Retstanken er gammel i fredsbevægelsen. Her er titelbladet norsk udgave fra1887.

international ret; folkeret

Latin: jus gentium. Jura: Fællesbetegnelse for international privatret og folkeret. International ret eller folkeret besår af fire retskilder: traktater, sædvane, generelle og accepterede retsprincipper og jurisk litteratur.
International lov er grundlaget for menneskerettigheder og international organisation. International ret har sin baggrund i den europæiske debat om retfærdig krig eller retfærdighed i krig, for, med den tyske socialdemokrat Bruno Geislers ord: “Die Überwindung des Krieg durch Entwicklung des Völker­rechts”. Hollænderen Hugo Grotius formulerer i 1625 som en af første i moderne tid en teori for en international retsorden mellem stater, fordi: “Krig er en tilstand, hvor de stridende parter helt går op i at strides. Retfærdighed hører ikke med til definitionen af krigen; thi det spørgsmål, der skal afgøres, er netop om nogen krig er retfærdig, og hvilken krig, der kan kaldes således. Derfor må vi skelne imellem krigen selv og krigens ret­færdighed.
Ifølge Grotius skal al lov inddeles i, hvad der er guddommeligt og hvad der er menneskeligt.
Han skelner mellem naturens primære og sekundære love.
Naturens primære love er love som udtrykker Guds vilje.
Naturens sekundære love er regler og love baseret på fornuften.
Grotius mener, at krige er en metode til at beskytte ret og straffe uret. Krigen er altså en jurisk proces. Selv om krig anses som et nødvendigt onde, var der behov for regulering af den. Den retfærdige krig var, ifølge Grotius, en krig for at opnå en ret.
Ifølge Grotius er der tre måder man kan løse en konflikt fredelig på:
Den første er konferencer og forhandlinger mellem de stridende parter, altså dialog som fører til den anden metode: kompromis, hvorefter en løsning opnås, hvori de stridende parter giver køb på deres krav.
Den tredje metode er kamp eller lodtrækning.
For Grotius var det bedre at afstå fra rettigheder, end at forsøge at tvinge dem igennem.
Når det drejer sig om forhandling og meditering i Grotius tre konfliktløsningsmodeller er udpegning af den rette dommer af største vigtighed og for Grotius gjaldt moralske love både for den enkelte og for staten!
Blandt tidlige foretalere for folkeret er Alberico Gentilis : De jure belli libri tres, 1588, Jeremy Bentham: Principles of International Law , Erasmus af Rotterdam, Pierre Dubois, Samuel von Pufendorf, Christian von Wolff og Emeric de Vattels værk om naturret, Le Droit des Gens ou Principes de la Loi naturelle, appliqués à la conduite et aux affaires des Nations et des souverains, fra 1758.
Et tidligt dansk eksempel er Ludwig Holbergs Naturens og Folke=Rettens Kundskab, Bygget paa de fornemste Juristers Principiis. Illustreret med Exempler af de Nordiske Historier og conferered med disse Rigers, saa vel gamle som nye Love, Forøget med adskillige nye Exempler og mange rare og curieuse Spørgsmaal og et tilstrækkeligt Register. Første (-Anden) Part (komplet). - Kiøbenhavn., Høpffner, 1716.
De tidlige folkeretstilhængere frigjorde international ret fra teologien til en selvstændig disciplin på universiteterne.
Med den Westfalske fred fra 1648 sikres et almindeligt anerkendt regelsæt for stater:
At de enevældige fyrster suverænt bestemte inden for egen stat, mens de var ligebyrdige mellem hinanden.
Folkeretten bliver et retssystem og … meget senere … til internationale domstole, men det er stadig staterne som fortolker folkeretten.
I 1700-tallet argumenterer juristerne for anvendelse af krig som et folkeretsligt instrument i form af internationalt politi, fordi folkeretten manglede de magtmidler til at håndhæve retten som der er i en stat.
Senere fortalere for international ret omfatter bl.a. : Johan Caspar Bluntschli, Tonny Brems Knudsen, Huldenberg, Kahle, William Ladd, Patrice Larroque, Joh.Jac. Lehmann, Arturo de Marcoartu, A. P. Spague, Paul Lacombe, Aurelio Turcotti, Vico, Wittich, Inger Österdahl.
Folkeforbundet, FN og EU. Den humanitære folkerets krav til retstilstanden i krig som reflekterede bestræbelserne på at humanisere krigen, nedfældes i traktater og konventioner, eksempelvis Haag-konventionerne om regler vedrørende krig til lands og i luften, Konventionen om neutrale magters og personers rettigheder i krig, herunder spørgsmålet om krigskontrabande, Briand-Kellogg-traktaten fra 1928 og Stimson-doktrinen fra 1932; de fire Genève-konventioner og konventionen mod tortur af 10. december 1984.
Med Folkeforbundspagten og FN-traktaten forsvinder nødretten ud af folkeretten.
Folkeretslige anvendelige regler under væbnede konflikter er de regler, der anvendes under væbnede konflikter, og som er indeholdt i internationale aftaler, som parterne i en krig har tilsluttet sig samt almindeligt anerkendte principper og folkeretslige regler, som finder anvendelse under en væbnet konflikt, eksempelvis voldgift og internationale aftaler om lægers neutralitet under krig og beskyttelse af ofre og civile i krig.
Nogle lande, især europæiske, har inkorporeret de fire Genève-konventioner i deres lovgivning, og de stater accepterer en universiel jurisdiktion. Overtrædelse af konventioner gør lovovertræderen til krigsforbryder. Hovedproblemet i international ret er, at ikke alle lande anerkender universiel jurisdiktion, når det drejer sig om krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord. Anklager om krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord kan rejses for Den permanente internationale Straffedomstol, hvis en sag indstilles af FNs sikkerhedsråd. Desuden skal forbrydelsen være begået i et land, der har ratificeret konventionerne, og den formodede gerningsmand skal være statsborger i et sådant land.
Se også: Archimedes Institute Library for Space Law and Policy Research ; Association for the reform and codification of the law of nations ; Balthazar Ayala ; COPUOS ; the UN Committee on the Peaceful Uses of Outer Space ; eksklusiv økonomisk zone ; European Centre for Space Law ; FN forankring ; FN sporet ; havret ; Havretskommissionen ; Henri la Fontaine ; Grotius Society ; UN International Law Commission ; Institut de droit International ; krigsræson ; Military Law ; Louis Renault ; rumjura ; terra nullius ; tribunal.
Se på Internettet: Sanderson Beck: International Law Pioneers.

Litteratur

The Peace Palace Library: Bibliography Philosophy of Law.
http://www.ppl.nl/bibliographies/all/?bibliography=philosophy
The bibliography on the philosophy of (international) law is compiled by Drs. E.N. van Trigt, reference librarian at the Peace Palace Library.


Terp, Holger: Det danske Fredsakademis traktatsamling / International Treaties on Peace and War.
Avery, John: The illegality of nuclear weapons .
Balch, Thomas Willing: the United States and the expansion of the law between nations.
Reprinted from University of Pennsylvania Law Review, vol. 64, December, 1915.- 28 pp.
Balch beskriver bl.a. udbredelsen af den tidlige folkeret i USA frem til første verdenskrig, herunder lovgivningen under den amerikanske borgerkrig samt de efterfølgende voldgiftsager.
Ballis, William: The legal position of war : Changes in its practice and theory from Plato to Vattel. 1937.
Bornemann. F. C.: Forelæsninger over den positive Folkeret. I: Samlede Skrifter bd. V.
- København : 1866-1868.
Brems Knudsen, Tonny: Når betingelserne bøjes. I: Informations kronik, 12/16/2003.
Brask Rasmussen, Anita: USA bryder folkeretten. I: Information, 05/06/2004.
Bridgman, Raymond Landon: The first book of world law : A compilation of the international conventions to which the principal nations are signatory, with a survey of their significance. 1911.
Bridgman, Raymond Landon: World organization. 1905.
Carnegie Institution: Classics of International Law / Edited by James Brown Scott. - Reprinted by William S. Hein & Co., Inc., 1995. 40 bind! Serien er et genoptryk på engelsk af næsten alle folkeretslige klassikere: "This series, which includes the classic works connected with the history and development of international law, was undertaken by the Carnegie Institution of Washington in 1906, at the suggestion of Dr. James Brown Scott, then Solicitor for the Dept. of State, under whose supervision as General Editor the series has been published. On January 1, 1917, the project was transferred to the Carnegie Endowment for International Peace".
Cohn, Georg: Folkeretskilder. - København : 1911. - 287 s.
International Law Association: A forty years' catalogue of the books, pamphlets & papers in the Library of the International Law Association, comprising an index to the papers read at its conferences (1874-1914) (1915).
http://www.archive.org/details/cu31924017509922
Falk bærer våben for Israel / Bjørn Lambek ; Peter Suppli Benson ; Peter Lagerquist. I: Politiken, 09/14/2002.
Foley, Brian J.: Recent (Indecent) Exposures : Impact on International Law of U.S. Policies Toward Iraq and North Korea. -
http://www.lawyersagainstthewar.org/legalarticles/foleyexposure.html
Glahn, Gerhard von: Law Among Nations : An Introduction to Public International Law.
- London : the Macmillan Company, 1970. - 763 s.
Harhoff, Fredrik: Folkeretten og masseødelæggelsesvåben. - ISBN 87-7556-098-4
Heilesen, C. C.: Lov mellem Lande : Forelæsninger over Fredssag og Folkeret. - København : 1917.
Hildebrand, Karl: Folkeret og Diplomati før den franske Revolution. I: Verdenskulturen bd. V.
International Law Association: Reports of the Executive council for 1913-14 and 1914-15, embodying the papers prepared for the conference intended to have been held at the Hague in 1914 ... (1915).
http://www.archive.org/details/cu31924017506548
Jarvad, Ib Martin: Irak-krigens juridske grundlag.
Roskilde Universitetscenter, Faggruppen for filosofi og videnskab, 2003. - 15 s. - ISSN 0902-901X.
Kemp, Peter: Krigens folkeret. I: Politikens kronik, 09/14/2004.
Krarup, Ole: Folkeret og atomvåben. I: Ret mod atomvåben. Akademisk forlag, 1984 s. 16-26.
Krig mot Irak : Foreligger det et FN-mandat for bruk av militærmakt? / Henrik Thune ; Espen Bart Eide ; Geir Ulfstein.
I: Internasjonal politikk, 2003:1 s. 93-120.
Liszt, Frans von: Das Völkerrecht systematisch dargeststelt. - Berlin : 1918. - 561 s.
Matzen, Henning: Forelæsninger over den positive Folkeret. 1900.
ter Meulen, Jacob: Beitrag zur Geschicte der Internationale Organisation 1300-1700.
- Haag : Martinus Nijhoff, 1914. - 124 s.
Møller, Axel: Folkeretten i Fredstid og Krigstid. - København :Gad, 1931 ; 1933. - 366 s.
Nielsen, Jørgen Steen: Søvngængere på vej i krig. I: Information, 03/10/2003.
Oppenheim, L.: International Law. - London : 1912. - 1000 s.
Rasmussen, Annegrete: Men er krigen nu lovlig? I: Information, 03/19/2003.
Rasting, Carl.: Folkeretten. 1. De folkelige Retsforhold. 2. Retskilder i Udvalg.
- København : Nyt nordisk Forlag, 1940. - 368+458 s.
Ross, Alf: Lærebog i Folkeret. Munksgaard, 1961.
Sørensen, Max: Folkeret.
- København : Berlingske leksikon bibliotek, 1971. - 167 s.
Rubin, Marcus: Retfærd : Trods Irak-krigen er folekretten ikke død. Tværtimod. I: Politiken, 09/01/2005.
Space Law : A Symposium Prepared at the Request of Honorable Lyndon B. Johnson, Chairman Special Committee on Space and Astronautics. United States Senate Eighty-Fifth Congress Second Session, December 31, 1958. - Washington : GPO, 1959. - 572 s.
Wilhelm, Preben: Irakkrigen og den fremtidige verdensorden. 2005. - 58 s.
http://fakta.information.dk/irakessay/
Wilson, Laura: Rule of Law : Doug Cassel tiressly preaches a message : International Law is the Foundation of Human Rights. I: Northwestern, vol. 6 no. 1 s. 42-45.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page