 og 6000 skal på session i 1976. I alt indkaldes cirka 20000.

05/19/1976
Finansudvalget godkender indførelse af løn til værnepligtige.

0?/0?/1977
Militærnægterskolen i Sjellebro omdannes til militærnægterlejr. Lejren i Kompedal lukkes.

05/20/1980
Ny værnepligtslov i Danmark.

05/30/1980
Værnepligtsstyrelsen oprettes under Indenrigsministeriet.

09/30/1980
Bekendtgørelse om aftjening af civil værnepligt og bekendtgørelse om bistandstjeneste i udlandet.

12/15/1980
Bekendtgørelse om forordning af indkaldelser, udsættelser og fritagelser samt retningslinjer for sessionsarbejdet og bekendtgørelse om registrering af værnepligtige. Bekendtgørelse om frivillighed i valg af tjeneste og Bekendtgørelse om indkaldelse til værnepligtstjeneste.

02/05/1982
Bekendtgørelse om eftertjeneste og hjemsendelse af værnepligtige.

01/01/1983
Militærnægterlejren i Sjellebro lukkes.
Kilde: Indenrigsministeriet ; værnepligtstyrelsen: Redegørelse om den virksomhed, som skal finde sted på Indenrigsministeriets skole for civil værnepligt i Antvorskov efter lukning af lejrene. 1984? - 19 s. + bilag.

06/01/1983
Folketinget vedtager, at værnepligtige kan aftjene deres værnepligt i fredsbevægelser.

11/25/1983
Kommunalt ansatte i århus risikerer i forrået 1984 at blive pålagt civilforsvarstjeneste. En stor hvervekampagne med omdeling af 18.000 pjecer blandt de kommunalt ansatte har ikke skaffet det fornødne antal frivillige til opfyldelse af civilforsvarsplanen og derfor er chefen for civilforsvarskommissionen, E. Lynggaard, blevet bemyndiget til at iværksætte den kommunale mønstring.

03/14/1984
Spørgsmål fra Jens Thoft (SF) til indenrigsministeren om 'Hvorledes agter ministeren at tilgodese militærnægtere, herunder CF-nægtere, der som offentligt ansatte tvangsudskrives til CF-tjeneste i henhold til CF-lovens § 13?'.

04/01/1984
Militærnægterlejren i Gribskov lukkes.

07/01/1985
Arbejdsministeriets 'Bekendtgørelse af Lov om værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste mv.'
Herved bekendtgøres lov nr. 148 af 17. april 1985 om værnepligtsorlov med de ændringer, der følger af lov nr. 910 af 8. december 1993 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om statens uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov mv. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=69262.

07/08/1985
Københavns magistrat: Cirkulære nr. 24 af 18.7.1985; Værnepligt.
http://www2.kk.dk/Loendir/pegasus.nsf/A49961AA8A3114BB4125681500588B54/82D20ABC1590C35C4125681E0045AAAF?OpenDocument

07/28/1987
Indenrigsministeriets 'Bekendtgørelse [nr. 517] om det kommunale civilforsvar'.

1991

07/11/1991
Forsvarsministeriets 'bekendtgørelse om tjenestetid mv. for personel til værnepligttjeneste i forsvaret'.

04/01/1993
Værnepligtsstyrelsen erstattes af Indenrigsministeriets Værnepligtsadministration.

04/02/1993
Indenrigsministeriets 'Bekendtgørelse [nr. 190] af værnepligtsloven'.

04/02/1993
Indenrigsministeriets 'Bekendtgørelse [nr. 191] af lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde'.

01/24/1994
Indenrigsministeriets 'Bekendtgørelse om værnepligtiges overførsel til civilt arbejde og sanitetstropperne'.

02/01/1994
Forsvarsministeren nedsætter 'Arbejdsgruppe til undersøgelse af mulighederne for antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår'.

06/20/1995
FORSVARSMINISTERIET
Personale- og Forhandlingssekretariatet
København, den 20/6 1995
2.kt.93-445-1
NOTAT
om værnepligtiges anvendelse i krigs- og kriseområder.
Indledning
Værnepligten er baseret på gtundlovens § 81, hvorefter enhver mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. Der vil i dette notat blive redegjort for relevante dele af den forudsete opfølgende lovgivning samt de hertil knyttede administrative forhold.
Lovgrundlaget
Kapitel l i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (lov nr. 909) angiver bl.a., at dansk forsvar skal kunne bidrage til en række opgaver på mandat af FN eller CSCE (nu OSCE) samt indgå som en integreret del af NATO.
I bemærkningerne til denne lovs § l er skitseret, hvorledes styrkeopbygningen til de forskellige opgaver tænkes tilrettelagt. Fx at det egentlige forsvar i NATO-regi af dansk territorium og tilstødende områder i vidt omfang planlægges gennemført under anvendelse af mobiliserede styrker, der fortrinsvis opstilles med værnepligtigt personel, som er hjemsendt efter uddannelse. Til løsning af forsvarets øvrige opgaver anvendes fast personel, hjemsendt personel på rådighedskontrakt eller i øvrigt egnet personel. Sidstnævnte kan eksempelvis være civile specialister (tolke mv.).
Hjemlen til anvendelse af forsvarets personel uden for landets grænser er optaget i lovbekendtgørelse nr. 104 af 7/2 1994 om forsvarets personel (personelloven). Denne lov blev senest ændret i december 1993. Af forarbejderne hertil fremgår, at netop den mulige anvendelse af værnepligtige i forbindelse med løsning af internationale opgaver blev udførligt belyst ved denne lejlighed.
I henhold til personellovens § 11, stk. l har personellet (ansatte f indkaldte og hjemsendte) efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der udføres efter anmodning fra internationale organisationer mv.
Udgangspunktet for denne bestemmelse er, at forsvarets personel uden begrænsning bør kunne medvirke til løsning af forsvarets formål og opgaver, som de er fastsat af regering og Folketing. Det er ligeledes regering eller Folketing, der træffer beslutning om, i hvilken udstrækning en anmodning fra en international organisation skal imødekommes.
Det påpeges i bemærkningerne til lovændringen, at forsvaret af Danmark ikke er begrænset til aktiviteter på dansk område. Også deltagelse i eksempelvis FN-operationer kan efter omstændighederne udgøre et led i fædrelandets forsvar inden for rammerne af grundlovens § 81.
Formålet med ændringen af personelloven i 1993 var bl.a. at tydeliggøre forsvarsministerens beordr ingskompetence og herunder præcisere, at bestemmelsen i § 11, stk.l ikke er begrænset til bestemte former for tjeneste i udlandet.
Personelloven giver således forsvarsministeren hjemmel til at kunne beordre også værnepligtige til deltagelse i internationale opgaver, og der er ikke i loven fastsat begrænsninger af geografisk eller tjenstlig karakter.
Administrative begrænsninger
Der er dog andre forhold, der i praksis begrænser anvendelse af værnepligtige til en række operationer.
Bl.a. har forsvarsministeren i forbindelse med lovforberedelsen præciseret, at intet personel vil blive udsendt til opgaver, som de ikke er uddannet til.
Den omstændighed, at den første samlede tjeneste for værnepligtige i vid udstrækning betragtes som uddannelsestid, vil således i praksis begrænse mulighederne for at udsende værnepligtige under denne tjenesteperiode.
Forsvarsministeren har endvidere i såvel skriftlige svar til forsvarsudvalget som i samråd tilkendegivet, at tjeneste ved og udsendelse af styrker til fredsbevarende operationer vil blive søgt tilrettelagt således, at værnepligtige ikke anvendes under den første samlede tjeneste.
Skulle det evt. blive overvejet at anvende værnepligtige i en fredsskabende operation på mandat fra FN eller OSCE under deres første samlede tjeneste, fremgår det af bemærkningerne til personelloven, at de pågældende i denne situation vil få mulighed for at melde fra til en sådan deltagelse. Endelig har ministeren i samråd udtalt, at det ikke er forudset, at værnepligtige indgår i Den Danske Internationale Brigade, før den første samlede tjeneste er tilendebragt, og at brigaden i øvrigt vil blive fuldt bemandet med frivilligt ansat personel, dvs. tjenstgørende personel ved enheden, tjenstgørende designeret personel og hjemsendt personel med rådighedskontrakt.
Sammenfatning
Sammenfattende kan konstateres, at værnepligtigt personel uden begrænsninger af tjenstlig eller geografisk karakter har pligt til at medvirke til løsning af forsvarets formål og opgaver, som de er fastsat af regering og Folketing - også hvor disse opgaver ligger uden for landets grænser.
Der foreligger dog en række administrative forbehold, der begrænser de praktiske muligheder for at lade værnepligtige under den første samlede tjeneste deltage i løsning af visse opgaver på mandat af FN eller OSCE.
Endelig vil kun frivilligt ansat personel indgå i Den Danske Internationale Brigade.

08/09/1995
Højesteret stadfæster en dom, hvorefter Jehovas Vidner ikke længere skal i fængsel for ikke at ville aftjene civil værnepligt. De bliver fremover idømt samfundstjeneste, skriver Jyllands-Posten.

09/14/1995
Forsvaret har indgået en aftale med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger om aflønning af læger i forbindelse med ansættelse i Den international Brigade. Alligevel vil lægerne ikke ansættes, oplyser FOV.

12/29/1995
Arbejdsgruppe til undersøgelse af mulighederne for antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår udsender “Rappport om mulighederne for antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår”. Dette anbefales.

02/01/1996
De sidste danske værnepligtige forlader Grønland.

10/02/1997
Militærnægtere i høj kurs
Langt de fleste af de mange hundrede steder, der har militærnægtere udstationeret, er meget glade for dem. De ville fortsat vælge nægtere, selv hvis de i stedet fik tilbudt fx folk i puljejob eller på samfundstjeneste. Det viser en ny undersøgelse, som Indenrigsministeriet har fået foretaget, skriver Berlingske Tidende.

12/04/1997
L 101 fremsættes af krigsminister Hans Hækkerup: forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet m.m. så kvinder kan ansættes i forsvaret på værnepligtslignende vilkår.

12/08/1997
Antallet af mænd som bliver kasseret på sessionen på grund af, at de er for tykke er syvdoblet siden 1980. I 1997 var tallet af kasserede på grund af overvægt 565.

02/19/1998
Kvindelig værneret
Folketinget vedtager forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov, at kvinder skal have værneret, på værnepligtslignende vilkår. Begrundelsen for forslaget er et ønske om fra regeringen om at fremme ligestillingen i samfundet. Forslaget blev vedtaget af et enigt folketing.

07/20/1999
Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven):
§ 6. En funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær, berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved undladelsen af at give underretning...
Stk. 3. Efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=3078&#P6

10/15/1999
Cirkulære om udsættelse af tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til aftjening af værnepligt
(Til de værnepligtsadministrerende statsamtmænd, forsvarets og redningsberedskabets værnepligtsadministrerende myndigheder samt Militærnægteradministrationen).
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 156 af 15. oktober 1999

06/24/2005
Militær retsplejelov af 24. juni 2005.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6436

11/11/2005
Cirkulære om aflønning mv. af personel til værnepligtstjeneste i forsvaret, af 11. november 2005.
http://webshare.schultz.dk/home/forsvarsministeriet/Bind1\B5\B5_32.pdf

03/13/2006
Bekendtgørelse af værnepligtsloven
Lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6464

11/30/2007
Rigsadvokaten: Strafpåstande mv. i visse sager om værnepligtiges overtrædelse af beredskabsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde. Meddelelse nr. 9/2007
'Værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i redningsberedskabet efter beredskabslo-ven, og som ikke giver møde til aftjening af værnepligten, kan straffes efter be-stemmelsen i beredskabslovens § 60, stk. 1. Endvidere kan værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, og som ikke møder op, straffes efter den nævnte lovs § 6, stk. 1'....
http://www.rigsadvokaten.dk/media/RM_9-2007.pdf

Litteratur

Håndbog for danske lokalhistorikere, redigeret af Johan Hvidtfeldt. 1965.

Kaargaard Thomsen, H.: Udskrivningsvæsnet. I: Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse II / Redigeret af Wilhelm von Rosen. Rigsarkivet, 1983 s. 579-586.

Rasmussen, Poul: Oversigt over udskrivningsarkivalier 1700-1788 i Landsarkivet for Nørrejylland. Viborg, 1972.

Monografier

Betænkning angående revision af værnepligtslovgivningen. / : afgivet af Indenrigsministeriets Værnepligtsudvalg.
- København : J. Jørgensen & Co. bogtrykkeri, 1952. - 256 s.

Civil værnepligt: Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet den 18. juni 1963 nedsatte udvalg betænkning nr. 458 1967. - 104 s.

Håndbog i Danmarks politiske historie 1814-1933. Engelstoft og Wendt. 1964.

Bjerg, Hans Chr.: Stavnsbånd og værnepligt : Omking værnepligtsreformen 1788. 1998.

Fridericia, J. A.: Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie. 1888.

Hammerich, E.: Dansk Lovleksikon bd, I-IV, 1900-1903.

Hansen, Peter Mikael: Militærvægring 1849-1917

Himmelstrup, Jens: Den provisoriske lovgivning i Danmark. 1948.

Hillestrøm, O.: Om Værnepligten og Udskrivningsvæsnet efter dansk Ret.
- København : 1984 ; 1897.

Himmelstrup, Jens og Jens Møller: Danske forvaltningslove 1665-1953. 2. udg. 1958.

Holmgaard, Jens: …Uden at Landet besværes : Studier over Frederik 4.s landmilits med særlig henblik på spørgsmålet om stavnsbånd og bønderkarlenes vilkår i øvrigt. 1999.

Jørgensen, Poul Johs.: Dansk Retshistorie : Retskilderne og Forfatningsrettens Historie indtil sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede. 1969.

Kohl, Carl von: Hærens arkiv. 1946.

Krogh, Tyge: Staten og de besiddelsesløse på landet 1500 - 1800. 1987.

Kongelige Reskripter og Resolutioner m.v. udgivne af Algreen-Ulsing.
(Ussings Rescriptsamling)

Love og Anordninger, udgivne af Indenrigsministeriet.

Lind, Gunnar: Udskrivning og magt i det gamle danske landbosamfund. I: Mark og menneske : Studier i Danmarks historie 1500-1800 tilegnet Karl Erik Frandsen / red Claus Bjørn ; Benedicte Fonnesbech-Wulff, - Ebeltoft, 2000.

Løgstrup, Birgit, Bundet til jorden : Stavnsbåndet i praksis 1733-1788. 1988.

Løgstrup, Birgit, Jorddrot og offentlig administration : Godsejerstyret indenfor skatte- og udskrivningsvæsnet i det 18. århundrede. 1983.

Oppermann, R. Th.: Den danske Rets Bestemmelser om Værnepligt og Udskrivningsvæsnet. 1866.

Schous forordninger
Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, etc./ ved Jacob Henric Schou - Kiøbenhavn : 1795.
http://www.hf.uio.no/PNH/schou/forside.html

Terp, Holger: Fred på tryk: Bibliografi over dansk freds- og sikkerhedspolitisk litteratur, 1989.

Se desuden Litteraturliste over værnepligt i Danmark og Norge.

Tidsskrifter

Ministrialtidende.
Sessioner.

Ugeskrift for Retsvæsen.
Domme.

Artikler i Tidsskrifter og Bøger

Arup, Erik: Leding og ledingsskat i det 13. Aarhundrede. I: Historisk Tidsskrift. 1914 s. 141-237.
Genoptryk i Udvalgte afhandlinger og anmeldelser, 1977.

Bregnsbo, Michael: Søens folk skriver til kongen : Dansk-norske søfolks liv i 1700-tallet belyst ved supplikker. I: Søfart politik identitet tilegnet Ole Feldbæk, 1996; specielt afsnittet om værnepligt.

Hjelholdt, Holger: ? Fortid og Nutid, XI, 1935 s. 1-24.

Jensen, Henning: Borgerskabets Mønstringsruller 1983-1639. Personalehistorisk Tidsskrift, 1979 s. 111-117.

Lovbog for Landmanden : Den danske Bondes Pligter og Rettigheder fra Vugge til Grav. / : M. Rasmussen, 5. udgave.
- Odense : Miloske Boghandel, 1861. Side 160 – 191. - http://www.h58.dk/Lovbog/Index.htm
Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt.
Syvende Kapitel. Om Værnepligt. Pligten at deeltage i Fædrelandets Forsvar, der forhen, hvad Landkrigstjenesten angik, ikkun paalaae bondefødte Personer, er nu gjort almindelig for alle Rigets Indvaanere ved efterfølgende Lov om almindelig Værnepligt af 12 Febr. 1849.

Rafner, Claus: Flådeudskrivningen under den ældre enevælde : Bidrag til det sømilitære udskrivningsvæsens historie.
I: Søfart politik identitet tilegnet Ole Feldbæk, 1996 s. 143-161.

Revision af værnepligtslovgivningen: 1. Delbetænkning om samarbejdet med det centrale personregister, afskaffelse af lægdsvæsenet, sessionens sammensætning m. m. Afgivet af det af indenrigsministeriet den 3. januar 1967 nedsatte udvalg. 1969. - 80 s. ; Betænkning nr. 538).

Wolter, Hans Chr.:Hærens registrering af udskrevne og hvervede.
- København : Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie, 1987. - 23 s. ; Personalhistorisk Tidsskrift 1987 ; 01)

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page