Fredsvennernes Hjælpearbejdes fadderskabsmærkat i frimærekstørrelse tegnet af den svenske forfatter og kunstner Elisabeth Bergstrand Poulsen i 1944. Se: Dansk Kvindehistorisk Leksikon. Trykt hos Andreasen & Lachmann. Pris 6 kr.
Kilde: Fred og Frihed, 1945:3 s. 24.
Hagbard Jonassen 1952
Hagbard Jonassen 1952.

Fredsvennernes Hjælpearbejde

Dansk freds-, nødhjælps-, og ulandsorganisation grundlagt under besættelsen i 1944 inspireret af Pierre Cerésoles hjælpearbejde. Initiativet til Fredsvennernes Hjælpearbejde tages formodentligt i Aldrig mere Krig, hvor rådsmedlemmet i WRI, Hagbard Jonassen efter anden verdenskrigs udbrud i 1939 får det problem, at han pga valutarestriktioner ikke kan sende penge (kontingent og nødhjælpsmidler) til udlandet, så:
“I februar 1942 drøftedes paa Aldrig mere Krigs bestyrelsesmøde mulighederne for at forberede et hjælpearbejde efter krigen. Man enes om at søge fremskaffet de første midler ved i amarbejde med de øvrige fredsorganisationer at sælge et brevmærke, hvorfra indtægterne skulle indgaa i et Fredsvennernes Fond. Planerne omtales paa Aldrig mere Krigs aarsmøde i April 1942, hvor det meddeltes, at K.I.L.F.F. havde givet tilsagn om til sin tid at deltage i arbejdet. I december forelaa mærket trykt [et sort-hvidt markat. Ikke FH-markatet fra 1944].
Paa A. m. Ks aarsmøde i April 1943 paalagdes det bestyrelsen efter en forhandling indledet af Elise Thomsen, at forberede et hjælpearbejde, saa det hurtigst muligt kunne sættes i gang, naar tiden var inde. Drøftelseren fortsattes paa A. m. K.s sommerlejr i juni samme aar. Planerne drøftes videre med kvækerne, og man enes om at nedsætte et udvalg for Fredsvennernes Hjælpearbejde, idet man opfordrede de øvrige fredsorganisationer til at udpege repræsentanter. Et positivt svar indløb fra K.I.L.F.F., som udpegede mag. art. Else Zeuthen, generalsekretær fru Ingeborg Rindung og fru Fanny Arnskov. Kvækernes repræsentanter var overingeniør R. Halfdan Nielsen og Elise Thomsen. A. m. K.s højskolelærer Svend Haugaard og Hagb. Jonassen; desuden indtraadte efter opfordring kontorchef Finn T. B. Friis. I løbet af aaret overdroges Fredsvennernes Fond til Fredsvennernes Hjælpearbejde.
Senere fik arbejdet tilslutning fra Dansk Fredsforening (pastor G. Sparring-Petersen og kommunelærer E. Markussen), Kirkeligt Verdensforbund (pastor Niels Mann), Kristeligt Fredsforbund (fru Thorborg) og Ungdommens Fredsudvalg (fru Ollis Klem) og tiltraadtes efter Opfordring af statskonsulent Johannes Novrup,”
.

Medlem af Samarbejdsudvalget vedrørende internationalt Hjælpearbejde 1944.

Omkring 1948 modtager Fredsvennernes Hjælpearbejde i Danmark tyske børn, hvis forældre havde været i koncentrationalejre.

Fredsvennernes Hjælpearbejde udsender tidsskriftet Fredsvennernes Hjælpearbejde 1946-1948. Arkiv på Rigsarkivet. Nu Mellemfolkeligt Samvirke.

Se også: Norgeshjælpen.

Litteratur

Friis, Finn: T. B.: Internationalt humanitært Samarbejde : (Mellemfolkelig Hjælpearbejde). I: Fred og Friehd, 1943:1 s. 3-6.
Jonassen, Hagbard: Fredsvennernes Hjælpearbejde. I: Fred og Frihed Særnummer, 1945 Oktober s. [6-7].
Haugaard, Svend: Fredsvennernes Hjælpearbejde. - Silkeborg : Aldrig mere Krig, 1947. - 32 s.
Juul, Kjeld: Mod nye grænser : Fra europæisk genopbygning til u-landssamarbejde 1943-1963. MS, 2002. - 512 s. - ISBN 87-7909-130-9.
Thomsen, Elise: Mellemfolkeligt Hjælpearbejde. - København : Fredsvennernes Hjælpearbejde, 1944. - 15 s.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page