Det civile beredskab

Civilt beredskab kendes i Danmark fra anden verdenskrig, hvor det civile beredskab i Handelsministeriet bestod i rationering, produktregulering o.s.v.
NATO-militærdoktrin udviklet fra 1952. Baggrunden for CB i NATO var frygten for, at en krig kunne starte uvarslet og indledes med et angreb af kernevåben. NATO havde ikke ressourcer nok til at gennemføre transport af soldater og deres udrustning fra USA til Europa. Derfor skulle civile transportmidler som fly, skibe og biler kunne beslaglægges til militære formål og civilbefolkningen skulle holdes borte fra veje. Planlægningen af CB startede i Danmark under Sues-krisen i 1956, hvor Regeringsudvalget for civilt beredskab nedsættes. Myndighederne mente, at kamphandlinger på dansk område kunne vare i flere måneder efter et indledende angreb med atomvåben. Hovedopgaven for CB i en krigs første fase var derfor, at sikre 'befolkningens overlevelse, regeringsmyndighedens opretholdelse og den civile støtte til det militære forsvar'. For at kunne gennemføre beslaglæggelse af civile transportmidler m.m. oprettes et samarbejde mellem militære myndigheder, politiet, hjemmeværnet og civilforsvarets statslige, amtslige og kommunale myndigheder, kaldet totalforsvaret. Koordinering af planlægningen foregår i Indenrigsministeriets Beredskabsstyrelse. Pr. 1. februar 2004 flyttes det civile beredskab over i Forsvarsministeriet.
Se også: Egenbeskyttelse ; nødbegravelsespladser.

litteratur:

Hansen, H. C. Statsminister H. C. Hansens tale om det civile beredskab. I: Orientering fra Civilforsvarsstyrelsen, 1959:12 s. 1-7.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page