bevægelse

En strømning. Organisation. Noget som bevæger sig i tid og rum med op- og nedture, fremgang og modgang. En social bevægelse, eksempelvis freds- og kvindebevægelser, kan bestå af flere grupper eller organisationer som både har en historie og fører en aktuel politik.
Bevægelse kan også være større eller mindre politisk indflydelse.
Organisationsformen inden for fredsbevægelser kan enten være som traditionelt opbyggede foreninger eller være græsrodsbevægelser. Nogle organisationer har ikke nogen tidsrammer, eksempelvis Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Andre er kampagneorganisationer, eksempelvis Kampagnen mod Atomvåben.
Fredsbevægelser har grundlæggende fem aktiviteter:
  1. Pacifistiske aktiviteter som søger at stoppe alle krige, eksempelvis Aldrig mere Krig, Nuclear Age Peace Foundation.
  2. Aktiviteter som søger at stoppe specifikke krige, eksempelvis Vietnam-bevægelsen og kampagner mod Irakkrigen som den amerikanske the National Youth and Student Peace Coalition.
  3. Aktiviteter som søger at stoppe enkelte dele af kaprustningen, eksempelvis Abolition 2000, Nej til Atomvåben og Trident Ploughshares 2000.
  4. Aktiviteter mod værnetvang, eksempelvis Militærnægterforeningen.
  5. Ikkevoldsaktiviteter, eksempelvis den indiske nationalistbevægelse under Mohandas Gandhi og den amerikanske borgerrettighedsbevægelse under ledelse af Martin Luther King.
Fredsbevægelser, som vi kender dem i dag som sociale bevægelser, blev grundlagt i 1815 i USA og England.
Historisk set har der været 11 fredsbevægelser:
  1. Religiøs pacifisme, hvis grundlag er de historiske fredskirker.
  2. Liberal internationalisme 1880-1914, eksempelvis Dansk Fredsforening og Bertha von Suttner.
  3. Socialistisk internationalisme (anden internationale) 1870-1914, eksempelvis the Independent Labour Party og Jean Jaurés.
  4. Socialistisk, anarkistisk og syndikalistisk, antimilitarisme 1870-1920, eksempelvis Landsforeningen for Konsekvente Antimilitarister.
  5. Feministisk internationalisme (fredsgrupper for kvinder 1870) og fremefter.
  6. Organiseret og artikuleret militærnægtelse 1914 og fremefter.
  7. Verdensføderalisme 1920 og fremefter, eksempelvis Folkeforbundet, FN og Een Verden.
  8. Radikal pacifisme 1919-1939, eksempelvis War Resister's International, Carl von Ossietzky.
  9. Kommunistisk internationalisme 1949-1960, Verdensfredsrådet, Dansk Fredskonference.
  10. Atompacifisme 1957-1967, eksempelvis the Campaign for Nuclear Disarmament.
  11. Antiraketbevægelser 1980-1990, eksempelvis European Nuclear Disarmament.
Se også: Bilisme ; dynamik ; frigørelse ; GPS ; kaosteori ; katalysator ; mosso ; moto ; motorik ; Norske sociale bevægelser ; proces ; relationsdannelse ; rotation.

Litteratur

Skovmand, Roar: De folkelige bevægelser i Danmark.
- København : Schultz, 1951. - 176 s.
Studietur førte til global klimabebevægelse. / : Lasse Skov Andersen ; Jesper Løvenbalk Andersen. I: Information 04/14/2015.
Terp, Holger: Fredsbevægelsens historie : en litteraturoversigt.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page