fredsforskning ; fredsvidenskab

Fredsforskning er tværfaglig, universitetsbaseret forskning i international politik, hvor hovedvægten i analyser og forklaringer på internationale begivenheder lægges på konflikter med de formål at skaffe indsigt i betingelser for at forhindre vold mellem stater og mellem grupper samt betingelser for at fremme harmoniske og skabende forbindelser mellem nationer og mellem forskellige befolkningsgrupper.
Fredsforskning er således et sammensat begreb som består af fred og forskning, altså videnskab. Psynonymer for fredsforskning er fredsstudier (peace studies), fredsvidenskab (peace science) og freds- og sikkerhedspolitisk forskning. Blandt de værktøjer fredsforskerne har er fagene historie, politologi, psykologi, studier af internationale forhold, sociologi og økonomi.
Begge humanistiske begreber fred og forskning er om­diskuterede: Den tværfaglige fredsforskning handler om forholdet mellom fred og konflikt: Hvordan og hvorfor oppstår konflikter og vold, og hvordan skabes handlingsprogrammer for fred og forsoning? Ideelt en form for krigsforhindringsvidenskab.

Tidlig fredsforskning

En af pionererne inden for fredsforskning er juristen Louis A. J. Baba fra Mons som skriver om “La science de la paix”, fredsvidenskab, i 1872. En anden tidlig fredsforsker er den franske sociologiprofessor Raphaël Dubois som anvender begrebet “pacifisme scientifique”, videnskabelig pacifisme, i forelæsninger ved universitetet i Lyon fra 1904-1914. En anden tidlig pionær med speciale i fredsbevægelsernes historie er den hollandske bibliotekar Jacob ter Meulen.

Blandt emnerne for den tidlige fredsforskning var krigsårsager og krigsforhindring gennem analyser og fremme af internationale kongresser, international lov og ret, international organisation, føderalisme, traktater og voldgift.

Fredsforskning og international politik som videnskab

Tidlige organisatoriske initiativer på fredsforskning tages i England, Frankrig, Tyskland, Østrig og Sverige omkring første verdenskrig. Dannelsen af Folkeforbundet skabte grobund for to bestræbelser som førte til dannelsen af videnskabelig fredsforskning: fredsundervisning og forskning i international politik. The International University Federation for the League of Nations etableres i Prag i 1924. Organisationen tager initiativ til dannelsen af den første af mange sommerskoler og kurser om fred i Genève. Lige efter første verdenskrig oprettes de første lærestole i international politik i England ved the University College of Wales. Senere fulgte dannelsen af the Royal Institute of International Affaires og det amerikanske the council of Foreign Relations og mange andre.

Galtung: Fred, vold og imperialisme, 1973

Fredsforskningens hovedværker

Den hollandske fredsforsker Barthelemeus de Ligt publicerede i 1935 en af fredsforskningens tidlige klassikere, “Pour vaincre sans violence”, om voldens erobring - gennem studiet af, hvordan vold og ikkevold, genmem historien, har været anvendt i revolutioner og krige. Næsten samtidig udkom den danske ikkevoldsklassiker, “Kamp uden Vaaben” om, hvordan ikkevold gennem historien havde været anvendt i praktisk politik. Under anden verdenskrig udkom Quincy Wrights: “A Study of War” - som forsøgte at definere begrebet krig og kom med emperiske data om krige og en opsummering af den kendte fredsforskning om krige og konflikter. Grundlaget for den moderne fredsforskning var hermed lagt.

Moderne fredsforskning

Blandt initativtagerne til den moderne fredsforskning er den norske professor Johan Galtung, de amerikanske professorer Elise og Kenneth Boulding, Nigel Young, Kennneth Waltz, Lewis F. Richardson, P. A. Sorokin og Quincy Wright, den tyske professor Dieter S. Lutz og hollænderen Bert Röhling. Blandt danske fredsforskere kan nævnes Anders Boserup, Bjørn Møller og Jan Øberg.
For de tidlige fredsforskere galdt det om at få deres forskning tilknyttet allerede eksisterende institutter til de var så etablerede, at de kunne stå på egne ben. Et af de første institutter er PRIO i Oslo og der er nu fredsforskningsinstitutter i de fleste lande.
I 1971 foreslår den tidligere nedrustningsminister K. Helweg Petersen oprettelsen af et internationalt råd for forskning og information om konfliktsløsning. Omkring 1983 opretter Københavns Universitet Konsistoriums Arbejdsgruppe Vedrørende Freds- og Konfliktforskning.
I England er der nu fem fredsforskningsinstitutter ved the University of Bradford (Conflict Resolution, Development and Peace Studies, International Relations and Security Studies, Peace Studies og Politics and Peace Studies); the University of Kent (Conflict, Peace and Security); Lancaster University (Peace Studies and International Relations); London Metropolitan University (History and Peace & Conflict Studies, Joint Courses - (Peace & Conflict Studies), Peace and Conflict Studies); The University of Reading (War, Peace and International Relations).
Det vigtigste af de engelske fredsforskningsinstitutter er Bradford.
http://www.bradford.ac.uk/acad/peace/tmp/publications/
I Norden er der Centre for Peace Studies - University of Tromsø, NUPI, Nobelinstituttet og Christian Michelsens Institut i Norge, DPCA ved Universitetet i Uppsala, PADRIGU ved universitetet i Göteborg, TFF i Lund, Life and Peace Instute, SIPRI og UI i Sverige. TAPRI, Aalandsøernes fredsforskningsinstitut, FIIA i Finland og COPRI, DUPI - Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for Konfliktsløsning og Det Danske Fredsakademi i Danmark. I Tyskland kan nævnes: Instituts für Friedensforschung und Sicherheitspolitik an der Universität Hamburg. I USA kan nævnes: the Bluehouse Peacemaking Institute, Fort Defiance, Arizona, Earlham's department of Peace Studies, Society for the Study of Peace, Conflict and Violence, Center for International Development and Conflict Management (CIDCM); University of Maryland, the National Conference on Peacemaking and Conflict Resolution og San José's Center for Peace Studies / Centro de Estudios para la Paz.
I den akademiske verden dannedes en række organisationer af fredsforskere, eks. the International Peace Research Association, the Nordic International Studies Association, Nordiska samarbetskommiteén för internationell politik inklusive konflikt- och fredsforskning, Stiftungsrats der Deutschen Stiftung Friedensforschung i Tyskland.

Se også: Conflictology ; eirene ; US International Education Advisory Board ; International Peace Academy ; polemology ; ydmygelsens psykologi / Humiliation Studies eller Human Dignity and Humiliation Studies.

Litteratur

Dungen, Peter van den: Foundations of peace Research.
- London : Housmans, 1979. - 54 s.
Forskning om sikkerhets- og fredsspørgsmål og internasjonale forhold [i Norge].
- Oslo : NOU 1985: 17. - 107 s.
Galtung, Johan: Om internasjonal fredsforskning.
- Oslo : Pax, 1966. - 30 s.
Holm, Hans-Henrik: Science, Peace and Peace Research.
- Århus : Institute of Political Science ; University of Aarhus, 1976. - 19 s.
Møller, Bjørn: Topical Issues in Nordic Peace Research. COPRI, 2001. 30 s.
Møller Christensen, Søren: Forskning i fred eller bare fred til at forske. I: Forsvar, 1980:1 s. 21-23.
Prashad, Vijay: Government Moves to Capture International & Area Studies.
Robin's Directory of College and University Peace Studies Programs
Young, Nigel: Studying Peace : Problems and Possibilities.
- London : Housmans, 198? - 22 pp.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page