Det danske Fredsakademi

Sangbog

Atomic Blues

Dokumentation

Jeg præker for jer om atomet med glorien,
ikke om Adam fra bibelshistorien,
ikke no'et om Adam, som mor Eva ku' lide,
jeg snakker om atomet som fysikken befriede.

Tale Einstein si'r han er bange...
og når han er bange... er jeg bange.

Blues Hvis I er bange for bomben, så hør bare her:
I må slutte jer sammen med alle, fjern og nær.
For hvis vi ikke gør det og gør det nu,
får vi bare sprængt hele jorden itu.
Hiroshima; Nagasaki, Alamogordo, Bikini...
Her er moralen, som I må gøre brug a'.
Atommnanden er her og bli'r her fra nu a'.
Det er tydeligt nok, han har tænkt sig at blive.
Min elskede - har vi en chance for at leve?

Tale
Vi regner denne sandhed for selvindlysende:
Alle mennesker skal begraves lige.
Hiroshima, Nagasaki, Alamogordo, Bikini. . .

Blues
Før var livet så enkelt og godt,
cyclotronen var et legetøj, fint og flot,
og folk blev født og leved' og gifted' sig måske,
og «atom« var et ord, man i en ordbog ku' se.

Tale
OG SÅ SKETE DET

De kloge fyre samledes under USA's flag,
gik i gang og puklede nat og dag.
Og før de vidste af det, var det hele i skred:
de havde hentet solenergien ned.

Tale
De lagde tømme på den gamle sol. . .
de kløvede atomer, mens diplomaterne kløvede ord.

Blues
Og så kom kartellerne med de go'e gamle toner
og skrued' tiden baglæns for de Forenede Nationer,
med krav om monopol på atom og elektron
og død over hver en udenlandsk neutron.

Tale
Ned med de udenlandske atomer...
Amerika for amerikanske atomer...
Kom nu, allesammen, og lad os atomisere verdensfreden
sammen med Winnie Churchill og Willie Hearst!
Hiroshima, Nagasaki, Alamogordo, Bikini...

Blues
Men atomfysik er nu international,
den trives i Utah, men også i Ural.
Og hvad enten man er hvid, brun, sort eller rød,
bli'r det hele et spørgsmål om liv eller død.

Tale
At være eller ikke være, det er sagen...
atomer til atomer, jord til jord...
det ry'r ad helved' til, hvis pengene får det store ord.
Hiroshima, Nagasaki. Det skete der.
Alamogordo, Bikini. Det kan også ske her.

Blues
Men svaret er ikke militær-aksiomer,
om at »komme der først med de fleste atomer«.
Alverdens folk må ty til fornuften,
de må til at holde sammen - eller ryge i luften!

Tale
Verdensfreden og den gyldne tid - eller atomkrig.
Massernes samling eller massernes ødelæggelse.
Hvis I vil sprænge atomer,
kan I ikke sprænge sammenholdet.

Blues
Det bli'r folkets sag, et atom forstår ikke spøg.
Man kan ikke fange det, det er li'som røg.
Det er ligeglad med alverdens politik,
og-med-hvem-der-fik-hvad-eller- ingenting-fik.

Tale
Det vil bare sidde og kigge
og lade sin kerne bombardere med neutroner.
Hiroshima, Nagasaki, Moskva med,
London, Timbuktu, Shanghai, Paris, hvert et sted.
Hiroshima, Nagasaki,
I kan vælge mellem broderskab og kæmpeeksplosion.
Så hør min tale, det er denne:
Verdens fred eller verdens ende.

»Atomic Blues« blev første gang fremført på »Fredens Tilhængere«s matine om U. S. A., sunget af LISE RINGHEIM (akkompagneret af BØRGE ROGER-HENRICHSEN). Digtet på dansk ved ELSA GRESS, tegning af ARNE UNGERMANN.

Tekst og musik: Vern Partlow.
Kilde: Dialog, 1953: 5-6.

Well, I'm gonna preach you a sermon 'bout Old Man Atom,
I don't mean the Adam in the Bible datum.
I don't mean the Adam that Mother Eve mated,
I mean that thing that science liberated.
Einstein says he's scared,
And when Einstein's scared, I'm scared.
Hiroshima, Nagasaki, Alamogordo, Bikini...

Here's my moral, plain as day,
Old Man Atom is here to stay.
He's gonna hang around, it's plain to see,
But, ah, my dearly beloved, are we?
We hold these truths to be self-evident
All men may be cremated equal.

Hiroshima, Nagasaki -- here's my text
Hiroshima, Nagasaki -- Lordy, who'll be next.

The science guys, from every clime,
They all pitched in with overtime.
Before they knew it, the job was done;
They'd hitched up the power of the gosh-darn sun,
They put a harness on Old Sol,
Splittin' atoms, while the diplomats was splittin' hairs . . .

Hiroshima, Nagasaki -- what'll we do?
Hiroshima, Nagasaki -- they both went up the blue.

Then the cartel crowd put on a show
To turn back the clock on the UNO,
To get a corner on atoms and maybe extinguish
Every darned atom that can't speak English.
Down with foreign-born atoms!
Yes, Sir!

Hiroshima, Nagasaki...

But the atom's international, in spite of hysteria,
Flourishes in Utah, also Siberia.
And whether you're white, black, red or brown,
The question is this, when you boil it down:
To be or not to be!
That is the question. .
. Atoms to atoms, and dust to dust,
If the world makes A-bombs, something's bound to bust.

Hiroshima, Nagasaki, Alamogordo, Bikini...

No, the answer to it all isn't military datum,
Like "Who gets there fustest with the mostest atoms,"
But the people of the world must decide their fate,
We got to stick together or disintegrate.
World peace and the atomic golden age or a push-button war,
Mass cooperation or mass annihilation,
Civilian international control of the atom -- one world or none.
If you're gonna split atoms, well, you can't split ranks.

Hiroshima, Nagasaki...

It's up to the people, cause the atom don't care,
You can't fence him in, he's just like air.
He doesn't give a darn about politics
Or who got who into whatever fix --
All he wants to do is sit around and have his nucleus bombarded by neutrons.

Hiroshima, Nagasaki...

So if you're scared of the A-bomb, I'll tell you what to do:
You got to get with all the people in the world with you.
You got to get together and let out a yell,
Or the first thing you know we'll blow this world to...
Hiroshima, Nagasaki, Moscow, too,
New York, London, Timbuktu,
Shanghai, Paris, up the flue,
Hiroshima, Nagasaki...
We must choose between
The brotherhood of man or smithereens.
The people of the world must pick out a thesis:
"Peace in the world, or the world in pieces!"

Whoosh...

Atomic Blues eller Talking Atomic Blues blev skrevet i 1946 (Bikini) af den amerikanske journalist Vernon Partlow [Verneil Hoover Partlow] (1910-1987), der havde lavet interview med nogle af de videnskabsmænd som havde været med til at udvikle atombomben til the Los Angeles Daily News. Sangen som er en talking blues, kandiderer som en af de første protestsange mod atomvåben og en af de få som nævner både Hiroshima og Nagasaki, blev indspillet af Sam Hinton i 1950. Der findes to udgaver af sangen fra det år:
Sam Hinton: Old Man Atom
Vern Partlow-Irving Bibo) ABC Eagle 230 Columbia 38 929
og
The Sons Of The Pioneers: Old Man Atom
Vern Partlow-Irving Bibo) RCA Victor 21/48-0368
Hiroshima-Nagasaki (Talking Atomic Blues), Vern Partlow and Irving Bibo (Bibo Music Inc. with additional lyrics by Marty Cooper Alamo Music, 1950.
Den populære sang blev pludselig trukket tilbage af pladeselskabet; og den blev først genindspillet på LP under folkemusikfestivallen i Newport i 1963. LP'en genudgives senere på CD.
Random Song Machine: “Old Man Atom” by Sons of the Pioneers
from Variety, 31 August 1950
RCA VICTOR QUIETLY QUASHES ITS OLD MAN ATOM RECORDING
Victor has quietly withdrawn its Sons of the Pioneers plattering of “Old Man Atom” off the market. It is reported that RCA top tier execs feel that the lyrics of the novelty stresses capitulation as an ideal to be pursued by US foreign policy in light of present world conflict, with focus, of course, on Korea...
http://spitballarmy.com/?p=2698
Published in The People's Songs Bulletin 1947; and in the People's Song Book 1948.
Talking Atomic Blues is mentioned in 'Testimony of Walter S. Steele regarding Communist activities in the United States. Hearings before the Committee on Un-American Activities, House of Representatives, Eightieth Congress, first session, on H. R. 1884 and H. R. 2122, bills to curb or outlaw the Communist Party in the United States. Public law 601 (section 121, subsection Q (2) July 21, 1947 (1947)'.
http://www.archive.org/details/testimonyofwalte1947unit
Pete Seeger: Talking Atom, Charter Records 1947-1948?

Litteratur

Den hvileløse fred : Fredens Tilhængeres lørdags-martinéer. I: Dialog, 1953:5-6 s. 43.

DEN HVILELØSE FRED

Fredens Tilhængeres lørdags-matinéer

"Den hvileløse fred" er fællestitlen på 5 lørdags­matineer, som "Fredens Tilhængere" har arrangeret her i efteråret. Titlen stammer fra en repIik i Nordahl Griegs skuespil "Nederlaget": "A om jeg kunde få alle mennesker til at skjønne hvad fred er. Det er ikke noe dere eier, det er noe dere må erobre. Barnet som vagger over gulvet i sine første skridt, træerne som grønnes ute i gaten, hustruen din som puster i mørket ved siden av dig, alt må du bestandig tilkjempe dig. Det er alltid truet, hver dag må du gjøre det ukrenkelig ved strid for mere mennskeverd. Har du hatt en død dag, da har du forrådt alt det du elsker. Freden må være det mest hvileløse i verden."

Som Nordahl Grieg, har digtere, skribenter, dramatikere og komponister i alle lande gennem århundreder tolket den uafladelige kamp for freden og for friheden, for menneskeværd og menneskeret. I modsætning til den mørke, selvopgivende kunst, der er avlet af krigsfrygt og usikkerhed, har deres værker op gennem tiderne indtil vore dage stået som udtryk for troen på livet og mennesket.

Det er denne fremadvendte, positive linie i verdenskunsten, som en lang række kendte og dygtige skuspillere, musikere og kunstneriske rådgivere har villet forsøge at understrege i "Fredens Tilhængere"s matinéer, og det er allerede nu muligt at fastslå, at forsøget har haft enestående sukces. De hidtidige programmer har været af en aldeles strålende kvalitet. Let og ubesværet veksler scenebilledet med oplæsning, sang, brudstykker af skuespil, recitation - på to timer er det virkelig muligt at give tilhøreren et indtryk af den rigdom på fredens tale, som verdenskunsten indeholder. En kort forbindende tekst giver de nødvendige personalia og historiske data.

Matinéernes rigdom kan sikkert bedst fattes gennem nogle eksempler fra repertoiret: Uddrag af Jeffersons tiltrædelsestale, indianerhøvdingen "Red Jacket's tale til de hvides udsending (fra 1805), digte af Walt Whitmann, Emerson, Sandburg, Saroyan, Langston Hughes og Erwin Shaw og brudstykker af Maxvell Andersons "Key Largo" og Arthur Millers "Alle mine sønner" (fra den 1. matiné, U.S.A.). På den 2. matiné, Danmark, hørte vi f. eks.: Digte af Gelsted, la Cour, P. A. Heiberg og Sophus Clausen, prosa af Holberg, H. C. Andersen, Monrad, Herman Bang og Viggo Hørup, korsang, musik af Niels Viggo Benzon (ved komponisten selv), og endelig uddrag af Kjeld Abells "Dage på en sky". Medvirkende er blandt andre: Inge Hvid Møller, Berthe Quistgaard, Else Højgaard, Lise Ringheim, Edwin Tiemroth, Olaf Nordgreen, Karl Stegger, Preben Neergaard, Edouard Mielche, Carlo M. Pedersen, Hans Henrik Krause, Ole Willumsen og Børge Roger-Henrichsen. Svend Johansen og Erik Nordgreen dekorerer tribunen.

Det kan ikke påskønnes nok, at man nu fra fredsbevægelsens side også bruger det våben, som den positive kunst er for os i vore bestræbelser for at standse en udvikling mod fornedrelse af mennesket og menneskets muligheder. Parallelt med en afsløring af militærfantasteriets sande natur og en påvisning af den sociale afmagt, der følger med oprustning og blokpolitik, må vi forstå at levendegøre humanismens prinoipper. Det gør vi bedst ved at drage kunsten direkte med ind i vor kamp - og her virker matinéen som en overbevisende rigtig mulighed.

Den 4. matiné: KINA, afholdes lørdag den 14. november kl. 15, og den 5.: SPANINEN og SYDAMERIKA lørdag den 5. december kl. 15. Begge finder sted i Studenterforeningens store sal. Billetter til hver matiné kr. 3,00. Fås hos: "Fredens Tilhængere", Studiestræde 30, BY 5641, Zimmermanns Billetbureau, Gl. Kongevej 153, C 2733, og "Land og Folk"s boghandel, Bredgade 37.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page