len

I middelalderen ret til jord, skat, told som lensherren, kongerne, overdrog til lensmanden (vasalen); til gengæld skulle lensmanden yde krigstjeneste og afgifter. I middelalderen varetog den kgl. høvedsmand eller embedsmand bestyrelsen af krongodset og ledingsvæsenet i et len. Lenet gik tilbage til lensherren, hvis lenseden blev brudt eller opsagt. Kun Slesvig kom til at danne en undtagelse; her skete der en adskillelse fra kongeriget med en særlig forvaltning, som blev udgangspunkt for Hertugdømmernes specielle administrative forhold. I det øvrige Danmark omorganiseredes lensvæsenet under Christian 3. og Frederik 2., så at lensmanden fik flere og flere administrative opgaver inden for lokaladministrationen og efterhånden blev kongens og centraladministrationens lokale repræsentant og direkte overordnet i forhold til underordnede lokale myndigheder. Enevældens indførelse og kollegialstyret efter 1660 betød ikke noget brud, blot skiftedes navnene len og lensmand ud med amt og amtmand. Tyngdepunktet i denne administration ændrededes dog ved det store bortsalg af krongods i årene efter 1660.
Samtidig fik "len" en anden betydning med de grevelige og friherrelige privilegier 1671. Fra da af betød len adeligt gods med visse privilegier og særlige arveregler, så at lenssager efter 1671 oftest vedrører statsmagtens tilsyn med eller oprettelse af len, stamhuse og fideikommisser. Lensmanden var også amtsmand.

Se også: Fæstebrev ; følgebrev ; kronlen ; lensbaron ; lensbaroni ; lensbog ; lensbrev ; lensret ; lensvæsen ; ventebreve.

Litteratur

Mikael Strøm Henriksen Lie: Lenspricipet i norden (1907).
http://www.archive.org/details/lenspricipetino00liegoog
Erslev, Kristian Sofus August: Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596-1660 (1885).
http://www.archive.org/details/danmarknorgeslen00ersl
Erslev, Kristian Sofus August: Danmarks len og lensmænd i det sextende aarhundrede (1513-1596) (1879).
http://www.archive.org/details/danmarkslenogle00stifgoog