Besættelsen 1940-1945

Historisk periode i Danmarkshistorien under anden verdenskrig; 1940-1945, hvor Danmark var besat af den tyske værnemagt. Færøerne og Island besættes af briterne og i Grønland bygges amerikanske baser.
Danske politikere og erhvervsfolk samarbejdede med tyskerne frem til 29. august 1943, eksempelvis liberaliseres dansk våbeneksportlovgivning i maj 1940; tyske politiske flygtninge i Danmark retuneres til diktaturstaten, Tyskland, ved grundlæggelsen af Frikorps Danmark, ved gentagne beklagelser over sabotagen og ved censur og hemmeligholdelse af besættelsestidens historie efter anden verdenskrig.
Danske erhvervs­organisationer som Entreprenørforeningen og Industrirådet og deres virksomheder samarbejder med og eksporterer til tyskerne under hele besættelsen, hvilket fører til en voksende krigsvigtig dansk produktion, fødevare- og industrieksport til Tyskland under resten af anden verdenskrig, mens eksempelvis madvarer rationeres i Danmark. DISA og andre våbenfabrikker sælger våben til Nazi-Tyskland og tysklands allierede under besættelsen.
Arbejdsløse tvinges til at tage arbejde i Tyskland. Borgerlige, faglige og retslige rettigheder begrænses, både af danske og tyske myndigheder.
Efterforsknings- og domsmyndigheden, Statsadvokaturen for særlige Anliggender, oprettes under Justitsministeriet.
Modstanden mod den tyske besættelse startede så småt allerede den niende april 1940 med udsendelsen af illegale publikationer. Modstanden fortsætter på fire fronter: ved en national markering gennem alsang, ved deltagelse i mere eller mindre legalt nødhjælpsarbejde som Benny Cederfelds Hjælpefond ; Den norske Damekomité (Norgeshjælpen ; Fredsvennernes Hjælpearbejde ; Hjælpefonden af 1942 ; Samarbejdsudvalget vedrørende internationalt Hjælpearbejde), i fredsbevægelsernes arbejde, specielt Aldrig mere Krig og gennem sabotage.
Tyskernes angreb på Sovjetunionen i 1941 markerer et vendepunkt i den folkelige danske modstand og sabotage, idet Danmarks Kommunistiske Parti tvinges ud i illigalitet. Også Dansk Samling deltog i den tidlige militære modstandsbevægelse som støttes økonomisk via Hjælpefonden af 1943 og Fondet af 1944 til Sociale og Humanitære Formaal. En lang række væbnede modstandsorganisationer oprettes, eksempelvis: Frit Danmark, Hvidsten-gruppen, KOPA, BOPA. Disse samles i Danmarks Frihedsråd.
Modstandsbevægelsens børn traumatiseres af deres egne og forældrenes krigsoplevelser.
Frikorps Danmark. Tyskernes nederlag ved Stalingrad og i Nordafrika forstærker både sabotagen og den tyske besættelsesmagts terror i Danmark, eksempelvis overtagelsen af retsplejen og ved oprettelsen af HIPO, Sommerkorpset samt clearingmord, schalburgtage og stikkeri.
Den skæve våbenfordeling, den lille generalstab, Hjalf-sagen.
Den officielle samarbejdspolitik ophører med folkestrejken i august 1943, hvor den danske regering nedlægger arbejdet og departementcheferne overtager administrationen, samtidig med, at den tyske besættelsesmagt indfører militær undtagelsestilstand og spærretid, besætter Horserødlejren, skærper straffe for sabotage og øger terroren. Danske modstandsfolk henrettes eller anbringes i tyske koncentrationslejre i Danmark og i Tyskland. Jøderne og politiet, Aage Bertelsen.
Efter befrielsen i 1945 afmønstres og hjemsendes Den danske brigade og modstandsgrupperne i løbet af sommeren 1945. Under retsopgøret efter besættelsen nedsættes Revisionsudvalget for Tyske Betalinger; faglige og kulturelle organisationer nedsætter æresretter som idømte unationale personer. Hjemmeværnet.
Ved besættelsens afslutning interneres cirka 14.000 personer. Der afsiges 13.500 domme. 46 henrettes, 32 dødsdømte benådes, 26 idømmes livsvarigt fængsel. I foråret 1950 begynder løsladelsen af de fanger som havde fået 12 års fængsel eller mindre. Efterfølgende løslades de fanger, som havde fået strengere straffe fremgår det af justitsministeriets redegørelse, refereret i Jyllands-Posten, 29. december 1953.
De sidste i Danmark dømte tyske krigsforbrydere løslades fra fængsel i december 1963. Justitsministeriets benådninger fører til en omfattende politisk og etisk debat om beslutningen. Også den efterfølgende benådning af danske stikkere og krigsforbrydere i julen 1953 er genstand for omfattende kritik.
Arkiver: Det kongelige Bibliotek ; Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-45 ; Frihedsmuseet ; Rigsarkivet.

Se også: AMPA ; beredskabslyrik ; Bernadottegårde ; beskyttelsesrum ; borgerkorps ; Brandmandskorpset ; brandmaskine ; CB ; CBU ; civilbeskyttelsestjeneste ; clearingkontoen ; clearingmord ; Dagmarhus ; Danforce ; Dansk Folkeparti ; Dansk guldalder jazz ; Dansk-Nordisk Ungdomsforbund ; Dansk Pressetjeneste ; Dansk Røde Kors ; Dansk Ungdomssamvirke ; Danske Krigsbørns Forening ; Danske Kvinders Beredskab ; Det danske råd ; Deutsche Nachtrichten ; Dokumentationscenter mod Historie­forfalskning ; fabriksluftværn ; fascisme ; FOV ; 4-maj kollegier ; Kate Fleron ; Folk og Værn ; Forsvarsministeriets Foredragsudvalg ; Fredsfondet af 1941 ; fredssang ; Frihedsfonden ; frihedskæmpere ; Frisindet Arbejderliste ; Frit Tyskland ; GF ; Gefangenlager Fröslev ; Frøslevslejren ; himmelfartskommando ; HIPA ; HIPO ; husvagt ; Hærens Vaabenarsenal ; Information ; internat ; interneret ; krisepoliti ; Kommandoen for militære Flygtninge ; KL ; kolde fødder ; Kontaktudvalget ; Korps Aagesen ; krigssejler ; Københavns Krisepoliti ; landsforræder ; Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse ; LB ; Ligabørn ; Ligaen ; Lotte ; mandatmand ; meldested ; Modstandsbevægelsens Initiativkomité ; modstandsfolk ; nedkastningsgruppe ; o-grupper ; Oksbøllejren ; patriot ; penneven ; radisse ; Halfdan Rasmussen ; Revolverloven ; Samfundspartiet ; Schalburg­korpset ; SIPO ; Skallingen ; slaveri ; Sommer-Korpset ; SS ; stikker ; Studenternes efterretningstjeneste ; Tarnschriften ; tysker­gælden ; Samfundstjenesten ; Ungdommens Fredsudvalg ; Ungdomskommissionen ; vagtværn ; Værnenes Oplysningskontor ; Wright, Thomsen og Kier A/S ; Øresundstjenesten ; ØT.

Litteratur

Rigsarkivet: Tyske arkivalier om Danmark 1848-1945. 1997.
Frihedsmuseet: Besættelsestiden i billeder 1940-1945. Nationalmuseet, 2000. - 1 CD-rom.
RoslyngJensen, Palle: Besættelsesforskningen 1995-2001 : En national eller en ideologisk historieskrivning.
I: Historisk Tidsskrift, 2001:2 s. 480-530.

---

Bidstrup, Annelise: Nielsen versus Scavenius. I: Berlingske Tidendes kronik, 07/29/2004.
Bundgaard Christensen, Claus: Den sorte børs : Fra besættelsen til efterkrigstid. - Forum, 2003. - 396 s. - ISBN 87-553-3423-7
Danske våbenfabrikker og dansk våbeneksport under besættelsen.
Brask Rasmussen, Anita: Er Danmark ved at få sin historikerstrid? I: Information, 04/16/2005
Hæstrup, Jørgen: Vildnis og Gruntvigsplan : Om finansieringen af modstandsbevægelsen. 1990. - 108 s.
Kirchhoff, Hans: Fogh dæmoniserer historien. I: Informations kronik, 10/16/2003.
Kjølbye, Marie Louise: Vi slæbte ikke på fødderne. I: Information, 04/20/2005.
Klingsey, Mette: Det store dobbeltspil : A. P. Møllers donationer til modstandsbevægelsen i krigens efterår gjorde Riffelsyndikatet stuerent i Information. I: Information, 04/20/2005.
Larsen, Dan: På sporet af folkestyrets politiske politi : Min Danmarkshistorie. Rosinante, 2002. - ISBN : 87-621-0366-0.
Laursen, Peter: Hvidsten-gruppen. Videofilm, Forlaget Hellas, 2003. 46 minutter. - ISBN 87-88864-29-4
Lidegaard, Bo: Dansk udenrigspolitisk historie bd. 4: Overleveren 1914-1945. 2003.
Lidegaard, Bo: Kampen om Danmark 1933-1945. Gyldendal, 2005. - 629 s.
Rehling, David: Besættelsen er stadig farlig. I: Information, 04/20/2005.
Rehling, David: Fri os for bagklogskabens bedreviden. I: Information, 04/20/2005.
Zeuthen, Else: Ligaen under Krig og Besættelse. Kvindernes internationale liga for fred og frihed, Aarsblad 1946. - 4 s.