Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik -1600 /
Timeline on Peace and International Policy -1600
Version 2.0
700,
800, 900, 1000, 1100, 1200, 1300, 1400, 1492, 1500, 1510, 1520, 1530, 1540, 1550, 1560, 1570, 1580, 1590, 1600
Oldtiden.
1272 f.Kr
International politik
Freds- og venskabstraktat mellem farao Ramses II. fra det gamle
Egypten og hittitterkongen Hattushili III, som regerede i det
nuværende Anatolien i Tyrkiet.
Kilder: Assyrisk, babylonisk, ægyptisk og persisk
kronologi sammenlignet med Bibelens kronologi. Bind 1 : Persisk
kronologi og længden af jødernes babyloniske
fangenskab. / Rolf Furuli. Gramma, 2006 - 247 s.
http://www.reshafim.org.il/ad/egypt/ramses-hattusili-treaty.htm
og
- http://web.archive.org/web/20021226004751
-
http://www.bakeru.edu/html/faculty/jrichards/World+Civ+I/E-Source+11-Treaty.htm
55 f. Kr.
Romeriget erobrer det nuværende Storbritannien.
0?
Alken Enge - Massegrav ved Mossø
En arkæologisk lokalitet med et uhørt stort
forskningspotentiale.
Den langstrakte Illerup Ådal gemmer på flere gode fund
end det verdenskendte våbenofferfund ved Fuglsangskoven. I et
større vådområde ved Illerup Ås
udløb i Mossø er der gennem tid fremdraget store
mængder humane knogler og andre spektakulære fund,
skriver Skanderborg Museum.
33?
Kristen pacifisme
Jesus af Nazaret holder sin pacifistiske bjergprædiken.
100?
Tidlige kristne pacifister
Den kristne teolog Tatianus, skriver at "for kristne var drab i
krig lige så utilstedeligt som ethvert andet slags mord".
Kilde: Tolstoj, Leo: Magtens Lov og Kærlighedens
Lov. 1910 s. 47.
117
Romeriget når sin største udstrækning.
200?
Den kristne teolog og filosof Origenes fra Grækenland
skriver, at "Vi løfter intet våben mod nogen nation,
vi lærer ikke krigskunsten, thi ved Jesus Kristus er vi
blevne fredens børn" .
Kilde: Tolstoj, Leo: Magtens Lov og Kærlighedens
Lov. 1910 s. 47-48.
212
Den europæiske middelalder
begynder
Kejser Caracallis borgerbrev om borgerbrev til alle romeriets frie
indbyggere.
247
Roms forfald begynder
Gotherne går over Donau.
280
Yemen forenes.
Kilde: The Martyrs of Najrān and the End of the
Himyar : On the Political History of South Arabia in the Early
Sixth Century. / : Norbert Nebes. I: The Qurʾān in
Context Texts and Studies on the Qurʾān Historical and
Literary Investigations into the Qurʾānic Milieu / Edited
by Angelika Neuwirth ; Nicolai Sinai ; Michael Marx - Leiden ;
Boston : Brill, 2010 s. 37-59.
03/12/295
Den unge numidiske kristne Maximillian henrettes som
militærnægter af Dion, den romerske prokonsul over
Afrika.
Kilder: En militærnægter fra oldtiden.
I: Freds-Varden, 1927: 1 s. 10-13.
Lloyd, Julius: The North African Church.
- London : Society for Promoting Christian Knowledge, 1880. - 432
s.
- http://archive.org/details/northafricanchur00lloyuoft
09/22/300
Civil ulydighed - under forfølgelser af kristne
Den kristne romerske officer Mauritius og hans thebanske legion
nægter at deltage i hedenske ofringer og i
kristenforfølgelser. Derfor dræbes Mauritius og
legionens 6.600 mand på ordre fra kejser Maximian.
301
Kristendom statsreligion i Armenien.
375
Hunnerne erobrer ostrogoternes rige.
09/09/378
Goterkrigen
Andet slag ved Adrianopel, Tyrkiet.
406
Vestgoterne erobrer Rom. Antikken ophører og går i
glemmebogen.
Folkevandringstiden starter.
410
Storbritannien uafhængig.
415-416?
Astronomen, filosoffen og matematikeren Hypatia af Alexandria
myrdes af en kristen hob.
Litteratur: Thomas, Lewis 1689-1749?, "The History of
Hypatia: a most Impudent School-Mistress of Alexandria, Murder'd
and torn to Pieces by the Populace, In Defence of Saint Cyril and
the Alexandrian Clergy, From the Aspersions of Mr. Toland".
- London : Printed for T. Bickerton, 1721 (35 p. ; 20 cm).
- http://www.polyamory.org/~howard/Hypatia/Lewis_1721.html , og
- http://archive.org/search.php?query=Hypatia
Tetradymus : containing: I. Hodegus; or the pillar of cloud and
fire - II. Clidophorus; or of the exoteric and esoteric philosophy
- III. Hypatia; or the history of a ... lady - IV. Manganeutes;
being a defense of Nazarenus (1720).
- http://archive.org/details/tetradymusconta00tolagoog
436
Ødelæggelse af det burgundiske rige i Rhinens
midte.
439
Vandalerne erobrer Karthago fra romerne
440
Borgerkrig og hungersnød starter, Storbritannien.
451
Slaget på de katalauniske Marker.
455
Vandalerne plyndrer Rom.
489
Østgoten Theodoric invaderer Italien og bygger sit eget
rige.
525
Ethiopien erobrer store dele af Yemen.
575
Sydarabien bliver en persisk provins.
04/20/571
Profeten Muhammed fødes.
632
Profeten Muhammed dør.
632
Muslimer erobrer Yemen.
638
Muslimer erobrer Jerusalem.
700
Den europæiske middelalder begynder.
711
Islamske hære besætter Spanien, hvilet resulterer i religionskrige mellem kristne
og muslimer.
718
Efter slaget ved Covadonga i den Iberiske halvø skabes
Kongeriget Asturien.
752
Kirkestaten eller Pavestaten etableres.
872?
Kongeriget Norge etableres.
878
Danalagen etableres i Storbritannien.
886
Forlig mellem Alfred den store og danske vikinger.
920
Islands
Alting, parlament, oprettes.
980
Vikingeborgen Aggersborg opføres i Han Herred, ved Aggersund
på nordsiden af Limfjorden.
Litteratur: Limfjordsmuseet og Nordjyllands Amt:
Aggersborg: Kulturmiljø nr. 72. Udateret. 9 s.
-
http://vesthimmerland.odeum.com/download/pdf/kulturmiljoer/aggersborg.pdf
982
Den landsforviste drabsdømte Erik den røde sejler fra
Island. Han opdager Grønland og modtages venligt af
befolkningen.
Kilde: Gad, Finn: Grønlands historie indttil 1700,
I. - København : Nyt nordisk Forlag, 1978. - 461 s.
1000
Islandske vikinger nedlægger deres våben på
Altinget.
1016
Knud den store konge af England, Danmark og Norge.
1070
Sidste vikingetogt mod England. Vikinger afløses af kongens
hird.
1087
Urban II pave.
1095
Første korstog begynder efter pave Urban IIs opfordringer.
Gudsfreden vedtages på kirkemødet i Clermont. Korstog
afløser vikingetiden.
1097
St. Hugh of Lincoln nægter at betale skat til Richard
Løvehjertes krig mod Frankrig.
1100
1111
Danmark angriber Finland.
Litteratur: http://193.184.161.234/DF/detail.php?id=1111
1113
Den Suveræne og Militære Malteserorden af Sct. Johannes
af Jerusalem, Rhodos, Malta og Rom grundlægges.
1122
Konkordatet i Worms mellem kejser Henrik V og pave Calixtus II.
01/07/1131
Erik Ejegods søn, Knud Lavard, dræbes.
06/25/1134
Kong Niels dør efter at have regeret Danmark i 30 år
med en hær på syv mand.
06/25/1134
King Niels dies after having ruled Denmark for 30 years with an
army of seven men.
1139
Krigsetik - Andet katolske laterankoncil
Pave Innocens II forbyder brug af armbrøster mod andre
kristne. Bemærk forbeholdene.
Canon
... '29. Vi forbyder under bandlysning det morderiske virke af
armbrøstmænd og bueskytter, det er Gud hadefuldt, at
være ansat mod kristne og katolikker fra nu af. "
1139
Second Council of the Lateran
Pope Innocent II prohibits the use of crossbows against other
Christians. Note the reservations.
Canons
...'29. We prohibit under anathema that murderous art of
crossbowmen and archers, which is hateful to God, to be employed
against Christians and Catholics from now on.'
Source: -
http://www.legionofmarytidewater.com/faith/ECUM10.HTM
1147
Andet korstog starter. Samtidig grundlægges Portugal.
1167
Ærkebiskop Absalon overtager en borg i byen Havn som en del
af et len.
25 Marts 1193
'Pave Celestinus III. stadfæster Erkebiskop Absalon Borgen i
Hafn, som Kong Valdemar har givet ham og den pavelige Legat Centius
stadfæstet. Dennes Stadfæstelse er indført i
Brevet og indbefatter desuden Godset, der nævnes i Nr. l,
samt Kaldsretten til Hafns, Brønshøjs og Amagers
Kirke. Her udsiges tillige, at Absalon har givet det hele til
Roskilde Kirke, dog med Forbehold af Brugsretten sin Levetid,
hvilket ogsaa var stadfæstet af Paverne Urban III. og Clemens
III. samt Kannikerne i Roskilde. Saalænge Absalon lever, skal
han, naar han er i Sæland, have fælles Bord med
Biskoppen der, der som en Søn skal følge hans Raad og
lette hans Arbejde.'
Kilde: Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I. Side:
2-4. Nummer: 3.
- http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_3.html
1170
Danmarks ældste musik
Knud Lavard helgenkåres.
Liturgien i forbindelse med helgenkåringen, Ordinale Sancti
Kanuti Ducis, er Danmarks ældst kendte nedskrevne musik og
noder; trykt sammen med Roskildekrøniken.
06/29/1170
Kæmpe jordskælv i det vestlige Syrien, Libanon og
Tyrkiet.
1182
Frans af Assisi fødes.
10/02/1187
Belejringen af Jerusalem
Saladin, en kurdisk muslim, der blev den første Sultan af
Ægypten og Syrien, og grundlagde det ayyubidiske dynasti,
erobrer Jerusalem efter 88 års korsridderstyre.
10/02/1187
Siege of Jerusalem
Saladin, a Kurdish Muslim, who became the first Sultan of Egypt and
Syria, and founded the Ayyubid dynasty captures Jerusalem after 88
years of Crusader rule.
1189
Tredje korstog starter.
1200
1200?
Første amerikanske bog
Dresden Codex eller Codex Dresdensis [online].
Litteratur: The First Twenty-Three Pages of the Dresden
Codex: The Divination Pages. / : Edwin L. Barnhart. 2005.
[Online]
1202
Landskabslovene
Publiceringen af Skånske Lov begynder.
1202
Fjerde korstog starter mod det østromerske rige.
1202
Valdemar Sejrs forordning om
kongefred.
1208
Fredskirke 1
Efter korstoget mod Jerusalem fremstår de første
religiøse pacifistiske grupper, eksempelvis
Valdenserne, eller De fattige Mænd fra Lyon, inspireret
af købmanden Peter de Waldo [Valdez], i det sydlige
Frankrig, Italien og Tyskland. Senere anklager om kætteri
(grundet pacifisme?) og forfølgelser spreder medlemmerne til
England, Ungarn og Bøhmen i Tjekkiet.
Kilde: Hirst, Margaret
E.: Quakers in Peace and War. London, 1923, s. 24 ff.
1206
Frans af Assisi grundlægger Franciskanerne,
gråbrødrene / Ordo Fratrum Minorum, O.F.M. i
Italien.
Litteratur: Jørgensen, Johannes: Saint Francis of
Assisi : a biography (c1912, t. p. 1928).
- New York : Longmans, Green, -
http://archive.org/details/saintfrancisofas00jrrich
The lives of S. Francis of Assisi. / Thomas, of Celano, fl.
1257; Alan George Ferrers Howell.
- New York : E.P. Dutton, 1908. - 398 s. -
http://archive.org/details/livesofsfranciso00thom
1206
Det mongolske kejserrige etableres med Djengis Khan som khan og
militær leder
1206
Mameluk dynastiet etableres i Delhi Sultanatet, Indien.
1206
Danmark under Valdemar II angriber Øsel / Saaremaa i
Estland.
1212
Femte korstog, børnekorstoget, starter.
1213
Reform af ledingsskatten. Denne knyttes til landsbyboerne.
1215
Magna Carta / Stort brev, en række engelske frihedsbreve fra
1215, som begrænser engelske monarkers magt (oprindelig Johan
uden land). Magna Carta var resultatet af uoverensstemmelser mellem
paven og kong Johan og hans baroner vedrørende kongens
rettigheder: Magna Carta dokumenterede, at kongen frasagde sig
visse rettigheder, respekterede visse retslige processer og
accepterede, at hans vilje kunne begrænses ved lov. Magna
Carta er det første skridt i en lang proces frem mod
forfatningsretten.
Litteratur: McKechnie, William Sharp: Magna carta ; a
commentary on the great charter of King John : with an historical
introduction (1914).
- http://www.archive.org/details/cu31924022604734
"Select bibliography and list of authorities referred to":
p.[513]-518.
"Index of statutes": p. [519]-520
Stearns, John M. (John Milton), 1810-1898: The germs and
developments of the laws of England : embracing the Anglo-Saxon
laws extant from the sixth century to A. D. 1066 : as translated
into English under the Royal record commission of William IV :
with the introduction of the common law by Norman judges after the
conquest, and its earliest proferts in Magna charta (1889).
- http://www.archive.org/details/germsanddevelop00britgoog
Includes Magna Carta: p. 314-362 and glossary of terms found in
Saxon laws: p. 369-370
An historical essay on the Magna charta of King John : to which
are added, the Great charter in Latin and English; the charter of
liberties and confirmations, granted by Henry III. and Edward I.;
the original Charter of the forests; and various authentic
instruments connected with them; explanatory notes on their several
privileges; a descriptive account of the principal originals and
editions extant, both in print and manuscript, and other
illustrations, derived from the most interesting and authentic
sources (1829).
- http://www.archive.org/details/cu31924032666764
1215
Klostre må ikke købe jord som landeværn gik ud
af.
1228
Sjette korstog.
1231
Første danske
matrikel
Valdemar Sejrs Jordebog eller Kong Valdemars Jordebog / Liber
Census Daniæ, 1231.
Kilder og litteratur: Liber census Daniæ, Kong
Valdemar den andens jordebog, udgivet og oplyst af O. Nielsen
(1873).
- http://www.archive.org/details/libercensusdani00waldgoog
Steenstrup, Johannes C. H. R.: Studier over Kong Valdemars
jordebog. Efter trykte og utrykte kilder (1874).
- http://www.archive.org/details/studieroverkong00steegoog
1234
Militærskat
Plovskatten indføres.
1240
Første europæiske leksikon udkommer: Bartholomaeus
Anglicus: Encyclopaedia De proprietatibus rerum / Om tingenes
egenskaber.
1244
Syvende korstog.
1250
Kanoner opfindes i Kina.
1258
Vulkanudbrud ukendt sted skaber klimaforandringer i de næste
år.
Litteratur: Thallium as a Tracer for Preindustrial
Volcanic Eruptions in an Ice Core Record from Illimani,
Bolivia. / T. M.; Kellerhals et al. Environ. Sci. Technol.
2010, 44, 888–893
02/10/1258
Mongolerne erobrer Bagdad.
1262
Island underlægges Norge.
1277
Landminer opfindes i Kina.
1282
England erobrer Wales.
1295
Parlamentarisme i England.
1300
Ebstorfers verdenskort / Mappa
mundi. Jerusalem er her verdens centrum.
1302
Pave Bonfanius udsender banbulle mod kong Phillip den smukke af
Frankrig, hvori hævdes pavens overhøjhed over alle
verslige fyrster.
1306
Franskmanden Pierre du Bois foreslår oprettelsen af en
europæisk union under fransk ledelse med det formål, at
generobre det hellige land.
1310
Italieneren Dante Alighieri foreslår i De monarchia,
genoprettelsen af det romerske rige.
1324
Lægen Marsiglio fra Pavoda og Johannes fra Jandum publicerer
Defensor pacis / Fredens Forsvarer, hvorefter der skal
oprettes en verdensregering uden pavelig indflydelse.
http://www.fordham.edu/halsall/source/marsiglio4.html
http://www.fordham.edu/halsall/source/marsiglio1.html
http://www.kb.dk/elib/mss/treasures/aeldste_trykte/billeder/tyskl_27420_b1.htm
http://www.kb.dk/elib/mss/skatte/aeldste_trykte/billeder/tyskl_27420_b2.htm
http://www.newadvent.org/cathen/09719c.htm
1326
Kong Valdemar Eriksen giver i Viborg de danske
købstæder håndfæstning på, at de
selv må bestemme om de vil befæstes eller ej.
1332
Den danske kongemagt bryder sammen. Danmark er pantsat til tyske
fyrstehuse.
1337
Hundredårskrigen / Guerre de Cent Ans, mellem England og
Frankrig starter. Den europæiske storkrig varer til 1453.
Litteratur: Sir John Froissart's chronicles of England,
France, Spain, Portugal, Scotland, Brittany, Flanders, and the
adjoining countries; (1812) - 765 s.
- http://www.archive.org/details/sirjohnfroissart02froi
1340?
Det britiske underhus etableres.
1348-1449
Den sorte død, pestepidimi, i Europa.
Litteratur: Ulsig, Erik: Pest og befolkningsnedgang i
Danmark i det 14. århundrede. I: Historisk
Tidsskrift, 1991:1 s. 21-43.
01/16/1362
Den Store Manddrukning, en stormflod, rammer Vadehavet.
1380
Island underlægges Danmark.
1381
Bondeopstand i England.
1382
Lov mod kætteri i England.
Kilde: Adams and Stephens “Select Documents of
English Constitutional History”.
http://home.freeuk.net/don-aitken/ast/r2.html#90
07/20/1387
Kalmarunionen mellem Danmark, Norge og Sverige, hvorefter landene
skal have fælles konge, men styres hver for sig af
indfødtemænd.
1395
Fredskirke 2
Englænderen J. Wycliffe (ca. 1330-1384) mener på
baggrund af studier af Det nye Testamente, at krige og
hængninger er forkerte. En engelsk sekt, The Lollards,
protesterer til det engelske parliament over krige.
Kilde: Hirst s. 27.
1366
Battle of, Perth, Scotland.
Litteratur: Maclagan, Robert Craig,: The Perth Incident
of 1396 from a Folk-Lore Point of View.
- Edinburgh ; London : W. Blackwood and sons, 1905. - 424 s.
- http://archive.org/details/perthincidentof100maclrich
Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of
Scotland,
- http://canmore.rcahms.gov.uk/en/site/28399/
1400
Den europæiske renæssance
afløser middelalderen.
01/01/1400 - tirsdag
1400
Oprør i Wales.
1412
Brugen af søminer offentliggøres i Kina.
07/30/1419
Hussitterkrigen starter i Bøhmen.
Litteratur: Catalogue of books relating to, or
illustrating the history of the Unitas Fratrum, or United Brethren,
as established in Bohemia and Moravia by followers of John Huss,
overthrown and exiled by Ferdinand II., of Austria, renewed and
reorganized under the auspices of Count Zinzendorf, and now
generally known as the Moravian church (1881). -
http://archive.org/details/catalogueofbooks00mali
1446
De første bøger trykkes i Europa efter en kinesisk
opfindelse.
1453
Tyrkerne erobrer Konstantinobel ved anvendelse af kanoner.
1457
Kemiske våben
Tøjhuset i Berlin anbefaler anvendelsen af gasgranater med
arsenik mod fjender.
Kilde: Giftgas over byen. Nyt nordisk Forlag, Arnold Busk,
1933 s. 21.
03/29/1461
Slaget ved Towton, nær York.
05/27/1462
Den böhmiske kong Georg von Podiebrand (1420-1471) og den
polske konge Casimir indgår en defensiv alliance. Poderbrand
foreslår i den anledning dannelsen af en europæisk
kristen forbundsstat med det formål, at bekæmpe
tyrkerne.
10/27/1466
Den hollandske filosof og teolog Desiderius Erasmus af
Rotterdam fødes.
1467
Valdenserne i Bøhmen slutter sig til de pacifistiske,
Bøhmiske Brødre, Unitas Fratrum.
Forfølgelse spreder denne gruppe til Polen og Moldavien,
hvor de ligeledes forfølges. Under reformationen bliver
Valdenserne protestanter.
Kilde: Hirst s. 27.
05/21/1471
Den tyske kunstner Albrecht Dürer fødes.
Litteratur: Conway, William Martin: Literary remains of
Albrecht Dürer; (1889).
http://www.archive.org/details/literaryremainso00conw
Dürers Befestigungslehre (1916).
http://www.archive.org/details/drersbefestigu00waet
The work of Dürer, reproduced in over four hundred
illustrations; (1913).
http://www.archive.org/details/workofdrerrepr00dureuoft
Dürers Briefe, Tagebücher und Reime, nebst einem
Anhange von Zuschriften an und für Dürer, übers
... (1872).
http://www.archive.org/details/drersbriefetage00drgoog
Alberti Dvreri clarissimi pictoris et geometrae De symmetria
partium humanorum corporum libri quatuor : è germanica
lingua in latinam versi (1557).
http://www.archive.org/details/albertidvrericla00dure
10/10/1471
Kalmarunionen
Slaget på Brunkeberg ved Stockholm.
02/07/1478
Den engelske socialistiske
utopist og forfatter
Thomas More fødes.
06/01/1479
Københavns Universitet invies.
Kilde: Københavns Universitets historie
1479-1979 : Bind 1 almindelig historie 1479-1788 / red. Svend
Ellehøj, Leif Grane ; Kai Hørby. Gad, 1979.
1482
Krigspropaganda i Danmark
Den latinske beretning af Guillaume Caoursin: Om tyrkerens
belejring af byen Rhodos, publiceres som den første
bogtrykte bog i Danmark. Frem til år 1500 udkommer der i alt
14 publikationer på danske forlag.
1486
Den portugesiske opdagelsesrerjsende Bartholomew Diaz eller
Bartolomeu Dias de Novaes sejler om Kap det gode håb i det
nuværende Sydafrika.
1490
I Frankrig opfindes artilleriet.
1491
10/12/1492
Verden er rund og bliver dobbelt så stor
Christopher Columbus og hans besætning opdager den
nye verden, som får navnet Amerika. Nord- og Sydamerika erobres senere
af ekstremt voldelige
vesteuropæiske imperialister, hovedsagelig fra Spanien,
Portugal, Frankrig og senere Storbritannien og Holland.
Opdagelserne får en afgørende indflydelse på den
europæisk baserede
handel og industri i tiden fremover.
/ The world is round and becomes twice as large
Christopher Columbus and his crew discover the new world, which
will be named America. North and South America conquered later by
extremely violent western European imperialists, mainly from Spain,
Portugal, France and later Britain and the Netherlands.
The discoveries get a decisive influence on the European-based
trade and industry in the future.
/ Le monde est rond et devient deux fois plus grand
Christophe Colomb et son équipage découvrent le
nouveau monde, ce qui portera le nom de l'Amérique. Du Nord
et Amérique du Sud conquise plus tard par une violence
extrême ouest impérialistes européens,
principalement d'Espagne, le Portugal, la France et la
Grande-Bretagne et plus tard aux Pays-Bas. Les découvertes
obtenir une influence décisive sur le commerce et de
l'industrie basée en Europe à l'avenir.
/ El mundo es redondo y se hace el doble de grande
Cristóbal Colón y su tripulación descubren el
nuevo mundo, que se llamará América. América
del Norte y del Sur conquistado por extrema violencia imperialistas
de Europa occidental, principalmente de España, Portugal,
Francia y más tarde Gran Bretaña y los Países
Bajos.
Los descubrimientos obtener una influencia decisiva en el comercio
y la industria con sede en Europa en el futuro.
/ Die Welt ist rund und wird doppelt so groß
Christopher Columbus und seine Besatzung entdecken Sie die neue
Welt, die den Namen America werden. Nord-und Südamerika
erobert später durch extrem gewalttätig
westeuropäischen Imperialisten, vor allem aus Spanien,
Portugal, Frankreich und später England und den
Niederlanden.
Die Entdeckungen erhalten einen entscheidenden Einfluss auf die in
Europa ansässigen Industrie und Handel in der Zukunft.
Litteratur: Columbus, Christopher: Select letters of
Chris-topher Columbus : with other original documents, relating
to his four voyages to the New World. - London : Hakluyt Society,
1870. - 432 s. "The translated documents [in English, with Spanish
at foot of page] are seven in number. Five of them are letters from
the hand of Columbus himself ... Another ... is by Dr. Chanca ...
and the seventh document is an extract from the will of Diego
Mendez"--Introd.
- http://www.archive.org/details/selectlettersofc00colu
Codex diplomaticus of Christopher Columbus / Christopher
Columbus, his own book of privileges, 1502 [microfilm] :
photographic facsimile of the manuscript in the archives of the
Foreign Office in Paris, now for the first time published, with
expanded text, translation into English, and an historical
introduction (1893).
- http://www.archive.org/details/cihm_45528
Christopher Columbus: his life, his work, his remains as
revealed by original printed and manuscript records, together
with an essay on Peter Martyr of Anghera and Bartolomé de
las Casas, the first historians of America I-III (1903).
- http://www.archive.org/details/christophercolum01thac,
- http://www.archive.org/details/christophercolum02thac, og
- http://www.archive.org/details/christophercolum03thac
Herman, Lindquist: Columbus - var han rigtig klog?
- Jyllands-Postens Forlag, 2007. - 224 s.
Sølver, Carl V.: "Columbus". I: Geografisk
Tidsskrift, Bind 45; 1942.
-
http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0045-PDF/gto_0045_69353.pdf
1492
Den spanske folkeretsekspert
Francisco de Vitoria fødes.
1492
Den spanske udvisning af jøder / The Spanish Expulsion of
Jews (1492)
The Alhambra Decree (also known as the Edict of Expulsion) was an
edict issued on 31 March 1492, by the joint Catholic Monarchs of
Spain (Isabella I of Castile and Ferdinand II of Aragon) ordering
the expulsion of Jews from the Kingdoms of Castile and Aragon and
its territories and possessions by 31 July, of that year The
Spanish Jews who chose to leave Spain dispersed throughout the
region of North Africa known as the Maghreb. In those regions, they
often intermingled with the already existing Mizrahi (Arab Jewish)
communities, becoming the ancestors of the Moroccan, Algerian,
Tunisian and Libyan Jewish communities.
Many Spanish Jews also fled to the Ottoman Empire, where they were
given refuge. Sultan Bayezid II of the Ottoman Empire, learning
about the expulsion of Jews from Spain, dispatched the Ottoman Navy
to bring the Jews safely to Ottoman lands, mainly to the cities of
Thessaloniki (currently in Greece) and Izmir (currently in Turkey).
Many of these Jews also settled in other parts of the Balkans ruled
by the Ottomans such as the areas that are now Bulgaria, Serbia and
Bosnia. Some Jewish refugees also settled in the Ottoman Empire's
Arab territories, intermingling with the existing Arab Jewish
communities of Cairo, Baghdad, Jerusalem, Aleppo and Damascus.
1493
Kobberskat
Kong Hans's Regnskabsbog om en Udlevering af Kobber og Tin til
Bøssestøbere.
1493
Spanierne sender de første slaver til Carribien.
1494
1495
Danske massemedier
Den første trykte bog på dansk, Den danske
Rimkrønike, trykkes og udgives af den hollandske bogtrykker
Gotfred af Ghemen i København.
De tidlige bogtrykte udgaver af Den danske Rimkrønike er
analyseret og beskrevet af Lauritz Nielsen: Dansk Bibliografi
1482-1550, 2. udgave / med supplementsbind ved Erik Dal. -
København: Det kongelige Bibliotek: Det danske Sprog- og
Litteraturselskab, 1996. 4 bd., specielt bind 2 posterne 232-236.
Elektroniske genudgivelser: Den danske Rimkrønike / The
Rhymed Chronicle / : Anonym:
- København : Gotfred af Ghemen 1495.
Center for Manuskripter & Boghistorie, Det Kongelige
Bibliotek
-
http://base.kb.dk/manus_pub/cv/manus/ManusIntro.xsql?nnoc=manus_pub&p_ManusId=217&p_Lang=main
- https://archive.org/search.php?query=Rimkr%C3%B8nike
08/07/1495
Gudsfred
Maximillian I indfører en evig landefred på rigsdagen
i Worms.
09/01/1495
Fred i Norden
"Wi Jacob (Ulfsson), med Guds
nåde ärkebiskop i Uppsala...med det församlade
svenska riksrådet med Sten Sture i spetsen, vi, Niels, biskop
i Viborg (i Danmark) med det danska riksrådet... har nu varit
församlade här uti Calmar och övervägt dessa
tre rikens märkliga ärende och beskaffenhet och
förhandlat om fred, endräkt och kärlek...vi har
fullbordat och stadfäst med vårt öppna brev den
eviga fred, kärlika förbindelse och brödraskap...vi
har denna fred stadfäst, lovat, svurit, bebrevat och beseglat
för att den till evig tid skall gälla mellan dessa tre
riken och deras inbyggare".
1496
1497
1498
1499
Massemedier
Den første bogtrykte bog med illustrationer udkommer.
Det er Aldus Manutius' Hypnerotomachia Poliphili.
Top
1500
Den europæiske middelalder slutter.
1500
Granater opfindes.
01/01/1500 - onsdag
02/17/1500
Slaget ved Ditmarsken eller Slaget ved Hemmingstedt i det
nuværende Holsten.
Litteratur: En vendelboslægt i 450 år :
Fra Lars Dyrskjøt 1560 til familien Poulsen 2010. / Peter
Anderson og Marion Jensen. 2010. - 52 s. -
http://www.kkerne.dk/dyrskjot.pdf
1501
Læger værnepligtige
Københavns Bartskjæreramt får privilegium mhp
udøvelse af lægegerning på betingelse af, at
amtet stiller bartskjærere til rådighed for kongen og
riget.
01/01/1501
1502
01/01/1502
1503
1504
Erasmus fra
Rotterdam publicerer forarbejder til den pacifistiske
klassiker: Bellum (Dulce Bellum
Inexperttis) / Skøn er krigen for
den uerfarne.
Kilde: ter
Meulen, Jacob: Bibliography of the peace movement
1480-1776.
1505
Portugeserne erobrer Ceylon fra kineserne.
08/15/1505
Bondefred
En bondefred godkendes på landstinget i Växjö,
Skåne.
1506
1507
1508
1509
Erasmus fra Rotterdam publicerer
Tåbelighedens lovprisning. Heri siger,
Stulitina - tåbelighedens gudinde bl.a. om krig:
Krigen er et mesterstykke af dårskab, og uden
dårskab ville den heller ikke være omgivet af glans.
Det er rigtigt at feltherren skal være i besiddelse af
klogskab, men de der udfører selve bedrifterne er
røvere, skurke og al slags udskud. Og når kamphornet
lyder, hvad nytte har man da af sprænglærde folk? Nej,
så er det mænd med ungt og hedt blod man har brug for;
alle krigeriske bedrifter udøves nemlig i ungdommelig
dårskab og dumdristighed.
Dansk udgave, 1979.
Kilde: Grimbergs Verdenshistorie, bd. 8 s. 182.
Illustration fra Erasmus in Praise of Folly, illustrated
with many curious cuts, designed, drawn, and etched by Hans
Holbein, with portrait, life of Erasmus, and his epistle to Sir
Thomas More. (London: Reeves & Turner, 1876).
1510
Top
1511
1512
1513
Ciervia og John Sylvagius af Burgundiet offentliggør en plan
om at indkalde en kongres af kristne konger. Planens sammenbrud
inspirerer Erasmus til at skrive Fredens
Klage.
1513
Fyrstespejl I
Niccoló Machiavelli skriver Fyrsten.
Machiavelli, Writings vol. 2 - The Prince: The Online Library of
Liberty.
1515
Fyrstespejl II
Erasmus fra
Rotterdam publicerer Institutio principes
christiani saluberrimis referta præceptis.
Dansk udgave 1534.
Kilde: ter Meulen, Jacob: Bibliography of the peace
movement 1480-1776.
1515
Aalborg fæstning
Kongen giver en borger i Aalborg brev på en Jord uden for
Vester port, under den betingelse, 'at om Borgerne i Aalborg vilde
herefter befæste deres by og dertil bruge samme jord, da
skulde ejerne afbryde bygningen og ej gøre dem hinder
derpå'.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at
befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.
1516
Tyrkerne erobrer Syrien.
04/10/1516
The 1st ghetto*, Jews are forced to live in restricted area of
Venice, Italy. *The word "ghetto" comes from the Venetian word
"geto", meaning foundry. Prior to becoming an exclusively Jewish
neighborhood, the Venice ghetto was the site of two foundries,
writes This Week in History.
1517
Fredskongres og fredsstraktat i Cambrai, Italien, i krigen mellem
Frankrig og Det habsburgske Rige. Erasmus fra Rotterdam skriver
Fredens Klage.
Erasmus, The Complaint of Peace (1521): The Online Library of
Liberty.
1517
Erasmus, fra Rotterdam publicerer den endelige udgave af den
pacifistiske klassiker: Bellum (Dulce Bellum
Inexpertis) / Skøn er krigen for
den uerfarne. Heri protesterer Erasmus mod fyrsters
motiver til at gå i hellig krig: Der er dem der ene
og alene går i krig, fordi de således lettere kan
tyraniserer deres egne undersåtter.
1517
Den tyske præst og teologiske professor Martin Luther
(1483-1546) protesterer over den katolske kirkes handel med aflad,
synsforaldelse, der bl.a. skal financiere nyt kirkebyggeri.
1517
Tyrkerne erobrer Egypten.
11/16/1517
Pave Leo X udsender Proposita et tractata Romae a Summo Pontifice
et sanro Cardinal… om retfærdige krige.
1518
Pave Leo X og Kardinal Wolsey publicerer en traktat om universel
Fred.
1518
Dødedans eller danse macabre
Danseplagen / Tanswut (dansesyge) i Strasbourg 1518.
1518
1519
Spanieren Ferdinand Cortez opdager Mexico og erobrer Mexico
City.
Top
1520
Den europæiske reformation starter
Martin Luther forkaster pavedømmet, den katolske kirke.
Luther og hans tilhængere, protestanterne, vil have kirken
reformeret. Reformationen bliver brugt som begrundelse for en
mængde krige, de næste 35 år. Inspireret af
reformationen starter patriakatet i Danmark en krig mod kvinder i
hekseprocesserne.
Kilde: Sejr Jensen, Karsten: Trolddom i Danmark
1500-1588. - ISBN 87-88619-81-8
03/??1520
Christian 2 erobrer Sverige og udplyndrer den svenske adel.
11/07/1520
Det stockholmske blodbad.
1521
Spanske opdagelsesrejsende kommer til Mikronesien i
Stillehavet.
1521
Gustav Vasas befrielsekrig starter. Gustav Vasa grundlægger
et nationalt kongedømme i Sverige, Kalmarunionen
ophører.
Kilde: Högman, Hans: De många svenska
krigen. http://www.algonet.se/~hogman/slkrig.htm
01/02/1521
Martin Luther lyses i band af pave Leo X.
05/26/1521
Wormserediktet
Bandlysningen af Martin Luther udvides til at omfatte alle hans
efterfølgere, samtidig besluttes det, at alle hans
bøger skal brændes og alle der køber eller
sælger dem, skal straffes strengt.
1522
Portugeserne bosætter den frodige vestafrikanske
vulkanø São
Tomé.
12/21/1522
Oprørske jyske rigsrådsmedlemmer starter
sammensværgelse mod Christian 2.
Kilde: Venge, Mikael: Christian 2. fald : Spillet om
magten i Danmark januar-februar 1553. Odense University Press,
1972.
01/23/1523
Christian 2. afsættes som dansk konge.
04/13/1523
Christian 2. flygter fra Danmark.
1524
09/01/1524
Freden i Malmö ;
Recessen i Malmö.
1525
Fredskirke 3
Den protestantiske sekt Mennonitterne grundlægges af
den hollandske, katolske, babtist eller gendøber,
præst Menno Simons (1492-1559). Mennonitterne er
pacifister, idet der er forbud mod at aflægge ed og
krigsdeltagelse:
Since we are to be conformed to the image of Christ, how
can we then fight our enemies with the sword? … Spears and
swords of iron we leave to those who, alas, consider human blood
and swines blood of well-nigh equal value
…
Menno Simons, 1539.
1525
Fredskirke 4
Pacifisten Caspar Schwenkefeld slutter sig til
reformationen. Hollandske babtister kommer til England, hvor de
udsættes for forfølgelser, bål og brand, pga
anklager for kætteri.
Kilde: Hirst s. 29.
1525
Borgerkrig, Tyskland
Den store bondekrig, bondeoprøret, i Tyskland starter.
Kilde: Luther, Martin: En fredsappel i anledning af de
Swabiske bønders tolv artikler. I: Luthers
skrifter i udvalg, bd. IV, Gad, 1964 s. 228-258.
Luther, Martin: Imod røverens røver- og
morderbander. I: Luthers skrifter i udvalg, bd. IV, Gad,
1964 s. 263-269.
Luther, Martin: Åbent brev om det skarpe skrift mod
bønderne. I: Luthers skrifter i udvalg, bd. IV,
Gad, 1964 s. 274-301.
1526
Tyrkerne erobrer Ungarn.
1529
Den ottomanske krig mod Europa stoppes ved Wien.
Top
1530
Det område, der nu er USA, opdages af spanske
opdagelsesrejsende og erobrere.
Litteratur: Johnston, Charles Haven Ladd: Famous
discoverers and explorers of America : their voyages, battles,
and hardships in traversing and conquering the unknown territories
of a new world.
- Boston : The Page company, 1917. - 496 s.
- http://archive.org/details/famousdiscoverer00john
Tilton, Theodore: The first Don Quixote, or, Ponce de Leon's
voyage to the fountain of youth : an historical ballad apropos
of the annexation of Porto Rico to the United States, with preface,
notes, and appendix. - Paris : Brentano : 1899. - 44 s.
- http://archive.org/details/cu31924020395913
Brown, George M.:Ponce de Leon land. St. Augustine, Florida.
Traditions and early history of the oldest fortress and city in the
United States . - Jacksonville, Fla., Printed by C. W. Dacosta,
1892. - 124 s.
Fiske, John: The Discovery of America: with some account of
ancient America and the Spanish conquest, 1900.
- http://www.archive.org/details/discoveryofameri005261mbp
1530
1531-1537
Pizarro besejrer Inkaerne.
Erasmus fra Rotterdam: En kristelig og nyttig bog om
kongers, fyrsters, rigets, landes og stæders styre
Om Contrackt oc forligilse till
Fred
Udi contrackt att giøre fred, scall een konge (som i alting)
alsomeniste agte
menighedtz beste, oc huoor hand thett icke gør, men meer
att hand kand aff menighedtz schade liide well, tha er samme
contrackt icke forligilse till fred, men eett forbaand till
menighedz forderffue, huem som haffuer sliig agt, hand gør
twenne folck aff eett, eett aff the friibaarne oc eet andet aff
almwen, oc ther liider een well aff een andens schade, Oc huar
sliig handell findis, er fordi icke menighed. [89a]
Emellom alle Christne folck, er een fast oc hellig contrackt i thet
at the ere wdi eet Christendoms samfwnd, Huad gøres fordi
behoff, att Christne konger gøre saa daglig fred tilsammen,
ligerwiiss som the wore huer andris obenbare fiender, eller att
mennischins contrackt kwnne thet gøre, ther Christus kand
icke forhuerffue, Huar noger ting scall gøris mett mange
breff oc handscriffter, ther er icke stor troschaff paa
færde, Oc fordi see wij at ther wdaff kommer stor trette, som
war paafwndett att styre oc affstylle trette.
I huar som noget handlis emellom gode folck oc aff een god tro,
ther gøres icke mange breff oc scriffter behoff, Men skeer
thet emellom onde folck, for wden troschaff oc god loffue, tha
kommer snaere feyde aff mange breff end fred, Ligerwiiss som
emellom gode oc wiise konger oc herrer er altiid wenschaff, dog att
the gøre inghen contrackt till sammen, Saa twert emod
emellom onde oc daarlige konger, thett som schulde gøre
fred, meer ypper trette oc wfred, nar iblant saa mange article, een
klager at then war icke proppert holden, oc een anden att then oc
then war forkrencktt mett all argeliist.
Contrackt pleier fordi att gøris, at feyde schul[89b]de
nederleggis, men nw kalde the thet contrackt oc feelig dag, nar the
wele føre orlog, saa att dage ere icke n w andett, end een
beredning till feyde, oc liige som lyckin slomper till, saa holdis
oc fred oc feelige dage.
Konger schulle wære saa faste oc wise wdi god loffue, att
theris eenfoldige ord oc tilsaffn sculde holdis fastere end andre
folckis beseglde breff oc soorne eder, Huore slempt kandthu fordi
tencke thet er, att icke holde thet som wedtagett er, mett store
wilkaar oc høytiilig contrackt, ther oc ere stadfeste mett
thet ypperste Christendommen haffuer, som er then Christelige tro,
Oc wij see dog huad daglige hender (ieg siger nw inthe meer) aff
mangis skalckhed, thi att forwden skalckhed kand thet icke
skee.
Wore thet end saa att een artichell bleffue forsømmett wdi
noger contracktt, icke schulde mand fordi wele bryde oc spylde then
gantsche contrackt, paa thet mand schulde icke synis at
begære orsage till att spylde wenschaff, oc fordi scall ther
heller leggis wynd oppaa, att thet som brwtt er, kand bødis
mett een føge schade, Wnderstwndwm er thet oc nytteligt, att
see igienom fingre mett somme article, nar wij see att wenschaff
kand icke end lenge wære be[90a]standigt eblantt almwes
folck, om alting scall krappelige regnis paa then yderste pwncktt,
Oc fordi schalthu thet icke effterfølge som wrede raader
teg, men thett som er menighedtz beste.
Een god konge scall fordi haffue fred mett alle oc serdelis mett
syne naboo, ther megett kwnne schade om the ere fiender, oc gaffne
om the ere wenner, oc for wden naboo fæle oc handell kand dog
inghen menighed wære lenghe bestandig, Oc wenschaff kand
altid boode best gøris oc holdis emellom thet folck som
haffue eens seeder, oc ere aff eett twngemaall, Somme land ere dog
saa wytt atskilde mett seeder oc wæsinde fra andre
landschaff, at thet er aldelis bædre, att icke handle mett
thenom, end att wære thenom anhengindis mett stor contrackt,
eller haarde forbaand, Somme land ere oc saa langt borte, at wille
the end gøre andre land till gode oc komme thenom till
hielp, tha kwnne the thet icke aff sted komme, Somme folck ere oc
saa stwmme, falsche oc troløse, att ere the end naboo, tha
dwge the dog inthet att handle eller holde wenschaff mett, Oc met
sligt folck er thet raadeligt at mand scall huerckin feyde, eller
haffue wenschaff, oc icke heller blende mett thenom gifftermaall,
bode fordi att orlog er een forgifftig oc een forderffuelig [90b]
ting, oc ther till mett, er somme folckis wenschaff icke megett
bædre end feyde.
Thet scall fordi wære een stor partt aff kongens wiisdom, att
hand scall megett wiide aff andre landtz seeder, oc thet sompt aff
bøger, och sompt aff wiise mendtz wnderwiisning som ere
forfarne, att hand scall icke selff bereyse andre land, mett stor
fare, som Wlysses giorde, Oc dog mand kand icke well om alting
scriffue, tha maa wij almyndelige saa sige, Att mand scall icke
haffue handell eller forbaand mett the folck, som ere icke aff
samme tro mett oss, Huordane Tyrcker oc Henninge the ere, Ey heller
met thet folck som natwrin haffuer oss fraskild, mett strand, store
bierg och mange myle, Thenom schulle wij icke giffue orsage att
falde ind paa oss, Icke schulle wij heller indfalde paa thenom, Oc
enddog att her om motte settis mange exempill, eett er dog nock paa
thenne tiid som seg nw begiffuer, Franckeriige er i sandhed blant
alle eett merckeligt riige, men tha waare thet meer merckeligtt,
haffde thett wærett Walland wbewaarett, oc icke ther paa
indfaldett. [91a]
Kilde: Arkiv for Dansk Litteratur - Det kongelige
Bibliotek. NB: teksten er autogenereret uden korrektur !
Original retskrivning.
Erasmus fra Rotterdam: En kristelig og nyttig bog om kongers,
fyrsters, rigets, landes og stæders styre
Oversat af POVL HELGESEN, 1522; ny oversættelse og
kommentarer ved Hans Aaen, 2004.
Om fredstraktater og fredsstiftelse
Ved oprettelse af en fredstraktat skal en konge (som i alle ting)
alene være opmærksom på folkets bedste, og hvor
han ikke gør det, men mere sigter mod at drage fordel af
folkets skade, så er den traktat ikke et fredsforlig, men et
komplot til skade for folket. Den som har sådan en hensigt,
han splitter et folk i to, den ene er de fribårne
((overklassen)) og den anden er almuen, og derved drager én
fordel af en andens skade. Hvor sådanne ting sker, er der
intet samlet folk. (89a)
Indbyrdes blandt kristne består en fast og hellig aftale,
fordi de udgør et kristent fællesskab. Derfor er det
nødvendigt, at kristne konger daglig holder fred med
hinanden; ligesom de (modsat) ville være hinandens
åbenlyse fjender, eller at menneskelige aftaler kan
gøre det, som Kristus ikke kan udrette. Hvor noget skal
affattes med mange dokumenter og underskrifter, der er ikke stor
troskab på færde, og derfor ser vi at der kommer stor
ufred ud af det, som var udtænkt til at styre og aflede
konflikter.
I forhandlinger mellem ordentlige mennesker af god tro
behøves ikke mange dokumenter og underskrifter. Men sker det
imellem dårlige mennesker uden troskab og tillid, da kommer
der snarere ufred ud af mange dokumenter end fred. Ligesom der
mellem gode og vise konger og stormænd altid er venskab, uden
at de affatter nogen traktat, så sker det tværtimod
mellem slette og dårlige konger at det som skulle skabe fred,
snarere fremdriver trætte og ufred, når én
klager over at en enkelt blandt så mange artikler i traktaten
ikke blev overholdt, og en anden, at den var omgået med
bedrageri.
Traktater plejer at oprettes for at bilægge strid. Men nu
kalder de det en traktat og udløben frist, når de vil
føre krig, så datoer nu ikke er andet end forberedelse
til strid, og ((men?))som nu lykken vender sig, holdes fred og
aftalte frister.
Konger skal være så pålidelige og vise i almen
agtelse, at deres enkle ord og tilsagn skal regnes for sikrere end
andre menneskers beseglede breve og svorne eder. Hvor slemt det er,
kan du tænke dig det er, at de ikke overholder det som er
vedtaget med store forpligtelser og højtidelige traktater,
som også er stadfæstede med det ypperste kristendommen
ejer, den kristne tro. Og vi ser dog, hvad der daglig sker (jeg
siger nu ikke mere om det) ved manges slyngelagtighed, for det kan
ikke ske uden den.
Selvom det kunne være, at en artikel blev forsømt i en
eller anden traktat, så skulle man dog ikke af den grund
bryde og forkaste hele traktaten, så man ikke skal se ud som
om man søger årsag til at ødelægge det
gode forhold. Derfor må der hellere sættes ind
på, at det misligholdte kan afbødes med en ringe
skade. Undertiden er det også nyttigt at se gennem fingre med
brud på en enkelt artikel, ((som)) når vi ser at
venskab ikke kan holdes mellem almindelige mennesker, hvis alt skal
udregnes til sidste komma. Og derfor skal du ikke rette dig efter
det, som uredelige mennesker råder dig, men efter det som er
til folkets bedste.
En god konge skal holde fred med alle, og især med sine
naboer, som kan skade meget ved fjendskab og gavne hvis de er
venner, og uden nabofælleskab og samarbejde kan dog intet
folk længe bestå. Og venskab kan altid bedst oprettes
og holdes mellem folkeslag som har fælles skikke og har samme
sprog. Nogle lande er dog så vidt forskellige i sæder
og væsen fra andre landskaber, at det er afgjort bedre ikke
at forhandle med dem, end at hænge på en stor traktat
med dem, eller stærkt forpligtende forbund. Nogle lande
ligger også så langt borte, at selvom de ville
tilgodese andre lande og komme dem til hjælp, så kan de
ikke komme komme afsted med det. Nogle folk er også så
umeddelsomme, falske og troløse, at selvom de var naboer,
duer de ikke til at forhandle eller holde venskab med. Og overfor
sådanne folk er det tilrådeligt, hverken at fejde eller
have venskab med, og heller ikke indgifte sig med dem, både
fordi krig er en giftig og fordærvelig sag, og tilmed er
visse folks venskab ikke meget bedre end strid.
Det bør være en del af kongens visdom, at han skal
vide meget om andre landes skikke, delvis fra bøger, og
delvis fra undervisning ved kyndige og kloge mænd, så
han ikke skal rejse rundt i fremmede lande under stor fare, som
Odysseus gjorde. Og selvom man ikke kan skrive
fyldestgørende om alt, da må vi i almindelighed sige,
at man ikke skal have samarbejde eller forbund med de folk, som
ikke er af samme tro som os, såsom tyrker og hedninger,
heller ikke med de fok som naturen har adskilt fra os med have,
store bjerge og mange mile. Dem skal vi ikke give anledning til at
overfalde os, ejheller skal vi invadere dem,.Og selvom her kunne
gives mange eksempler, er dog ét nok på
nuværende tidspunkt. Frankrig er i sandhed et betydeligt
rige, men dog ville det være mere betydeligt, hvis det havde
ladet Valland ((Italien)) i fred, og ikke angrebet det.
wrede (3.sidste afsnit, næstsidste linje) er vanskeligt.
Jyske Lov 1241 har fole oc urædde mænd, betydende
nærmest forhærdede kriminelle. Men det er jo ikke
givet, at et ord betyder det samme i 1500tallet som i 1241.
Poul slem til at skrive oc, hvor man undertiden kunne bruge et
men.
Walland må være Italien, hvor Frans I førte krig
og siden led et solidt nederlag 1525 ved Pavia og blev fanget.
|
|
1534
Første danske bog om fred?
Dansk udgave af Erasmus fra Rotterdams Institutio
principes christiani saluberrimis referta
præceptis / Een christelig oc
nyttig bog om kongers, fursters riigts landte oc stoeders regimente
digthed … och kaldet een christen furstis underwiisning
och laere trykkes i Roskilde af Hans Barth.
1534
Aalborg fæstning
Grevens fejde starter. Hertug Kristian lader sine holstenske
landsknægte storme og plyndre Aalborg.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at
befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.
1534
Tyrkiet erobrer Irak.
1535
Jesuitterordenen grundlægges til bekæmpelse af
reformationens voksende indflydelse.
1535
Aalborg fæstning
Aalborg fæstning nedrives efter kongelig befaling.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at
befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.
1535
Spanieren Ferdinand Cortez opdager Californien.
1535
Moderne kunst
Alciato, Andrea: Livret des emblemes udkommer.
...'En galea intrepidus quam miles
gesserat,
& quae Saepius hostili sparsa cruore fuit.
Parta pace apibus tenuis concessit in usum,
Alveoli atque favos grataque mella gerit.
Arma procul iaceant, fas sit tunc sumere bellum,
Quando aliter pacis non potes arte frui.'
'See here a helmet which a fearless soldier previously wore and
which was often spattered with enemy blood. After peace was won, it
retired to be used as a narrow hive for bees; it holds honey-combs
and nice honey. - Let weapons lie far off; let it be right to
embark on war only when you cannot in any other way enjoy the art
of peace.'
Oversættelse: Glasgow University Library
Kilde og tak til:
French Emblems at Glasgow, Glasgow University
Library
http://www.emblems.arts.gla.ac.uk/french/index.php og
http://www.emblems.arts.gla.ac.uk/french/emblem.php?id=FALa045
03/10/1535
Den spanske biskop af Panama, Tomás de Berlanga (1487-1551)
opdager Galápagosøerne i Stillehavet.
06/06/1535
Thomas More henrettes,
fordi han ikke vil aflægge ed til kongen som kirkens
overhovede.
10/20/1536
Christian III beslaglægger den katolske kirkes ejendomme
og indfører den evangeliske
statskirke
Reformationen indføres i Danmark: 'Alle biskoppernes og
stifternes gods, skatter, gårde, huse og jordegods, som
biskopperne hidtil havde havet i hand og værge, herefter til
evig tid skulle med deres rente og tillæggelse lægges
under kronen til kongens ophold og menige riges bedste'.
Litteratur: Kommenteret bibliografi til dansk-norsk
historie 1537-1814 især vedrørende
centraladministrationen / Erik Gøbel ; Knut
Spauten, 1997.
Helweg, Ludvig: Den danske Kirkes Historie efter
Reformationen 1851, bd 1 s. 1.
1536
Storbritannien ; kolonialisme
Parlamentet i London vedtager, An Acte for Laws & Justice to be
ministred in Wales in like fourme as it is in this Realme.
1537
Censur, Danmark
Samtidig med reformationen indføres censur i Danmark som
administreres af Københavns Universitet. Censuren er en
forhåndscensur, hvor manuskripter skal indsendes før
trykning. Udelandske bøger skal også censurers
før de kommer i handlen.
05/02/1537
Fred i Guatemala
Den spanske dominikanermunk, pacifist og missionær
Bartolomé de Las Casas (1474-1566), laver en aftale med
en midlertidig guvernør over Guatemala om, at hvis han kunne
lave en aftale med nogle krigeriske indianere i landet, så de
anerkendte den spanske konge som deres overhovede ville spanierne
lade dem være i fred. Planen lykkedes. Bartolomé de
Las Casas drog til provinsen Tuzulutlan, hvor Azetekerne tre gange
tidligere havde vunder over spanierne og fik på baggrund af
hans lære om, at krige mod hedninger bare fordi de er
hedninger er en synd, og at den eneste lovlige metode, der kunne
anvendes var overtalelse, begyndte en missionering som i november
1537 gav resultat, fordi indianerne opdagede, at ikke alle spaniere
var krigere. Missionærerne og indianerne blev venner.
Den efterfølgende traktat om indianernes status blev
respekteret af både guvernøren i Guatemala og den
spanske konge.
Kilde: Fiske, John: The Discovery of America, 1892 s.
464-73.
06/14/1539
Statskirken
Den danske Kirkeordinans vedtages på herredagen i Odense.
Top
1540
Pistoler opfindes.
1541
50-årig dansk-svensk militæralliance indgås.
11/01/1541
Artikler som 'de sædvanligt udfærdiges for Krigsfolk i
Aarssold'.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks
Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I:
Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægshæfte 1.
s. 13.
1543
Storbritannien ; kolonialisme
Parlamentet i London vedtager, An Acte for certaine Ordinaunces in
the Kinges Majesties Domynion and Principalitie of Wales .
10/10/1547
Befaling til alle lensmænd om, 'at have alle
købstæderne i deres len forsvarede'.
1548
Den spanske folkeretsekspert Francisco Suarez fødes.
1549
Top
1550
08/14/1551
Tripolitania i den nuværende Libyen besættes af Det
ottomanske rige
1552
1553
1554
Ny engelsk lov mod kætteriske handlinger.
Kilde: Adams and Stephens “Select Documents of
English Constitutional History”.
http://home.freeuk.net/don-aitken/ast/mary.html#165
09/25/1555
Den Augsburgske religions fred som sikrer, protestanter og
katolikker religiøs ligestilling, indgås efter de
første religiøse krige i Tyskland. Ifølge den
Augsburgske religionsfred er katolicismen fortsat statsreligion,
mens luteranerne tolereres. Det kirkeretslige territorialsystem
indføres, hvorefter landsherrerne eller fyrsterne alene
afgør, hvilken religion hans lands befolkning skal have.
Befolkningen skal følge fyrstens religion eller
udvandre.
1556
1557
1558
1559
02/1559
Katolsk bogcensur
første udgave af Index Auctorum et librorum prohibitorum,
qui ab officio sanctae Romanae Inquisitionis caveri ab omnibus
caveri mandantur, Roma, 1559.
Kilde: http://www.aloha.net/~mikesch/ILP-1559.htm
Index Librorum Prohibitorum: The History, Philosophy, and Impact of
the Index of Prohibited Books. David Dusto, 2008. - 21 s.
- http://www.unc.edu/~dusto/dusto_prague_paper.pdf
Top
1560
Schwenkefelderne emigrerer til Nordamerika.
1561
1562
07/121562
Den spanske biskop Diego de Landa beordrede en inkvisition i Mani i
Mexico sluttende med en ceremoni kaldet autodafe.
Under ceremonien den 12. juli 1562, blev mindst 40 Maya kodekser og
cirka 20.000 Maya kult billeder brændt. Disse handlinger
giver Landa en kontroversiel plads i kristendommens historie
/ Diego de Landa ordered an Inquisition in Mani ending with a
ceremony called auto-da-fé. During the ceremony on July 12,
1562, at least forty Maya codices and approximately 20,000 Maya
cult images were burned. These actions earned Landa a controversial
place in the history of the Christianization Litteratur:
In servitio dei: Fray Diego de Landa, the Franciscan Order, and the
return of the extirpattion of idolatry in the colonial diocese of
Yucatán, 1573–1579. / John F. Chuchiak IV.
The Americas. 61:4 April 2005, 611-646, The Academy of American
Franciscan History.
Glyph Drawings from Landa's Relación: A Caveat to the
Investigator. / : George Stuart. Center for Maya Research
- http://www.mesoweb.com/bearc/cmr/19_text.html ; og
- http://www.mesoweb.com/bearc/cmr/RRAMW19.pdf
Relation des choses de Yucatan de Diego de Landa : texte
espagnol et traduction française en regard comprenant les
signes du calendrier et de l'alphabet hiéroglyphique de la
langue maya accompagné de documents divers historiques et
chronologiques, avec une grammaire et un vocabulaire
abrégés français-maya
précédés d'un essai sur les sources de
l'histoire primitive du Mexique et de l'Amérique centrale,
etc., d'après les monuments égyptiens et de
l'histoire primitive de l'Égypt d'après les monuments
américains, (1864). -
http://archive.org/details/relationdeschose03land
Brinton, Daniel Garrison: Critical remarks on the editions of
Diego de Landa's writings (1887).
- [Philadelphia?] : Read before the American Philosophical Society,
January 7, 1887. - 16 s.
'A comparison of the "Relation des choses de Yucatan, de Diego de
Landa ... traduction française ... par l'abbé
Brasseur de Bourbourg" with the Spanish original' -
http://archive.org/details/criticalremarkso00brin
1563
05/??/1563
Den nordiske syvårskrig om hegimoni i Østersøen
starter.
05/22/1563
Drabantartikler udstedes samtidig udsendes krigsartikelbrev for
landsknægte.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks
Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I:
Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægshæfte 1.
s. 15.
12/11/1563
Krigsordning for det danske krigsfolk.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks
Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I:
Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægshæfte 1.
s. 15.
05/01/1564
Skibsartikler udsendes.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks
Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I:
Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægshæfte 1.
s. 15.
1565
1565
⚔ Belejringen af Malta.
Litteratur: The siege of Malta 1565. / : Ian C.
Lochhead [and] T. F. R. Barling; photographs by Michael Goss.
- London : Literary Services & Production Ltd., 1970.
1566
Krigspropaganda, Europa
De første fortløbende nummererede flyveblade, aviser,
i Europa udkommer i Straszburg og Basel.
Avisernes tema er
tyrkekrigene.
Kilde: Stolpe, P. M.: Dagspressen i Danmark, 1878, bd
1 s. 33.
1566
Der indføres pressecensur i England.
Kilde: Ordinance of the Star Chamber for the Censorship of
the Press, 1566 Broadside No 57 in the Library of the Society of
Antiquaries of London, citeret fra Scott, Brendan: Copyright in a
Frictionless World.
http://www.firstmonday.dk/issues/issue6_9/scott/
1566
Store dele af den danske flåde forulykker under en storm ved
Gulland.
Efterfølgende indføres en kobberskat i
købstæderne som skulle financiere en ny
flåde.
Kilde: Blom, Otto : Danske Stykkestøbere og
Stykkestøberier for Metalskyts.
I: Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 4
(1883 - 1884) s, 375 ff. Køge Bys Historie / Udgivet
af Turistforeningen for Kjøge og omegn ved Victor Hermansen
; Povl Engelstoft.
- København : Nyt nordisk Forlag, Arnold Busk, 1932. - s.
102.
1567
Den hollandske uafhænighedskrig starter.
1568
1569
Top
1570
1572
Bartolomæusnatten
På den franske konges befaling myrdes medlemmer af det
protestantiske Hugunotparti. Enkelte hugunotter når at flygte
bl.a. til Danmark.
1575
Første betænkeligheder mod kemiske
våben
En østriger, Senffenberg, udgiver en krigslærebog med
kemiske våben. Han tilføjer, at "Kristne ikke
bør anvende dem mod Kristne, men kun mod Tyrkerne og andre
vantro"!
Kilde: Giftgas over byen s. 21.
1576
Civil ulydighed
Den fransk-katolske dommer
Etienne de La Boëtie civil ulydighedsklassiker:
De la servitude volontaire ou Le contr'un /
Om frivilligt slaveri publiceres posthumt.
Bogen er et svar på Machiavellis Fyrsten.
Top
1580
1581
1582
1583
04/10/1583
Den hollandske teolog og folkeretspionær Hugo Grotius
fødes.
1584
1585
Kronborg færdigbygget.
1586
1587
Francois de la Noue foreslår i, Discours politiques et
militaires, en traktat mellem Europæiske konger med det
formål, a bekæmpe tyrkerne.
1588
Den spanske armada besejres af briterne.
Kilde: Thomson, I. A. A.: War and Government in Habsburg
Spain, 1560-1620.
- London : Athlone Press, 1976. - 374 s.
1589
1590
Den franske folkeretsekspert og munk Eméric
Crucé fødes.
1591
01/01/1591
1592
Japan starter krig mod Korea. Krigen slutter i 1598.
01/01/1592
1593
01/01/1593
1594
01/01/1594
1595
01/01/1595
1596
01/01/1596
1597
01/01/1597
1598
01/01/1598
04/30/1598
De protestantiske franske huguenotter gives med ediktet fra Nantes
religionsfrihed.
Kilde: The Edict of Nantes (1598)
http://huguenotsweb.free.fr/english/edict_nantes.htm
1599
04/26/1599
Slaget ved Jenné eller Djenné i Mali
Slaget ved Jenné/Djenné var et militært
engagement, krig, mellem Maliriget og marokkansk Timbuktu
Pashaliket (lokalstaten i Det ottomanske rige). Slaget markerede
afslutningen på det store Malirige og satte scenen for, at et
væld af mindre vestafrikanske stater dukkede op i de kommende
år.
01/01/1599
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|