Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 1600-1699 / Timeline on Peace and International Policy -1600-1699

Version 2.0

1500, 1600, 1610, 1620, 1630, 1640, 1650, 1657, 1658, 1659, 1660, 1670, 1680, 1690, 1700


1600
Litteratur: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede. / : Troels Troels-Lund.
Fjerde udgave. - København, Kristiania : Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1914.
- http://runeberg.org/dagligt/
Gyldendal. 5. Udg., med stærkt forøget Billedstof. Ved Knud Fabricius. I-XIV, 1929-31. 1 : 1. Bog: Land og Folk ; 2. Bog: Bønder- og Købstadsboliger ; 3. Bog Herregaarde og Slotte ; 4. Bog: Klædedragt, 2 : 5. Bog: Fødemidler ; 6. Bog: Hverdag og Fest ; 7. Bog: Aarlige Fester ; 8. Bog: Fødsel og Daab, 3 : 9. Bog: Trolovelse ; 10. Bog: Forberedelse til Bryllup ; 11. Bog: Bryllup, 4 : 12. Bog: Ægteskab og Sædelighed ; 13. Bog: Livsbelysning ; 14. Bog: Livsafslutning.

01/01/1600 - tirsdag

02/25/1600
Artikler for Bøssemestre i Købenahvn.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I: Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægshæfte 1. s. 15.

02/29/1600

1601

1602

1603
Hollandsk Østindisk Kompagni grundlægges.

1603
Skotland i personalunion med England.

1604

1605

1606
Etableringen af Københavns befæstning påbegyndes.
Kilde: Bruun, Carl: Kjøbenhavn. P. G. Philipsen, 1887 bd 1 s. 469.

1607
Englænderne kolonialiserer Virginia i det nuværende USA.

04/11/1607
Ytringssfrihed ; Danmark
Doktor og professor i teologi Jørgen Kristoffersen Dybvad fradømmes sit embede af konsistoriet, fordi han i sine to disputatser de Sabbatho 1604 og de Juramento 1605 skulle have gået 'regeringen og øvrigehden alt for nær'.
Kilde: Domsfældelser over ældre forfattere : Et bidrag til Sensurens [sic] Historie. Nordisk Ugeskrift, 1837 s. 406.

1608

1609

08/15/1609
Ytringssfrihed ; Danmark
Professor i hebrarisk Iver Stub fradømmes sit embede, fordi han havde trykt sine Thesis Theologie uden censur.
Kilde: Domsfældelser over ældre forfattere : Et bidrag til Sensurens [sic] Historie. Nordisk Ugeskrift, 1837 s. 406.

Top


1610

04/04/1611
Kalmarkrigen mellem Danmark og Sverige starter.
Samtidig publiceres 'Artikler for det danske krigsfolk til fods'.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks Hærvæsen i det 16de Aarhundrede.
I: Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægshæfte 1. s. 15.
Litteratur: Christian 4 : en europæisk statsmand. / : Steffen Heiberg. Gyldendal, .2009.
Larsen, Axel: Kampen om Kalmar 1611.
- Kjøbenhavn : Krigsvidenskabelige Selskabs Forlag (1884).
- http://www.archive.org/details/kampenomkalmar1600lars
Wiese, Ernst: Die politik der Niederländer während des Kalmarkriegs (1611-1613) und ihr Bündis mit Schweden (1614) und den Hansestäden (1616) (1903).
- http://www.archive.org/details/diepolitikderni00wiesgoog

04/24/1612
Befaling til Københavns magistrat, 'at den skulle forordne et hus, hvor de syge, sårgjorte soldater kunne indtages', hospitalet blev senere til pesthuset og Ladegåden; fængsel for afsindige - sindsyge. Sygehuset, Kvæsthus for Hærens Syge, oprettes i Nørregade ved Nørreport i København.
Kilde: Jochumsen, Mathias: Bidrag til belysning af de sindsyges vilkår i ældre tid. Århus : Dansk Plejeforening, 1982 s. 46-47.

05/05/1612
Første stavnsbånd i Danmark
Fyns Råd og Adel vedtager en ordning af forsvaret, hvortil alle mandbare folk skal 'klarlige beskrives' og bevæbnes...'og skulle efter denne dag ingen tjenestekarle drage ud af sin tjeneste, men blive enhver til stede, som han nu findes, under livs straf, indtil fanen nedlægges'.
Kilde: Stendal Pedersen, Finn: Den ulige frihed : Studier i myten om stavnsbåndsløsningens betydning, s. 44.

1613

01/20/1612
Kalmarkrigen
Freden i Knäred i Halland.

1614
Dansk oprustning mislykkes
Forsøg på at oprette en nationalhær på 4000 selvejerbønder mislykkes. Der melder sig kun 3.231. 1600 fra Skåne, 1331 fra Jylland, 200 fra Fyn og 100 fra Sjælland; der må 88 kronbønder til for at fylde tallet op.
Kilde: Arup, Erik: Danmarks historie, bd 3, s. 70.
Lind, Gunnar: Hæren og magten i Danmark 1614-1662. Odense Universitetsforlag, 1994. - 559 s.

02/14/1614
Indianeren Felipe Guaman Poma de Alya færdiggør “El primer nueva Corónica y buen gobirno / Den første nye krønike om den gode styreform”. Krøniken beskriver andisk historie og det spanske herredømme i området.
Se på Internettet: El primer nueva Corónica y buen gobirno.

1615

1616

03/24/1616
Kvækeren William Leddra henrettes i Massachusetts i det nuværende USA.
Litteratur: http://www.archive.org/stream/historicalletter00cush s. 58 ff.

1617

1618

Mother Courage and her Children: A Cronicle of the Thirty Years' War by Bertolt Brecht. Palace Theatre, London August 1956

1618-1648
Kejserkrigen ; trediveårskrigen
Religionskrig starter i Tyskland.

1619
Rigsrådet nægter Kong Christian 4, bevilling, en skat til en flådeoprustning.
Kilde: Heiberg, Steffen: De ti tønder guld : Rigsråd, kongemagt og statsfinanser i 1630'erne. I: Historisk Tidsskrift, 1976 s. 28

1619
Første negerslaver til Amerika.
Kilde: Lomax, Louis E.: Negernes oprør. - Rhodos, 1966.

Top


1620
Det engelske skib Mayflower sejler til det nuværende Plumouth i USA med 100 religiøse flygtninge, emigranter. Ny-Englandkolonierne grundlægges i det nuværende USA.

1620
Dansk kolonialisme, Indien
Den danske admiral Ove Giedde indgår en aftale med indiske fyrster om etablering af en handelspost med fort i Tranquebar, 300 km. syd for Madras i Indien.

1621

01/01/1621

12/10/1621
Forordning om 'defensionsskibe'.
Kilde: Becker-Christensen, Henrik: Flådemagt og protektionisme : Træk af defensionsskibsordningen i Danmark-Norge i 1600-tallet. I: Festskrift til Vagn Dybdahl, 1978 s. 30-55.

1622

1622
Den svensk-norske pacifist Anders Pedersson Kempe fødes.

1623
Katolsk føderalisme
Den franske munk og folkeretsekspert Emeric Crucé udsender “Le nouveau Cynée ou Discours d’Estat représentent les occasions et moyens d’ establir une paix generelle, et la liberté du commerce par tout le monde”, en 'afhandling om universel fred', hvori han anbefaler en statslig organisation af hele verden, men med bevarelse af de enkelte staters selvstændighed.

07/01/1623
Forordning om 'opbud'.

1624

1624
Kvækeren og pacifisten Georg Fox fødes.

12/24/1624
Det danske postvæsen oprettes.
Kilde: Det kongelige danske Postvæsen gennem 300 Aar, 1624-1924 / redigeret af Jørgen Bergsøe.
Generaldirektoratet for Psotvæsnet, 1924. - 521 s. ; s. 31.

1625
Hollænderen Hugo Grotius publicerer “De iure belli ac pacis libri tres” /“Om retten i krig og fred”. Heri formulerer han som en af de første en teori for en international retsorden, naturretten eller folkeretten. Hollænderne er bl.a. imod Øresundstolden.

02/03/1625
Militærskat, Danmark
Nye toldafgifter, 'toldrulle', til betaling af 'forsvarsudgifter', rigets defension.
Kilde: Venge, Mikael: Dansk Toldhistorie 1 : Middelalderen indtil 1660. Toldhistorisk Selskab, 1987 s. 248 ff.

04/01/1625
Ny værnepligtslov
Adlen mister sin skattefrihed, idet en forordning pålægger, at fra hvert adeligt gods, skulle der af hvert 312 t. hartkorn stilles en sværtbevæbnet rytter med 'gerust hest, armeret ud i sit fulde kyrasse fra hoved til knæ, med tvende gode pistoler og en god degen'.
Kilde: Arup, Erik: Danmarks historie, bd 3, s. 29.

05/09?/1625
Royal krigspropaganda i Danmark under kejserkrigen eller 30-årskrigen
Christian 4. deltager som kredsoberst i den tyske religionskrig uden rigsrådets samtykke og uden støtte fra den danske stat. Han deltager med fire regimenter på ialt 30.000 mand. En omfattende gejstelig krigspropaganda i Danmark tager sin begyndelse. Danmark taber.
Kilde: Douglas Lockhart, Poul: Dansk propaganda under Kejserkrigen 1625-29. I: Historie Århus, 1998:2 s. 222-248.

03/14/1626
Militærskat, Danmark
Rigsrådet udskriver landskat til betaling af krigen og den hovedsagelig lejede hær.

1627
Sørøvere fra Nordafrika hærger Island.

11/05/1627
Jylland og Hertugdømmerne besættes af tyskerne under Wallenstein som bygger en befæstning ved Fladstrand, det nuværende Frederikshavn. Besættelsen af Jylland medfører en faldende skatteindtægter stærk stigning i almindelig kriminalitet.
Kilde: Galster, Kjeld: Kriminaliteten efter Besættelsen af Jylland 1627-29. I: Jyske Samlinger, 1948: 2. s. 116-134.

11/29/1627
Militærskat, Danmark
Ny landskat til betaling af krigen vedtages. Den kan ikke betales af jyderne. Desuden vedtages St Annætolden, der var båndlagt til Københavns befæstning ved St. Annæ bro.

1628
Den Slesvig-Holstenske folkeretsekspert Samuel Rachel fødes.

1628
Der indføres militærpligt i Norge.

1628
Sørøvere fra Nordafrika hærger Island.

01/13/1628
Militærskat, Danmark
En madskat udskrives. Bønder og præster skal betale for proviant til flåden.

02/18/1628
Ny landskat til betaling af krigen vedtages.

02/22/1628
Krigspropaganda ; Danmark
Kgl. forordning om bededage.

02/24/1628
Krigspropaganda ; Danmark
Kgl. forordning om bededage.

03/08/1628
Ved et stændermøde i Christiania [Oslo] vedtages en bevilling til landets forsvar.

06/??/1628
En generalkrigssoldkommisær udnævnes af Rigsrådet.

09/22/1628
Krigspropaganda ; Danmark
Kgl. forordning om bededage.

09/08/1628
Ny landskat til betaling af krigen vedtages.

1629
Sørøvere fra Nordafrika hærger Island og Færøerne. 300 islændinge og 30 kvinder fra Færøerne blev solgt som slaver i Algier og Tripoli.

03/06/1629
Freden i Lübeck
Chr. 4. forlanger, at rigsrådet skal betale ham personligt en mio. rigsdaler for at underskrive fredsbetingelserne. Kong Christians krig påførte, ifølge Erik Arup, de jyske bønder store personlige tab af menneskeliv, ejendom og formue, i rene skatter må de danske og norske bønder og borgere bidrage med mindst en mio. rigsdaler. Hertil kommer yderligere en mio rigsdaler til kongen.

08/09/1629
Danmarks måske første artikulerede pacifist Jesper Baltzarsen Könecken fødes.

Top

John Locke

1630?

1630?
Dansk strafferet skærpes efter militære metoder
Træhesten, det barbariske afstraffelsesmiddel for soldater i tredveårsrkigens hære, anvendes af Christian 4.s domstole som straf for de danske bønders forsømmelse af deres hoveripligt. Den spanske kappe, prygl, ja selv dødsstraf foreslog han sine lensmænd at anvende, hvis en bonde tillod sig at protestere mod det hoveri eller det fæstningsarbejde, der var blevet ham pålagt.
Kilde: Arup, Erik: Danmarks historie, bd 3, s. 29.

1631
Aalborg fæstning
Aalborg fæstning genopføres ved tvangsarbejde under Christian d. IV.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.

1631
Nyboder i København bygges som frie boliger til flådens mandskab. Byggeriet financieres af bådsmandsvågningstolden, der var en årlig afgift på alle dansk-norske skibe kombineret med en lastetold på udenlandske skibe.

1632

01/08/1632
Den tyske folkeretsekspert Samuel von Pufendorf fødes.

08/29/1632
Den engelske filosof, John Locke, fødes.

1633

Jacques Callot:Krigens store elendighed

1633
Kunst for fred
Den franske kunstner Jacques Callot (1592-1635) udsender
Grandes Misère de la Guerra”/“Krigens store elendighed”.

1634

1635

1636

1637

1638
Første del af Sully eller Henri IV af Bourbons store fredsplan for Europa / le grand dessein, offentliggøres.
Litteratur: Grand Design of Henry IV. From the memoirs of Maximilian de Bethune due de Sully (1559=1641).
- London : Sweet and Maxwell, Limited ; the Grotius Society publications. Texts for Students of International Relations).

1638
Japan udviser udlændinge og lukker landet.

01/11/1638
Lægevidenskabsmanden, neuroforskeren (hjerneforskeren), geologen og den katolske biskop Niels Steensen eller Niels Steenssøn (Steno) fødes.

1639
Grundet religiøs forfølgelse grundlægges kolonien Rhode Island i det nuværende USA. Mange engelske Kvækere emigrerer dertil.

1639
Biskop krigen / Bellum Episcopale mod Skotland (1639-1640) - del af Wars of the Three Kingdoms.

Top


1640

01/01/1641

12/01/1640
Portugal uafhænig fra Spanien efter 60 års besættelse.

1641
Rhode Island vedtager lov om religionsfrihed.

01/01/1641

10/22/1641
Oprør i Irland starter.
Elektroniske primærkilder: 1641 Depositions Timeline. Trinity College Dublin, MSS 809-841.

1642
Aalborg fæstning
Rigsrådet bevilliger to skatter til opførelsen af Aalborg fæstning.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.

1642
Borgerkrig i England starter.
Litteratur: Catalogue of the pamphlets, books, newspapers, and manuscripts relating to the civil war, the commonwealth, and restoration, collected by George Thomason, 1640-1661. - London : British Museum. Dept. of Printed Books. Thomason Collection; Volume: 1, (1908). - http://www.archive.org/details/catalogueofpamph01brituoft
Catalogue of the pamphlets, books, newspapers, and manuscripts relating to the civil war, the commonwealth, and restoration, collected by George Thomason, 1640-1661. - London : British Museum. Dept. of Printed Books. Thomason Collection; Volume: 2, (1908). - http://www.archive.org/details/catalogueofpamph02brituoft
Edwards, Peter: Dealing in Death: The Arms Trade and the British Civil Wars, 1638-52.
- Stroud, Gloucestershire, UK: Sutton Publishing, 2000.

1642
Aalborg fæstning
Da fjenden nærmede sig Aalborg åbnede borgerne byporten op på vid gavl og sendte bispen ud til den svenske oberst for at bede ham om at vise mildhed med indvånerne. Kort tid herefter forsvinder fæstningen omkring byen. Borgerne hjalp nu og da naturen med at jævne og slette voldene.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.
Jørgensen, Chr.: Det underjordiske Aalborg. Indhold: Udgravninger i 1934 på Bispegårdens grund ; Et nyt fund, der fortæller om Aalborgs befæstning ; Det store gennembrud ved anlægget af det nye Vesterbro 1930-31 ; Hvor lå Aalborg Gråbrødrekloster? ; Aalborgs befæstning og Skipper Klemens nederlag ; Aalborgs ældste havn, byens hoved I: Fra Himmerland og Kjær Herred. - side 262-315 : ill. - 1934. - ISSN 0107-9301
Stenholm, J.P.: Skipper Klement og Aalborg Slot : Om Skipper Clement, slaget ved Svenstrup og det gamle Aalborghus Slot. I: Fra Himmerland og Kjær Herred. - side 131-147 : ill. - 1918. - ISSN 0107-9301
Aalborgs historie *. - [Ålborg] : Aalborg kommune, 1987-1992. - 5 bind : ill. [Bind] 2 : Aalborg under krise og højkonjunktur fra 1534 til 1680 / Lars Tvede-Jensen, Gert Poulsen. - 1988. - 387 s.

01/01/1642

1643-1645
Torstenssonkrigen, hvorunder der er problemer med vagttjeneste og udskrivning af skatter, kobberskat, til krigen.
Kilde: Korff, Knud E.: Ret og pligt i det 17. århundrede : Retspraksis samt økonomiske, sociale og kriminelle forhold i Åsum herred 1640-48. Odense Universitetsforlag, 1997. - 254 s.

1643

01/01/1643

06/14/1643
Ny britisk censurlov.
Kilde: 'June 1643: An Ordinance for the Regulating of Printing.', Acts and Ordinances of the Interregnum, 1642-1660 (1911), pp. 184-186.
http://www.british-history.ac.uk/report.aspx?compid=55829. Date accessed: 03 August 2008.

06/24/1643
Ny engelsk værnepligtslov.
Kilde: 'June 1643: An Ordinance for raising men for the defence of the Isle of Wight.', Acts and Ordinances of the Interregnum, 1642-1660 (1911), pp. 187-188.
http://www.british-history.ac.uk/report.aspx?compid=55831. Date accessed: 03 August 2008.

1644

01/01/1644

03/25/1644
Svensk militær begår massakre på omkring 500 soldater fra Skåne, Noterer Politiken, 04/13/2007.

10/14/1644
Den engelsk-amerikanske kvæker og pacifist William Penn fødes.
Kilde: En af Guds Helte : William Penn : En Levnedsskildring. /.
- København : Kirkeklokkens forlag, 1916. - 140 s. : ill.

1645

01/01/1645

05/20/1645
Demografi ; Danmark
Kgl. missiv til biskoppen over Sjælland Stift om at føre kirkebøger.

08/13/1645
30 årskrigen
Ved freden i Brømsebro mister Danmark Halland til Sverige.
Kilde: Lorents, Yngve: Efter Brömsebrofreden : Svenska och danska förbindelser med Frankrike och Holland 1645-1649. - Uppsala : 1916. - 144 s.

1646
Svensk våbenfabrikation
Våbenfabrikken Bofors etableres.
Kilde: Bofors: Bofors, 1958 s. 7.

01/01/1646

05/17/1646
Kongebrev til præster om at føre kirkebøger
...'Desligeste ville vi nådigst, at I præsterne udi eders stift alvorligen tilholder, at I holder rigtig kirkebog ved dag og datum på, hvor mange udi deres sogne fødes, hvo dertil fader står, og hvor mange årligen tilsammen vies og dør. Ville vi og nådigst, at I siden skal have god indseende med, at sådant af dennem efterkommes.'

1647

01/01/1647

02/12/1647
Dansk våbenfabrikation 1
Eksplosion og efterfølgende brand i Fyrværkerikammeret på Tøjhuset i København. Fyrværkerikammeret flyttes efterfølgende til Bryghuset.

12/10/1647
Devaluering, Danmark
Forordning om kurserende 'krigsmønt'.
Kilde: Rise Hansen, C.: Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik IIIs Tid I (1648-1650). - København, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Danmarks Historie ; Gad, 1959 s. 10-11.

1648

02/??/1648
Anden engelske borgerkrig starter.

05/17/1648
Våbenfabrikken Brobyværk grundlægges på Fyn.
Kilde: Hoff, Arne: Bidrag til våbenfabrikken Brobyværks historie.
http://fynhistorie.dk/node/5587

01/01/1648

10/24/1648
Med den Westfalske fred sikres et almindeligt anerkendt regelsæt for stater, folkeretten.

1649
Den russiske Duma ophæves.

01/01/1649

1649
Borgerkrig i England slutter. England republik under Oliver Cromwell.

01/??/1649
De engelske utopister, the Diggers, grundlægger et ikkevoldeligt kollektiv på kongejord.

04/20/1649
The Digger's publicerer: The True Leveller's Standard Advanced... (April 20, 1649).
The Work we are going about is this, To dig up Georges-Hill and the waste Ground thereabouts, and to Sow Corn, and to eat our bread together by the sweat of our brows. And the First Reason is this, That we may work in righteousness, and lay the Foundation of making the Earth a Common Treasury for All, both Rich and Poor, That every one that is born in the land, may be fed by the Earth his Mother that brought him forth, according to the Reason that rules in the Creation...

Top


1650
Barokken og oplysningstiden starter.

1650?
Oprør i Irland nedkæmpes. 900.000 irlændere dræbes af englænderne eller flygter til Nordamerika.

01/01/1650

1651

01/01/1651

04/17/1651
Holland erklærer krig mod de britiske kanaløer, Isles of Scilly.
Der sluttes fred i 1986.

05/16/1651
Imperialisme, Danmark
Frederik III giver Glückstadt privigelier på handel med Afrika.
Kilde: Nørregaard, Georg: Guldkysten : De danske etablissimenter i Guinea. Vor gamle tropekolonier, Fremad, 1968, bd 8 s. 27.

1652
George FoxFredskirke 5
George Fox og Margareth Fell stifter Kvækerne eller Vennerens Samfund, i England.
Litteratur: Weddle, Meredith Baldwin: Walking in the way of peace : Quaker pacifism in the seventeenth century. - ISBN 0-19-513138-X

1652
Engelsk-hollandsk flådekrig.

01/01/1652

1653
Katolsk føderalisme
Thomas Campanella udsender en plan til dannelsen af et universalmonarki under pavens ledelse.

1653
Oliver Cromwell begår militærkup i England.

01/01/1653

1654
Kvækeren George Fox, erklærer sin pacifisme over for Oliver Cromwell
Kilde: Hirst, Margaret E.: Quakers in Peace and War s. 532.

1654
Portugeserne erobrer Brasilien fra Hollænderne.

01/01/1654

1655
Britterne erobrer Jamaica fra Spanien.
Kilde: Manley, Michael: Jamaica : Kampen for selvstændighed. 1983. - ISBN 87-7028-395-8

1655
Voldgift
Ifølge Westminster-traktaten mellem England og Frankrig, bestemmes det, at alle spørgsmål om skadeserstatning for opbragte skibe lige siden 1640, skal afgøres af seks kommissærer, tre fra hvert land, og i tilfælde af uenighed henlægges sagen til afgørelse i den fri Hansestad, Hamburg.

01/01/1655

1656
Hollænderne erobrer Ceylon fra portugeserne.

01/01/1656

1657
Civil ulydighed i USA
Puritikanere i Massachussets vedtager en lov som forbyder Kvækere at opholde sig i kolonien. Kvækere fra Rhode Island missionerer alligevel i kolonien.

1657
England kongerige
Oliver Cromwell dør og erstattes af Charles II.

01/??/1657
Hvervning af tropper til nationale rytterkompagnier begynder.

01/01/1657

06/01/1657
Karl X Gustavs första danska krig
Frederik 3 erklærer krig mod Sverige under Karl X Gustav med det formål, at generobre Halland.
Danmark er allieret med Nederlandene (Holland), Polen og kurfyrsten af Brandenburg.
Svenskerne allierede sig med hertugen af Gottorp.
Kilder og litteratur: Skåne – Halland – Blekinge : De gamla danska landskapen.
Åberg, Alf: Striden om Skåne. 1994. - ISBN 87-14-29367-6
Fridericia, Julius Albert: Danmarks Riges Historie 1558-1699.
- København : Det nordiske Forlag, 1896-1902. - 673 s.
Fridericia, Julius Albert: Adelsvældens sidste Dage: Danmarks Historie fra Christian IV's Død til Enevældens Indførelse (1648-1660). - København P.G. Philipsens Forlag, 1894. - 650 s. - http://archive.org/details/adelsvaeldenssid00frid
Leyers Politie: Det er: Hvad Skick oc Ordning udi Kiøbenhaffner holten fra den 11. Augusti 1658 der Beleyringen begyntis indtil den 11. Feb. 1661 (1659) Næst Beskriffvelse Aff Guds Ord hvor udi en god Politie bestaar / A. Matthiesen Hjørring, Hiøring. - København : Graae, 1781. - ca. 200 s.
Meyer Hansen, Laura: De overlevende - Brusk Herred anno 1660.
Det vakande ögat : Svensk underrättelsetjänst under 400 år. / Lennart W. Frick ; Lars Rosander. - Lund : Historiska Media, 1998. - ISBN 91-88930-31-9
Wagner, Kim: Snaphanelederen Svend Poulsen : En militærhistorisk biografi. Tøjhusmuseets forlag, 2004?

06/01/1657
Svenske soldater overskrider den danske grænse.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s. 382.

07/??/1657
Der indføres krigsskatter i Danmark pga pengemangel: Forhøjede toldafgifter, skat på alt levende kvæg, en komsumtionsafgift af alt hvad der indkom til byerne til at slagtes eller forbruges og som noget nyt, en stempelpapirafgift.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s. 384.

10/28/1657
Svenskerne erobrer den nye fæstning Frederiksodde.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s. 388-189.

1658
Første kendte militærnægtersag i USA
Kvækeren Richard Keene fra Maryland nægter at lade sig opøve i militærtjeneste. En sum på 61.15£ konfiskeres fra ham
Kilde: 0-86571-090-2 s. 18.

01/01/1658

01/30/1658
Svenskerne går over isen mellem Jylland og Fyn. Fyn erobres og udplyndres.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s. 392-393.

02/03/1658
Den nordiske krig
Frederik IIIs brev til Københavns Universitet om at føre 'stuidosis til gemyt, at det dennem oc vel anstaar, sig godvillig til felles conservation oc defension at instille, etc'.
Kilde: Nyerup, Rasmus: Efterretninger om Kong Frederik den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge under hans Regjering indtrufne Begivenheder. Trykt i Thieles Bogtrykkeri, 1817. - 456 s. [Haves: Odense Centralbibliotek].
Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav :
Et bidrag til Kjøbenhavns Universitets Historie 1658-1660. - Købehnhavn : C. G. Iversen, 1855. - 228 s. ; s. 168.

02/11/1658
Svenskerne når Sjælland. I København er garnisionen 'næppe mere end 2000 mand'.
Vornede bønder, der ville tage tage frivillig krigtjeneste, får løfte om stavnsbåndsfrihed.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s. 394 og s. 404-405.

02/26/1658
Freden i Roskilde
Danmark afstår alle besiddelser øst for Øresund til Sverige og Norge afstår Härjedalen, Jämtland og Bohuslän. Krigen medfører kriser i erhvervslivet, økonomien, moral og tillid, herunder blandt de studerende ved Københavns Universitet.
Kilde: Weibull, Carl Gustav: Freden i Roskilde den 26 februari 1658. - Stockholm : Gothia, 1958. - 206 s.

08/??/1658
Karl X Gustavs andra danska krig
Karl X Gustav bryder freden i Roskilde og erobrer store dele af Sjælland.

08/10/1658
Patriotisk lovgivning
Kongebrev, om at 'studenterne tilholdes at tage Gevær'. Samme dag lover universitetets vicerektor, at 'betale daglig for 25 pligtkarle, som skulde arbejde paa Gravene og Voldene'. To andre kongebreve samme dag lover tapre vornede [bønder] og nordmænd, 'al kongelig Naade forsirket', privigelier for københavns indbyggere og at 'søge efter hvem som sig paa Forræderi kan opholde'.
Kilde: Nyerup, Rasmus: Efterretninger om Kong Frederik den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge under hans Regjering indtrufne Begivenheder s. 81-83.

08/10/1658
Studenterne, omkring 600 i Tallet [i alt red.], 'gribe til Gevær'.
Kilde: Nyerup, Rasmus: Efterretninger om Kong Frederik den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge under hans Regjering indtrufne Begivenheder s. 88.
Se også: Troels Lund: Historiske fortællinger : tider og tanker (1910).
http://www.archive.org/details/historiskefortae04troe

08/14/1658
Det første tyske Rhinforbund grundlægges.
Elektroniske primærkilder: http://www.historicum.net/themen/erster-rheinbund-1658/

08/15/1658
Kongebrev, hvori der pålægges de studerende større nøjagtighed i opfyldelsen af deres militære pligter.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav s. 171.

09/05/1658
Kongebrev, til profesorer ved Københavns Universitet om at 'tilholde studenterne at varetage deres [militære ] poster.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav s. 174.

09/16/1658
Pacifisten Jesper Baltzarsen Könecken skriver sit første brev til den svenske Kong Karl Gustav.
Kilde: Könekenii, Jasperi: Mediationes Pacificæ ... s. [24-29].

10/05/1658
Konfirmation på studenternes 'leges Militares'
Den hværvede hær i København er nu oppe på 'omtr. 7000 Mand'.
Det er ikke nok; der indføres værnepligt for de studerende ved Københavns Universitet.
Hvo som absenterer … skal angribes eller 'straffes med Relegation'. Kun en trediedel af studenterne efterkommer ordren.
Der er et maleri af 'Københavnske Studenters og Professores Deltagelse i Hovedstadens Forsvar under Belejringen 1658-1659' af V. Rosenstrand i Universitetets Festsal. Der er malet 11 studenter på maleriet.
Kilde: Fabricius, A.: Illustreret Danmarkshistorie for Folket II. Gyldendal, 1915. s. 345.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s. 405.
Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav s. 73-78.

11/09/1658
Kongebrev, til professorer ved Københavns Universitet om at 'tilholde studenterne endnu nogen tid flittigt at tage vare på deres poster'.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav s. 180.

1659
Ytringsfrihed ; Danmark
Præsten Jonas Kolding til Angst og Gjersten i Ribe Stift suspenderes i et halvt år fra sit embede, fordi han året før i sin Descriptio Daniæ havde skrevet, at der i slaget ved Falkenberg var faldet over 6000 svenske, skønt den i anledning af sejren skuepenge kun siger 5000. Til københavnske professorer (konsestorie rettten) beviste han, at der intet var anført i hans bog, uden hvad der var taget af ældre svenske trykte kilder, og Jonas Kolding frikendes.
Kilde: Domsfældelser over ældre forfattere : Et bidrag til Sensurens [sic] Historie. Nordisk Ugeskrift, 1837 s. 406.

01/01/1659
Kongebrev, til rektor og professorer ved Københavns Universitet om at 'tilholde studenterne at stå i reserve om natten'.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav s. 188.

01/07/1659
Svenskerne angriber København februar 1659.Diplomat udskrives til krigstjeneste
Kongebrev om, at der i hvert hus i staden (København) skulle antegnes, 'hvis dygtige mandkøn der findes, som kan gøre tjeneste mod fjenden'. Blandt de registrerede i lægdsrullen er den østriske diplomat, baron Johan de Goes og hans fire tjenere.
Kilde: Marquard, E.: Kjøbenhavns Borgere 1659. - København : Kraks forlag, 1920. - s. 8.
Hampton Frosell, P.: Diplomati og religion : Gesandterne for de katolske magter og deres kirkepolitik i Danmark c. 1622-1849, C. A. Reitzel, 1990 s. 18.

02/10-11/1659
Svenskerne angriber København
Angrebet mislykkes. Store svenske tab.
Litteratur: Kjøbenhavns belejring og Fyens gjenerobring.
Skildringer fra Carl-Gustavs-fejden 1658-59. Efter forfatterens død samlede af P. Fr. Rist og H.W. Harbou (1896).
- http://www.archive.org/details/kjbenhavnsbele00sr
Generallieutenant Jørgen Bjelkes selvbiografi, udgiven for første gang (1890).
- http://www.archive.org/details/generallieutenan00bjel
Sørensen, Søren Anton: Kjøbenhavns belejring og Fyens gjenerobring: Skildringer fra Carl-Gustavs-fejden 1658-59. Efter forfatterens død samlede af P. Fr. Rist og H.W. Harbou. - [Kjøbenhavn] Nordiske forlag, E. Bojesen, 1896. - 193 s.
- http://archive.org/details/kjbenhavnsbele00sr

02/11/1659
Københavns Borgerrepræsentation grundlægges.

04/28/1659
Om Havnens Bevogtning
Til borgemestere oc raad i Kiøbenhafn.
F. 3. Wor gunst tilforn. Wi bede eder etc., at i giører eders beste at forskaffe os af woldene 200 mand, som kunde indtil widere blifve brugt paa schibene til hafnens forsichring her for wor festning Kiøbenhafn. Dermed. Hafniæ 28 april 1659.
Ligesaadant bref fich borgemestere och raad i Christianshafn om 20 mand eller fleere, om behof giøres, dateret 29 april 1659.
Kilde: Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: V s. 617-618. Nummer: 1538

06/27/1659
Svenskerne bombarderer Århus.
Kilde: Livet i Århus i gamle viser eller hvorledes man har sunget om store og små, alvorlige såvel som muntre hændelser i købstaden og dens omegn gennem tre hundrede år. Samlet og kommenteret af en gammel borger. / : Bernhardt Jensen. Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg. Universitetsforlaget i Aarhus. 1975.

09/19/1659
Kongebrev, til rektor og professorer ved Københavns Universitet om yderligere at 'tilholde studenterne at gøre deres pligt med at stå i reserve'.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav s. 189-190.

09/19/1659
Kongebrev til universitetets rektor Mag. R. E. Brockmand om 'afleveringen af de forløvede [deserterede] studenters våben'. Samme dag får Mogens Kragh brev om 'de bortkommende Studenters Gewehr'. Blandt de forløvede studenter kan nævnes den unge medicinstuderende Niels Steensen / Nicolaus Steno, der flygter til Amsterdam i Holland.
Kilder: Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav s. 200-201 og Alan Cutler: Steno. Gyldendal, 2006 s. 45.

11/14/1659
Krigsfanger deserterer
Slaget ved Nyborg. Efter slaget 'puttes krigsfangerne uden videre ind i egne regimenter, hvorfra dog mange undløb'.
Kilde: Krarup, Frederik: Meddelelser af og i anledning af Major Johan de Beverens Dagbog fra Svenske­krigene 1659-1660. I: Historisk Tidsskrift, 1839? vol. 4 række, bd 3 s. 655.

Top


1660

07??/1660
Betænkning fra Rigsrådet om reducering af den hvervede hær som erstattes af en stående hær. Købstæderne beordres at mønstre feltskjærere og feltkister.

01/01/1660

05/23/1660
Våbenfabrikken Brobyværk ophører.
Kilde: Hoff, Arne: Bidrag til våbenfabrikken Brobyværks historie.

05/27/1660
Fredspagt mellem Danmark og Sverige.

09/08/1660
Stænderforsamlingsmøde i København. Et forslag om en omsætningsskat fører til diskussion om skatteprivigelier. Under forhandlingerne enes stænderne om, at hæren skal reduceres og omsætningsafgift indføres.

10/04/1660
Første forslag om at lade det valgte kongedømme afløse af et arvekongedømme.

10/13/1660
Forslaget om et arvekongedømme i Danmark vedtages af stænderforsamlingen.

10/20/1660
Kongeligt enevælde, diktatur i Danmark
Frederik III lader 'rigsrådets breve bringe op på slottet'. Derved har han taget magten.
Kilde: Olden-Jørgensen, Sebastian: Enevoldsarveregeringsakten og Kongeloven : Forfatningsspørgsmålet i Danmark fra oktober 1660 til november 1965. I: Historisk Tidsskrift, 1993:2 s. 295-321.
Litteratur: Bøggild-Andersen, C. O.: Statsomvæltningen i 1660 : Kritiske studier over kilder og tradition.
- Århus : Universitetsforlaget, 1971. - 463 s.

10/26/1660
Statskollegiet dannes.
Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660-1676 / udgivet ved J. Lindbæk. - København : 1903-04. - 651 s.

11/21/1660
Kvækerne, ledet af George Fox (1624-1691), erklærer deres kristne pacifisme over for den engelske konge Charles II. Kvækernes pacifisme tages meget ilde op, som titlen på en udateret bog lader antyde: "A letter to the People called Quakers, on the enormous and ridicolous Inconsistency in refusing to find Substitutes in the militia…" Ud over verbal forfølgelse fængsles og mishandles kvækerne pga deres pacifisme, både i Storbritannien og senere i USA.
Kilde: Hirst s. 68. og ter Meulen, Jacob: Bibliography of the peace movement 1480-1776.

01/01/1661

1661
Kvækerne sender en “list of sufferings” i de Nordamerikanske kolonier til Charles II.

01/10/1661
Kongeligt diktatur i Danmark
Med Pragmatisk Sanktion om Kongens Arveret, kaldet Enevoldsarveregeringsakten, indføres kongens enevælde i Danmark; enevælden bekræftes med kongeloven i 1665.
Litteratur: Damsholt, Tine: Fædrelandskærlighed og borgerdyd : Patriotisk diskurs og militære reformer i Danmark i sidste halvdel af 1700-tallet. Museum Tusculanum, 2001.
Heiberg, Peter Andreas: Enevoldsmagtens Indførelse i Danmark i Aaret 1660 : Historisk og Kritisk Undersøgelse. - Drammen : C. F. Rohde, 1828. - 222 s.
Heibergs afhandling forbydes i Danmark
Kongeloven og dens Forhistorie : Aktstykker, udgivne af de under Kirke- og Undervisningsministeriet samlede Arkiver. - København : Reitzel, 1886.

02/14/1661
Højesteret oprettes.
Kilde: Jørgensen, Troels G.: Danmarks-Norges Højesteret 1790-1814.
Gyldendal, 1930. - 170 s.

1662

1662
Amter erstatter len i Danmark.

01/01/1662

10/11/1662
Forordning om skæppekornskat til hæren.

1663

01/01/1663

04/28/1663
Kongelig ordre 'til Norges Kansler Ove Bjelke, at 8 navngivne Personer, som "formedest Rebellion i Udskrivningen, og Drab begaaet paa Lieutenant Wilhelm", vare dømte i Kongens Naade og Unaade, skulde fremdeles ned til Bremerholm for at arbejde i Jern'.
Kilde: Nyerup, Rasmus: Efterretninger om Kong Frederik den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge under hans Regjering indtrufne Begivenheder s. 377.

08/06/1663
Danmarks måske første artikulerede pacifist Jesper Baltzarsen Könecken indstævnes for Consistorii Ret.

09/13/1663
Første kendte slaveopstand i Virginia, USA.
Yderligere oplysninger om slaveriets historie, se på Internettet:

  1. 1619 – 1789
  2. 1790 til 1829
  3. 1830 -

Kronologi om slaveriet før-1700 se Cora Agatucci’s Afrikanske kronologi.
http://web.cocc.edu/cagatucci/classes/hum211/timelines/htimelinetoc.htm

1664
Imperialisme, Storbritannien
England erobrer hollandske besiddelser i Nordamerika.

01/01/1664

1665
Myndighederne i Massachussets beordres af den engelske regering til at acceptere Kvækerne.

01/01/1665

11/14/1665
Kongeligt diktatur, Danmark
Med den hemmelige kongelov bekræftes enevælden som varer til 1849. Kongeloven offentliggøres først i 1709.
Kilde: Danmarks Love 1665-1937 / udgivet af O. A. Borum ; Vinding Kruse.
- København : Gad, 1937. - 2272 s.

1666
Imperialisme ; Dansk Vestindien
Danmark køber øen St. Jan i Caribien af Frankrig.

01/01/1666

01/29/1666
Frankrig erklærer krig mod Storbritannien.

11/11/1666
Forordning om proviantskat til flåden.

1667
John Amos Comenius publicerer Angel of Peace.

1667
Rusland erobrer Ukraine.

01/01/1667

01/26/1667
Kgl. forordning som 'forbyder fremmede at have fast ejendom i landet', Danmark.

10/19/1667
Civil ulydighed
Kongebrev til Niels Stensen / Steno om at rejse tilbage til Danmark. Steno forhaler hjemrejsen til Freederik III er død.

1668
Imperialisme, Spanien
Spanien erobrer Mikronesien i Stillehavet.

01/01/1668

1669

01/01/1669

Top


1670

1671
Civil ulydighed
Udtrykket Non-Resistance anvendes muligvis for første gang i bog af Thos. Bentley: “An examination of the Doctrine of non-Resistance, as held by the people called Quakers”.

1671
Greve og friherrestanden oprettes.

01/01/1671

03/31/1671
Autodafe, Sverige
Den af Anders Pedersson Kempe fra tysk oversatte bog af Paul Felgenhauer: Perspicillum Bellicum / Det ähr krigz-perspectiv... dømmes til at brændes sammen med andre værker af både Felgenhauer og Kempe.
Kilde: Thuesen, Arthur: Beslaglagte og supprimerte bøker vedrørende Norge.
- Oslo : Gyldendal 1960 s. 153-157.

1672
Første aviser udkommer i Danmark med beskrivelser af Frankrigs krig mod Holland.
Kilde: Stolpe: P. M.: Dagspressen i Danmark bd2, 1879 ; 1977.

01/01/1672

10/14/1672
Dansk forbud mod import af tyske bøger med katolske emner.

1673
Marinekommisison nedsættes.

01/01/1673

1674
Første neutralitetserklæring i Schweiz.

1674
Niew Amsterdam engelsk og får navneforandring til New York.

01/01/1674

1675
Imperialisme ; Dansk Vestindien
Danmark køber øen St. Thomas i Caribien af Frankrig.

03/01/1675
Kongelig befaling om 'udrustning af flåden'.
Kilde: Griffenfeld og vore Flaadeudrustninger 1675-1676. I: Historisk Tidsskrift, 1914:3-4 s. 238-286.

09/??/1675
Den skånske krig
Danmark og Holland i krig med Sverige til 1679. Mange danske militærnægtersager.

1676
Samuel Rachel publicerer afhandlingen dissertationes de jure naturae et gentium.

01/01/1676

10/26/1676
Dansk våbenfabrikation 2
Fyrværkerikompagniet, det senere Hærens Laboratorium og Ammunitionsarsenalet, Elling oprettes. Fyrværkerikompagniet tilknyttes til Tøjhuset og til hæren.

12/05/1676
Slaget ved Lund. Danskerne taber.

1677

01/01/1677

1678
Etnisk udrensning og krigsforbrydelser i Skåne
Den svenske konge begynder etnisk udrensning i de tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge. Tusindvis af skånske frihedskæmpere, Snaphanerne, blev spiddet levende på spidse pæle i 1659. I Blekinge 1564? blev 2000 mænd, kvinder og børn myrdet i et blodbad så voldsomt, at vandet i Rønne Å blev rødt. Det er en dansksindet skånsk historiker, Per Ragnarson, der trækker disse grusomheder frem fra kampen om Skåneland, hvor der i løbet af 400 år blev udkæmpet 33 krige, skriver Politiken 19/04/2000 og Lorry 17/06/2000.

1678

01/01/1678

1679

01/01/1679

01/24/1679
Den tyske folkeretsekspert Christian Wolff fødes.

08/06/1679
Dansk våbenfabrikation 2
Fyrværkerikompagniet springer i luften, “formeldest Guds vejr og Tordenslag”.

08/23/1679
Fredsafslutning mellem Danmark og Sverige. Efterfulgt af forsvarsforbund.

Top


1680
Den danske hær er på 32690 mand heraf 20846 i Danmark og 11744 i Norge.
Kilde: Jahn, F. H.: Oplysninger om Hærens Styrketal og udgifterne til den i Aarene 1680 til 1896 / indsendt af oberst Otto Waupell. I: Militært Tidsskrift, 1898 s. 392-405.

1680
The Pueblo Revolt of 1680 — also known as Popé's Rebellion — was an uprising of most of the Pueblo Indians against the Spanish colonizers in the province of Santa Fe de Nuevo México, present day New Mexico. The Pueblo killed 400 Spanish and drove the remaining 2,000 settlers out of the province. Twelve years later the Spanish returned and were able to reoccupy New Mexico with little opposition. WIKI.
- https://archive.org/details/aztecruinsnation00listrich

01/01/1680

1681
Kvækeren William Penn køber et landområde i Storbritanniens koloni i Nordamerika, som senere får navnet: Pennsylvania.

01/01/1681

1682
William Penns “store lov” for Pennsylvanias befolkning garenterer borgerrettigheder.

01/01/1682

1683

01/01/1683

03/09/1683
Militær straffelov - før civil lov
Christian V. udsender to militære love: et Krigsartikelbrev om krig til lands; hvor der bl.a. indføres dødsstraf for drab på krigsfanger; og en Krigsretsinstruktion, hvorefter alle til den væbnede magt hørende personer skulle svare for krigsret i alle kriminelle sager samt i alle civile sager som forfalde mellem de militære indbyrdes. Lovene kopieres fra en tilsvarende svensk lov.
Kilde: Olsen, N. F.: Christian den femtes Krigsartikelbrev af 9. Marts 1683. Retshistorisk afhandling. 1983?
Olsen, N. F.: Den landmilitære straffelov - 3000 år. I: Militært tidsskrift, 1983 s. 166-180.
Westrup, C. W.: Den militære juridiktion. I: Tilskueren, 1914:1 s. 470.

04/15/1683
Civil straffelov - Afrustning af danske præster
Chr. den femtes Danske og Norske Lov offentliggøres. Ifølge lovbog 2, artikel 2 bestemmes det om præster: “De skulle alle gaa rettelig præsteklædte, som kand sømme een Guds Tjener: Ingen Vaaben, Kaarder eller Bysser bære eller med sig føre. Deris Hustruer og Børn skulle klæde sig tarveligen som denne Stand sømmer uden al Overdaadighed”.
Litteratur: Appel, Hans Henrik: Tinget, Magten Og Æren : Studier i sociale processer og magtrelationer i et jysk bondesamfund i 1600-tallet. Odense Universitetsforlag, 1999.

06/16/1683
Fyrværkerikompagniet springer i luften på grund af vådeild.

10/06/1683
13 Mennonite familier fra den tyske by Krefeld ankommer til Philadelphia i det nuværende USA.

1684

01/01/1684

11/06/1684
Under Christian V. oprettes den kgl. danske fortifikationsetat, forløberen for forsvarets bygningstjeneste.

"The Glorious Revolution" i England baner vejen for en konstitunelt kongedømme.

12/03/1684
Filosoffen, forfatteren, og historikeren, Ludvig Holberg, fødes.

1685

01/01/1685

03/21/1685
Den tyske barok komponist og musiker Johann Sebastian Bach, fødes.
Litteratur: Great Composers: Bach, Johan Sebastian.
'J.S.Bach occupies a pivotal place in the history of music. His compositions reprensents both the height of the Baroque and the beginning of the Modern Age of music. Filmed in Leipzig, London and America, this documentary both fascinating and authoritative features specially-filmed extracts with John Eliot Gardiner conducting the Monteverdi Choir and English Baroque Soloists, performing the Mass in B minor,Andras Schiff playing the Goldberg variations,Jacques Loussier improvising on the Toccata and Fugue in D minor as well as demonstration by Ton Koopman,Tini Mathot,Joanna MacGregor and the Thomanerchor of Leipzig.Biographical and critical commemtary is provided by leading Bach scholar,Christoph Wolff and Robert Marshall,while Charles Rosen and Jonathan Miller discuss Bach's masterpiece the St. Mathew Passion'.

10/22/1685
Flygtningebegrebet formuleres i Frankrig
De protestantiske franske huguenotternes religionsfrihed givet med ediktet fra Nantes erstattes af ediktet fra Fontainebleau, som erklærede protestantismen for ulovlig i Frankrig. Flere 100.000 af dem flygter til resten af Europa, Nordamerika og Sydafrika.
Kilde: Revocation of the Edict of Nantes, October 22, 1685.
Modern History Sourcebook:
http://www.fordham.edu/halsall/mod/1685revocation.html

1686

01/01/1686

1687

01/01/1687

1688
Første britiske lovgivning mod Kvækerne.

01/01/1688

06/22/1688
Den schweiziske læge Johannes Hofer (1669-1752) udvikler begrebet nostalgi i en doktorafhandling som en epidemi af hjemve blandt schweiziske lejesoldater i Frankrig og Italien.

1689
Den schweiziske forbundsdag erklærer, at neutralitet er republikkens grundlag.

01/01/1689

1689
Dansk-svensk flådemobilisering.
Litteratur: Syge matroser. I: Dragør Nyt 14, 1978 og "Brikker til et Dragør-puslespil" (1990) af Birte Hjorth.
'I sommeren 1689 var der stort postyr i Store Magleby - eller Hollænderbyen, som den hed dengang. Det var der forøvrigt også i de andre Amagerbyer - Tårnby, Kastrup, Sundbyøster og - vester, men nok mest herude i Store Magleby.
Årsagen til dette var en påtvungen indkvartering af flere hundrede syge søfolk - matroser og bådsmænd fra flåden, som skulle plejes og passes af den stedlige befolkning.'

Top


1690

1690
Den engelske filosof John Locke publicerer: Treatises on Government. John Lockes ide om international organisering mod krig videreudvikles af William Penn i 1693.

01/01/1690

09/25/1690
Første avis i de nordamerikanske kolonier
Den britisk-amerikanske publicist Benjamin Harris (1673-1716) udgiver den første nordamerikanske avis, Publick Occurrences Both Forreign and Domestick. Avisen udkom imidlertid kun denne ene dag. Kolonimyndighederne forbød fortsat udgivelse af avisen og beordrede den lukket, hvilket skete.

09/25/1690
The first newspaper in the American colonies
The Anglo-American publicist Benjamin Harris (1673-1716) publishes the first North American newspaper, Publick Occurrences Both Forreign and Domestick. The newspaper was published only this one day. The colonial authorities prohibited continued publishing the newspaper and ordered it closed, which it did.

03/10/1691
Første to årige nordiske neutralitetsforbund indgås mellem Danmark-Norge og Sverige til forsvar af handel og søfart under den pfalziske arvefølgekrig.

1691

1692

1693
William Penn foreslår oprettelsen af et Europæisk parlament for at skabe fred i Europa i: “An essay towards the present and future peace of Europe by the establishment of an European Dyet, Parliament or Estates”.

03/17/1693
Det nordiske neutralitetsforbund udvides til at omfatte væbnet neutralitet.

1694

1695

1696

1697
Danmark indleder slavehandel.

1698

01/01/1698

1699

01/01/1699

01/26/1699
Freden i Karlowiwitz
Fredsslutninger i januar 1699 i Karlowitz (det nuværende Sremski Karlovci) mellem Osmannerriget og Østrig, Polen og Venezia.
Efter traktaterne måtte sultanen afstå Morea (Peloponnes) til Venezia, Podolien og en del af Højrebredsukraine til Polen, samt, det centrale Ungarn, Transsylvanien og hovedparten af Slavonien til Østrig.
Litteratur: A general collection of treatys of peace and commerce, manifestos, declarations of war, and other publick papers, ... Vol.IV. ... To which is subjoin'd, a compleat list of all the treatys and publick papers in these 4 volumes. 1732 Printed for J. J. and P. Knapton, J. Darby, D. Midwinter and A. Ward, A. Bettesworth and C. Hitch [and 7 others in London] in London.
- https://archive.org/details/generalcollectio00lond

11/28/1699
Forordning Om de rette Nye Almanakker / Som alleene herefter skal brugis og følgis i Kongens Riger og Lande.
Kiøbenhavn / den 28. Novembris / Aar 1699.
Tryckt udi Kongl. Majest. og Univers. priviliegerde Bogtrykkerie / udi Studii-Stræde.
'Vii Friderich den Fierde / af Guds Naade / Konge til Danmark og Norge / de Venders og Gothers / Hertug udi Slesvig / Holsten / Stormarn og Ditmersken / Greve udi Oldenborg og Delmenhorst / Giøre alle Vitterligt / at Vi allernaadigst have for got befunden / at paabyde og anordne / saa som Vi og hermed paabyde og anordne / at udi indkommende Aar 1700. Februarii Maanet ej skal have uden 18 Dage / saa at nest efter den 18. Februarii skal tællis den 1. Martii, og saaledes Paaske-Dag i samme Aar indfalde den 11. Aprilis, hvorefter de rette nye Almanakker skal indrettis;'

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page